UGENS ANBEFALING: Sund på Italiensk
Foto: @afoodaffair_bysteph
Oplev

Ugens anbefaling: Sund på Italiensk

af Stephanie Bang 29/09/2016
ELLE-redaktionen droppede i tirsdags kantinen til fordel for restauranten Maio, der er åbnet på toppen af det ny-renoverede Illum. Her fik vi en himmelsk bid af Italien – læs med, og bliv inspireret til dit næste restaurantbesøg.

I tirsdags tog ELLE-redaktionen til Italien, nærmere en tur til Milano, i hvert fald for et par timer. Vi droppede nemlig kantinemaden på kontoret og besøgte i stedet restaurant Maio – en ægte italiensk perle midt i København med udsigt ud over byens tage og tårne – som ligger på toppen af det ny-renoverede Illum.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det italienske køkken har meget andet at byde på end hvidt (dog lækkert) hjemmebagt brød, overdådig frisk pasta i alle former, længder og tykkelse og sprøde runde pizzaer. Der skal vel og mærke også være plads til at nyde den slags mad, men det er især nogle af de ting, som flere prøver at undgå at få for meget af i deres kost. Det italienske køkken, er især et af de køkkener, der står for kvalitet og har stort fokus på gode råvarer, hvor smagen virkelig er sat i højsædet, og flere italienske retter bliver endda lavet med grøntsager eller fisk.

Restaurant Maio ligger oprindeligt i Milano, men har nu også valgt at sætte deres præg i København. Maio-familien er italiensk og har været i restaurationsbranchen siden 1976.

Vi blev overrasket med en 4-retters frokostmenu med en dertilhørende lækker vinmenu, men inden vi satte os til bords, startede vi med et glas bobler og små fingernemme snacks i form af gazpacho og en lækker tartar anretning, som kunne spises i en mundfuld.

Selve middagen bestod af to menuer, da en håndfuld af redaktionen ikke tåler mælkeprodukter eller er vegetarer, hvilket Maio havde taget hensyn til på forhånd. Det er altså muligt at besøge Maio, hvis du lider af allergi, intolerancer eller ikke spiser fisk eller kød.

Forretterne bestod af en opgraderet caprese med blandet salat, gravad laks, bøffelmozzarella og friske hindbær og en grillet avokado med sprød porre og Maio’s bud på en sur/sød sauce.

Se også: Ugens anbefaling: Social

Mellemretterne, som jo er et rigtig italiensk fænomen, bød på indbagt æg med grønne asparges, ricotta og trøffel eller varm endivesalat (også kaldet julesalat), med en sauce på safran, ristede pinjekerner og rosiner.

Hovedretten var en ægte italiensk klassiker, nemlig risotto, som kom i to forskellige afskygninger. En klassisk version, dog lavet uden mælk og ost, med svampe og persille og en virkelig fin dekorativ grøn version lavet på blæksprutte, soltørrede tomater og basilikumspesto. Begge serveringer var et kæmpe hit blandt alle ved bordet, og nok især fordi risotto er en ret, vi sjældent spiser til dagligt, og som derfor virkelig kan nydes, når man smager en, der i den grad kan få englene til at synge, og det kan Maios.

Desserterne var der ikke noget sundt over, men de skal naturligvis nævnes alligevel, og især deres chokolade tærte med karamel, jordbær og mascarpone var virkelig et hit, men også deres mælkefrie frugttartar med citronsorbet var virkelig lækker.

Maio laver mad, som var du i Italien, og serverer lækre italienske vine og vi mener bestemt at deres restaurant er et besøg værd. Hvad enten du vil forbi til en aperitif og en snack efter arbejde, eller har planer om at nyde en hel menu med italienske toner en hyggelig aften i byen, måske efter en shoppetur i Illums nye butikker, som huser alt fra Valentino til Céline, Philip Lim og Alexander Wang, så kan det ønske indfries hos Maio, og den smukke udsigt følger endda med gratis.

Kig med i galleriet og se de fine billeder af de lækre retter.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her