Restaurant-anbefaling: Få sommerens mest nærværende spiseoplevelse på 'Nærvær'
Oplev

Restaurant-anbefaling: Få sommerens mest nærværende spiseoplevelse på 'Nærvær'

af Emilie Bech Zerlang 17/05/2018
På en af Københavns smukkeste og mest stemningsfyldte lokationer imellem Nyhavn og Christianshavns Kanal ligger NÆRVÆR. ELLE har besøgt restauranten og fik en meget nærværende spiseoplevelse, som i den grad kan anbefales på en lun sommeraften...

Forestil dig en varm sommeraften med udsigt til vandet og inderhavnsbroen midt imellem pulserende Nyhavn og charmerende Christianshavns Kanal i København og et glas hvidvin i hånden.

Det var præcis de rammer, der ventede os, da vi på en varm sommeraften besøgte NÆRVÆR, som helt præcist er placeret på Krøyers Plads i København.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

NÆRVÆR består både af en vinbar med små tapas-retter og en gourmetrestaurant. Efter at have nydt pladsen foran resturanten med kig til både Nyhavn, vandet og inderhavnsbroen blev vi anvist til gourmetrestauranten, hvor der ventede os NÆRVÆRs 'Hele Molevitten'-menu.

Læs også: 3 Michelin-coctails, du skal lave denne sommer

Men inden vi kommer til selve madoplevelsen, og hvad 'Hele Molevitten' bød på, er det værd at beskrive de omgivelser, vi trådte ind i.

For hvis der er én ting, man med det samme bliver mødt af, når man træder ind i gourmetrestauranten, er det en følelse af intimitet og nærvær. Gourmetrestauranten har kun 14 pladser og er derfor meget intim i forhold til antallet af gæster, men hvad der var særligt bemærkelsesværdigt, var følelsen af nærvær i lokalet.

Selvom gourmetrestauranten er placeret med fronten mod vandet og inderhavnsbroen - og dermed har en af Københavns flotteste udsigter - så har restauranten valgt af skærme for netop udsigten. Nogen, man som gæst først kan undre sig over, men som efter kort tid giver særdeles god mening.

Dét at man ikke kan "se ud" gør nemlig, at livet udenfor ikke 'forstyrrede' oplevelsen på restauranten, men at man istedet kan koncentrere sig 100% om maden og ens selskab. Noget, der gjorde oplevelsen til noget helt specielt, men vigtigst; nærværende på en helt unik måde, der er svær at beskrive. Det skal opleves.

Foto: Johannes Hõimoja

'Hele Molevitten'-menuen består af champagne, menu, vinmenu vand, kaffe og petit fours - med andre ord, og som navnet på menuen antyder; hele molevitten. Det er den franske kok Yves Le Lay, der står i spidsen for gourmetrestauranten på Nærvær. Med sine franske rødder har Yves kombineret elementer og råvarer fra det klassiske franske køkken med det nordiske.

Menuen består af 10 retter og beskrives af Yves - på det vedlagte menukort med dato og underskrevet af ham selv - som værende summen af hans danske og franske baggrund, hans rejselyst og passion for sæsonens råvarer.

Se også: ELLE anbefaler: Take-away på Michelin-maner

Menuen starter med 3 mindre retter i form af solæg med løgcreme og sød løgaske, 'papillon' østers med agurk og sprød bacon og prikken over i'et; friteret frølår med ramsløg.

Derefter fulgte fire retter med fisk og kød i form af den lækreste ørred med poppelsvampe og en bitter, men lækker salat og blæksprutte med tang-pasta efterfulgt af dampet helleflynder og poussin fra Bretagne i Frankrig.

Og som prikken over i'et sluttede vi med den delikate ost Tète de Moine, der var formet som små blomster, en udhulet citron med citroncreme, smuldredej og marengs og sidst, men ikke mindst den lækreste rødebede-is med hindbær, fløde og hvid chokolade.

'Hele molevitten' var akkompagneret af en skøn vinmenu, som passede perfekt til menuen. Særligt vinmenuens sidste vin 'Brachetto Lungo del Roero' var et perfekt match til rødbedeisen med den saftevands-agtige lethed og frugtige smag.

NÆRVÆR vinbar og restaurant kan på alle måder anbefales, og særligt en lun sommeraften, hvor man mellem retterne kan nyde deres terrasse foran restauranten med udsigt over vandet, inderhavnsbroen og lyden fra et summende Christianshavn og Nyhavn - og et glas køligt hvidvin i hånden. Behøver vi at sige, at det er den perfekte kombination på en sommeraften i København? Næppe.

Du kan læse mere NÆRVÆR, både vinbaren og gourmetrestauranten her, og i galleriet kan du gå på visuel oplevelse i de 10 retter, som serveres til 'Hele Molevitten'-menuen.

Men vi anbefaler nu, at du prøver oplevelsen på egen hånd - og gerne sammen med en, du har brug for en nærværende aften sammen med.

OBS: ELLE er blevet inviteret af NÆRVÆR til at komme forbi og få deres 'Hele Molevitten'-menu.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her