Kultur

Stilikon: Olivia Palermo

af Hannah Swerling/ELLE UK 17/08/2010
Rollen i MTV-realityshowet The City har gjort 24-årige Olivia Palermo til et af tidens hotteste stilikoner og givet hende en solid plads på første række under modeugerne

ELLE har talt med Olivia Palermo om …

Om Olivia Palermo

(f. 28. februar 1986) er en amerikansk model, skuespillerinde og socialite. Hun er bedst kendt for sin rolle i realityshowet The City, som kører på MTV, hvor hun arbejdede sammen med Whitney Port hos Diane Von Furstenberg og senere i PR-afdelingen hos amerikansk ELLE. Privat dater hun modellen Johannes Huebl. I februar 2010 blev Olivia Palermo talsmand for Matches Fashions eget mærke, Freda. Olivia er kendt for sin klassiske, farverige stil, høje hæle og markante smykker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvor bor du i New York?
Jeg bor i DUMBO, Brooklyn. Livsstilen der er meget anderledes end i byen. Nabolaget har et langsommere tempo og en mere nede-på-jorden-følelse. Jeg går ud ad min dør, og der er et bageri, der sælger fantastisk, nybagt brød, og der er en park. Men jeg har stadig New Yorks skyline, som er ren luksus. Jeg ser endda også solnedgange, og hvis du bor i New York, ved du, at det er et sjældent syn.

Hvor hænger du ud?
Johannes (Huebl, Olivias modelkæreste, red.) og jeg forsøger at bruge så meget af vores fritid sammen som muligt. Hvis vi skal ud at spise, elsker jeg Le Bilboquet og Paris Match Bistro, som laver amerikansk, fransk og japansk mad. Når jeg er downtown, som jeg oftest er, kan jeg anbefale Café Gitane.

Du er tit i London. Hvor kan du godt lide at tage hen, når du er der?
Jeg har holdt mine sidste par fødselsdage i London, fordi jeg har så mange venner der. Jeg har en tendens til at shoppe meget, når jeg rejser. Matches og Browns er favoritter, sammen med Topshop, Reiss og All Saints. Jeg kan godt lide at spise på caféen hos Nicole Farhi, og jeg bor på The Sanderson eller St. Martins Lane Hotel.


Olivia Palermo i den
sorte og uundværlige
Diane von Furstenberg
-kjole

Hvad er dit yndlingslook?
Et outfit, jeg elsker lige nu, er min sorte Diane von Furstenberg-kjole med markante skuldre. Det er en kjole, der er tidløs og hjælper mig gennem enhver begivenhed.

Hvilke designere beundrer du?
Valentino er fantastisk. Jeg savner virkelig at se hans kollektioner på catwalken hver sæson (Valentino selv er stoppet som designer, men har givet roret videre til mærkets tidligere accessory-designere Maria Grazia Chiuri og Pier Paolo Piccioli, red.). Der er så mange utrolige unge designere lige nu. Min favorit i New York er Susan Woo, som er sindssygt talentfuld og en nær veninde. Hun bruger rene linjer og en smuk farvepalet, og så er hun øko-bevidst.

Hvilke stilreferencer havde du, da du voksede op?
Når du bor i New York, er du omringet af mode hele tiden. Min mor og tante er begge to stilfulde kvinder. Min tante arbejdede i couture-afdelingen hos Doyle Auction House i New York i mange år, hvor hun vurderede kjoler. Jeg lærte også en masse om eksklusive smykker som barn, fordi min familie havde en stor samling.

Tasker eller sko?
Jeg kunne aldrig vælge imellem tasker eller sko! Jeg elsker dog sko. Jeg er en pige, der elsker høje sko - jo højere, jo bedre.

Bliver du nogensinde starstruck?
Ikke normalt, men jeg så Rev Run fra Run-DMC for nylig på en ferie i St. Barts, og jeg blev ellevild. Jeg kunne ikke få mig selv til rent faktisk at tale med ham, men jeg smilte til ham og tænkte: 'Rev Run, du er sej!'

Hvad er dit næste skridt?
Lige for tiden tager jeg det roligt. Jeg vil ikke kaste mig hovedkulds ud i noget eller begå fejl. Jeg vil rigtig gerne designe, men det tager tid. Jeg samarbejder med designeren Roberta Freymann om en smykkekollektion, som bliver lanceret til foråret. Det har givet mig en forsmag på det. Jeg vil gerne starte småt og tage det derfra.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her