Royale breakups Prins Harrys to ekskærester slog op med ham af præcis samme årsag

prins-harry-ekskaerester-elle-dk.jpg
Foto: MEGA

Det virker måske legende let at være en del af den kongelige familie. Du behøver ikke at tænke på økonomi, og der står kokke og tjenestefolk klar til at varte dig op 24 timer i døgnet.

Men som alt andet har livet som kongelig naturligvis også en bagside.

En af dem er, at det ikke er helt let at finde en kæreste og kommende medlem af den kongelige familie. Da vores egen kronprins Frederik var ung, datede han jævnaldrende danske piger som Malou Aamund og Maria Montell, men ingen af dem holdt ud længe nok til at få ring på fingeren og diadem på hovedet.

Heldigvis endte den fortælling jo lykkeligt, da kronprinsen mødte australske Mary Donaldson under OL i 2000.

For selvom livet som prinsesse umiddelbart virker tiltalende, så kan det også skræmme nogle væk. Det har britiske prins Harry måtte erkende – endda flere gange.

Læs også: Her er 11 amerikanske kvinder, som blev prinsesser.

Før Harry mødte Meghan, der i dag er gravid med parrets første barn, havde han nemlig to andre seriøse forhold, som dog aldrig endte ved alteret. Og grunden er præcis den samme i begge forhold.

Tilbage i år 2004 mødte den unge prins Harry den zimbabwiske studerende og rigmandsdatter, Chelsy Davy, og de to datede on/off helt frem til 2010.

prins-harry-chelsy-davy-elle-dk.jpg Foto: MEGA

Chelsy Davy. 

I år 2012 introducerede prins Harrys kusine, prinssese Eugenie, ham så for sin gode veninde, skuespillerinden og modellen Cressida Bonas. De to indledte et forhold, men det varede kun frem til år 2014.

prins-harry-cressida-bonad-elle-dk.jpg Foto: MEGA

Cressida Bonas.

Både Chelsy Davy og Cressida Bonas afsluttede forholdet med prins Harry på grund af den massive overvågning, der fulgte med den royale kæreste.

Cressida Bonas har endda specifikt fortalt, at hun blev skræmt væk på grund af den overvældende bevågenhed, der var omkring prins William og hertuginde Kate i forbindelse med fødslen af prins George, som skete i 2013, mens Cressida var kærester med prins Harry.

I år 2014 tog William og Kate på en royal tour til Australien, og netop pressedækningen af den tur fungerede som et wake up-call for Cressida, der fortalte Harry, at hun ikke kunne leve på den måde. Altså det royale bud på ”Det er ikke dig, det er mig”.

Køb et abonnement på 3, 6 eller 12 numre af ELLE fra 119 kr.

Ifølge rygterne var Harry knust, da Cressida endte forholdet. Det var anden gang, at en kvinde, som han elskede, forlod ham på grund af det liv, han var født til at leve.

Heldigvis endte også prins Harrys datingliv lykkeligt. I juli 2016 mødte han skuespillerinden Meghan Markle på en blind date, og resten er som bekendt historie. Både Chelsy Davy og Cressida Bonas er forblevet venner med prinsen, og derfor deltog de også begge i prins Harry og Merghan Markles bryllup i maj 2018.

Men livet som royal er da heller ikke helt nemt, og med hertugindetitlen fulgte også et langt sæt regler, som Meghan nu skal overholde. 

I galleriet har vi samlet 18 ting, Meghan Markle ikke længere må, efter hun er blevet royal. Scroll løs og bliv chokeret!

18 ting Meghan Markle ikke længere må

 

 

 

Relaterede artikler