Filmen om Meghan Markle og Prins Harry er den eneste film, du behøver at se dette forår

Filmen om Meghan Markle og Prins Harry er den eneste film, du behøver at se dette forår
Foto: All Over Press

Historien om den charmerende Prins Harry og den amerikanske skuespiller Meghan Markle, har været som en romantisk fortælling lige fra det første møde; en ung single-prins fra England møder den smukke, amerikanske skuespiller i London (via en fælles ven, har parret senere afsløret), og sød musik opstår. 

En date blev til flere, som kort efter blev til en intim tur til Afrika, hvor de to nyforelskede turtelduer sov i telt på savannen og for alvor indså, det skulle være dem for evigt. Det afslørede parret i deres første interview. 

Her på redaktionen kan vi i hvert fald ikke huske en historie, der har været mere oplagt til det romantiske filmlærred – og vi er åbenbart ikke de eneste, der har den mening.

Læs også: 22 bedårende beviser på, at Prins Harry er klar til at få børn med Meghan Markle

Helt naturligt er det derfor, at der nu kommer en vaskeægte spillefilm, som portrætterer Prins Harry og Meghan Markles romantiske historie. Filmen får titlen ”Harry & Meghan: A Royal Romance", og nu er også de heldige skuespillere, der skal gå for at være Meghan Markle og Prins Harry på skærmen, fundet.

Parisa Fitz-Henley og Murray Fraser er de to skuespillere, du sukkende kommer til at iagttage på skærmen til foråret – for selvom der ikke er offentliggjort en premiere-dato endnu, så er det forventet, at filmen ruller over lærreder verden over inden Harry og Meghans IRL -bryllup den 19. maj 2018.

Udover at filmen naturligvis viser, hvor og hvordan romancen blomstrede, så vil den biografiske film også give os et indblik ind i, hvordan præcist parret håndterede den intense medie-interesse og hvordan de formåede at holde deres forhold skjult i et godt stykke tid.

Læs også: Meghan Markle x Prins Harry: 11 andre amerikanske kvinder, der blev prinsesser

Vi synes selv, at casterne har ramt godt plet hvad angår skuespillerne – specielt Meghan Markle, der altså skal spilles af amerikanske Parisa Fitz-Henley.

Døm selv herunder:

Hvad angår Murray Fraser, der spiller Prins Harry, så er vi bestemt heller ikke utilfredse. Han er britisk, har tidligere spillet med i blandt andet krimiserierne ”The Loch” og i en mindre rolle i tv-serien ”Victoria”, og fremfor alt er han helt nydelig at se på:

 

Murray Fraser i rollen som politimand i tv-serien 'The Loch'. Foto: All Over Press

Vi glæder os som fashionistaer glæder sig til modeuge og er altså helt sikre på, at dette bliver forårets fineste og mest romantiske film! 

Psst… Se eller gense de første, officielle forlovelsesbilleder af Prins Harry og Meghan Markle i galleriet herunder…

Her er de første officielle billeder af Prins Harry og Meghan Markle – og ringen!

Hvem skal du forkæle den 14. februar? Det behøver kun koste 150 kr. og tage 3 minutter at bestille den perfekte gave, der glæder din udkårne i lang tid...

Relaterede artikler