Kultur

Skønhed kommer ikke indefra

af Uffe Buchard 8/02/2010
At tro på, at skønhed kommer indefra, er det samme som at tro på det overnaturlige, siger Uffe

Hvis du tror på påskeharen, skovalfen eller Den Afskyelige Snemand, så hører du måske også til dem, der tror på den der med, at skønhed kommer indefra? Det er måske både politisk korrekt og aldeles empatisk at sige, men det fungerer ikke rigtigt ude i det virkelige liv, vel ...? Skønhed er - med mindre man har fået symmetri, høje kindben og stjerne-dna i dåbsgave - i forholdsvis høj grad noget, man i dag køber sig til. Godt, så skulle den side af sagen være aftabuiseret! Tænk på midaldrende Hollywood-skuespillere, de garvede topmodeller og berømte entertainere med årevis på bagen. De fleste (Sharon Stone, Linda Evangelista, Madonna - you name them ...!) ser faktisk bedre ud i dag, end de gjorde for ti år siden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den virkelighed, vi beundrer, er utvivlsomt ... uvirkelig! Sund kost, personlig træner, masser af søvn og dyre cremer? Det er ikke nok, når tyngdekraften uvægerligt sætter turbofart på ansigtets deroute mod gradvis kollaps. Det er tilsyneladende, fordi disse offentlige personager gør ihærdigt brug af de vedligeholdende behandlinger, som den nyeste forskning og teknologi på den evigt genererende foryngelsesfront nu tilbyder. Kirurgi er så altmodisch, og alle er familiære med botoxens og restylanens lyksaligheder (... eller hvad?), men den nyeste foryngende og opstrammende behandling, alle taler om lige nu, hedder Thermage. Behandlingen begaver med en slags ansigtsløft uden kniv, ar og langvarige helingsprocesser. Hudens kollagen udsættes gennem en nyudviklet teknik ganske enkelt for kraftige (efter sigende ret så pinefulde) varmestød, der genetablerer hedengangne strammere konturer - og vupti - goddag ungdom, beundrende blikke og succes!

Ganske få steder i Danmark er den revolutionerende behandling nu tilgængelig for dem, der jagter ydre perfektion. Tyske Claudia Schiffer, der (måske med lidt bistand af Thermage?) i år kan fejre hele 21 år på toppen som en af verdens mest feterede supermodeller, har ellers netop udtalt, at det ikke længere er nok for hende at være smuk. På trods af et heftigt dokumenteret og ovenud forkælet jetset-liv samt en formodet gigantisk pengetank, frier modellen nu til potentielle investorer, der lyster at finansiere en kollektion i hendes navn. Frau Schiffers ide til kollektionen lader dog enhver tænkelig investor hænge i uvished. Hun udtaler, at hun gerne vil lave "noget i kashmir eller måske noget med håndtasker" ...!

Åh, smukke kvinde, hold nu din kæft! Jeg kan umuligt være den eneste, der er træt af celebriteter, der kaster sig over projekter, de slet ikke er gode til ... Brad Pitt og Angelina Jolie - superbrandet Brangelina - har også bevæget sig ud på bundløst vand med en juvelkollektion for det snobbede engelske luksusfirma Asprey. Kollektionen, 'The Protector', tager primært udgangspunkt i slangens form, fordi krybet er Angelinas personlige maskot og beskytter. Sweet! Den elitære kollektion er ikke just slik for øjet - hvorfor skulle et skuespillerpar egentlig også besidde evner i den retning? - men til gengæld går overskuddet fra salget til Jolies velgørenhedsorganisation.

Angelina Jolie får gudskelov ikke tid til at designe noget som helst det næste lange stykke tid. Rygtet vil vide, at den respekterede Hollywood-instruktør Ridley Scott vil bruge hende og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne til sit næste store filmprojekt om det italienske modeimperium Gucci. Efter en stribe af film om Chanel bliver det rart med lidt afveksling i genren. Og det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Gucci-familien er kendt for deres iltre temperament med adskillige drab, løgne og voldsomme intriger internt i familien til følge. Filmen får dog først premiere i starten af 2011.

Har man brug for et modefix inden da, vil det glæde enhver med hang til avantgardemode, at Prada netop har udgivet en moppedreng af en table book på 708 sider om sig selv og firmaets 30 år som frontløbere inden for både mode, kunst og arkitektur. Den marineblå mastodont kan erhverves for ca. 100 euro og må ubetinget siges at være et must for enhver seriøs fashionista.

Læs mere af Uffes ordstrøm:
Women in fashion
Scary business

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her