prinsesse-eugenie-brudekjole-elle-dk
Foto: Ritzau/Scanpix
Wedding bells

Se billederne af den britiske prinsesse Eugenies brudekjole

af Nikita Hoffmann Andersen 12/10/2018
Den 28-årige prinsesse Eugenie, der er kusine til prins William og prins Harry, sagde i dag ja til sin kæreste igennem 8 år, Jack Brooksbank. Her er de første billeder af den kongelige brudekjole.

Efter 8 års kæresteri sagde prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank i dag ja til hinanden. Vielsen i mellem dronning Elizabeths barnebarn og den 32-årige Brooksbank foregik i St. Georges kapel i Windsor Castle – samme sted som prins Harry og Meghan Markle sagde deres ja for fem måneder siden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ceremonien begyndte kl. 11.00 og bruden ankom sammen med sin far, prins Andrew, der er søn af dronning Elizabeth og prins Philip. Her fik hele verden det første syn af den længe ventede brud, som efter vielsen trådte ud foran det store publikum med sin nye ægtemand.

Foto: Ritzau/Scanpix

Allerede i januar, da parret offentliggjorde deres forlovelse, udtalte prinsessen, at hun havde besluttet sig for hvem, der skulle stå bag hendes brudekjole. Bruden løftede selvfølgelig ikke sløret for, hvem valget var faldet på, men den britiske prinsesse fortalte dog, at der var tale om en engelsk designer.

Læs også: Her er den britiske prinsesse Eugenie, der skal giftes i denne uge.

Vi har altså haft de sidste 9 måneder til at spekulere på, hvem mon stod bag årets anden royale brudekjole, og tankerne florerede da også vidt omkring fra Stella McCartney til Erdem og henover Alexander McQueen.

Ingen af vores gæt holdt dog stik.

Bruden ankom til kirken i en overdådig brudekjole kreeret af Peter Pilotto og Christopher de Vos, der står bag brandet Peter Pilotto. Kjolen fremviste et bredt slæb og en dyb v-udskæring, der smøg sig om prinsessens skuldre, og kreationen var udformet i henholdsvis jacquard silke, bomuld og viskose.

Foto: Ritzau/Scanpix

Hvad angår tiara har vi også gættet løs her på ELLE-redaktionen. Rygterne gik nemlig på, at prinsesse Eugenie ville bære sin mors bryllupsdiadem, The York Tiara, men heller ikke her, fik vi ret. Bruden bar The Grenville Tiara, som tilhørte hendes oldemor, dronning Elizabeths mor.

Foto: Ritzau/Scanpix

Efter vielsen var dronning Elizabeth vært ved en eftermiddagsreception, og i aften bryder prinsesse Eugenies forældre de 850 gæster på middag.

Her vil prinsesse Eugenie med stor sandsynlighed vise sig i endnu en bryllupskreation (hvem husker ikke Meghan Markles andet bryllupslook af Stella McCartney), og vi sidder klistret til skærmen og venter i spænding.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her