Stine Kirkegaard fra EasyPeacy om jul: "Et stykke franskbrød med tandsmør og brunkager på, smager virkelig godt"

Jeg har ikke noget ondt med julen, jeg er vokset op i en kernefamilie, hvor det er nemt at holde jul. Jeg er et forkælet barn, der bare tager det for givet, at julen er som den er, og jeg ville savne julen, hvis nogen tog den fra mig. I år skal jeg igen holde jul, som jeg har gjort det allerflest gange i mit liv: hos min familie.

Mine forældre bor i et gammelt gult hus i Dragør, der i forvejen er som en stor juleby. Dem, der gider, går i kirke eller bliver slæbt, og min mor laver mad – og hun er god til det. Selv om jeg arbejder med mad, og min bror er kok, er der ingen, der skal fifle med hendes mad!

And, halve skrællede æbler med ribsgelé i, kartofler og rødkål. Jeg kender ikke rigtig andet, jeg ved ikke, om det kunne være federe at gøre noget andet, så hvis jeg er i Danmark, skal julen være præcis sådan. Hvis jeg sad i en anden familie, ville jeg kunne finde fejl ved maden, for alle har en klar opfattelse af, hvordan julen skal smage.

Og op til jul kan jeg virkelig godt lide at gå på frokostrestaurant i København, og sidde længe og nærstudere smørrebrødssedlen, før jeg vælger et stykke med sild og et med fiskefilet.

Min mor har gået på husholdningsskole og hendes måde at tænke mad på har inspireret mig til at lave mad, ikke bare julemad, men mad i det hele taget.

Hun kan alle grundopskrifterne på rygraden og kan lave en opbagt sovs eller en and bare sådan. Hun kan mærke det med sine hænder, det sidder bare i hende, men hun har også altid være interesseret i alle slags mad. Da jeg var barn, serverede hun vitello tonnato, focaccia og kold rissalat når vi havde gæster, men det hele var på bordet, når folk kom, ikke sådan forret-/hovedret-agtigt, mere sådan en slags buffet på et bord, så hun kunne hygge sig med gæsterne.

Hun er vildt god til at få ting til at smage af en masse, men hun vil nok sige, jeg er bedre til at sammensætte smage. Det er også fra min mors familie, vi har brunkagemadderne: Et stykke rigtigt franskbrød smurt med tandsmør og med brunkager på, det smager virkelig godt!

En god julemenu eller julefrokost er veltillavet, jeg gider ikke spise frysefiskefilet. Og det skal være traditionelt til en vis grad, men jeg har ikke behov for skovsyre, det skal ikke være eksperimenterende. Omvendt skal det heller ikke være for fedt. Det er stadig smør og rugbrød, men der skal være noget grønt og sprødt f.eks. grønskålssalat eller frisk rødkålssalat, der giver noget balance. Det er så overvældende at få en hel tallerken med ting, der bare er brune eller tunge, der skal en anden konsistens til – uanset om det er juleaften eller til julefrokost.

Den menu vi laver i Easy Peacy er klassisk julet, men ikke dansk. Der er ikke flæskesteg eller sovs og kartofler, men der er and og appelsin og fennikel. Appelsin, anis, nelliker, kanel, and og kålsorterne i det hele taget er julede råvarer for mig. Vores køkken er baseret på råvarer, der i sæson, og det sætter lidt retningen på en julemenu.

I de senere år tænker jeg mere over mængderne, jeg indtager i julen.

I “Matador” var der status i at have spist meget og lave mange forskellige ting til jul. Bare i mine bedsteforældres tid var det status at have mange råvarer på bordet, altså både and og gås og brune kartofler og kogte kartofler, den fik alt, hvad den kunne trække.

Men i dag er der den omvendte status: det viser sig i mængderne, du spiser, eller om du kan lave en madspildsbevidst menu. Tips i aviser og blade med “det kan du bruge juleresterne til”, er jo et tegn på, at hele samfundet er blevet mere bevidst på, hvordan man udnytter råvarerne.

Det er så interessant, hvordan man tidligere slagtede grisen til jul og saltede og frøs ned og brugte alle stykkerne, i stedet for at gå i Netto, købe en steg og smide halvdelen ud. Men der er også noget bæredygtigt over, at det var så store mængder, som ikke nødvendigvis kan omsættes til en mindre familie eller singlehusholdning i dag.

I Danmark er mad meget en indikator på, hvor vi er henne i årstiderne. Om sommeren har du verdens bedste råvarer og et stort udbud, men om vinteren har du bare kål og kartofler og æbler. Der har været en tid, hvor vi vænnede os til, at vi kunne importere alt, alle råvarer hele året rundt, men langsomt begynder vi at forstå, at det ikke går at importere alt altid. Nu skal vi vænne os af med nogle af dem og rette opmærksomheden mod de danske råvarer, måske mere af nød end af lyst. Vi må gå tilbage til råvarerne, som vi allerede har og bruge dem. For mig siger den måde at tænke mad på mere noget om, hvordan vi er som land, og hvordan mad indikerer en status.

Der er ikke et bestemt tidspunkt eller er en begivenhed hvert år, hvor julen rammer mig, men sidste år skete det på Gråbrødre Torv. Det var koldt og mørkt, vi havde spist smørrebrød på Aamanns, og der var et kor, der stod og sang. Da jeg gik hjem gennem byen, var der julelys og duften af gløgg, og da kunne jeg mærke, at det var jul.