Foto: Sborisov/Getty Images
Annonce

Tag på juleshopping i Italien: Disse byer skal du besøge

Af ELLE Native, Annonce for Italian National Tourist Board 24/10/2022
Lad batterierne op med en forlænget weekend i pastaens hjemland, Italien. Her guider vi til fem byer, hvor du kan nyde den italienske charme, autentiske butikker og ikke mindst velsmagende madoplevelser.

Fantastisk mad, shopping og sydeuropæisk charme. Inden julens stress og jag for alvor går i gang, kan du passende komme helt ned i gear med en forlænget weekend i en af Italiens skønne regioner. Her guider vi til fem byer, der er perfekte til en storbyweekend med gode måltider, juleshopping og kulturoplevelser.

Bolognese i Bologna

Bologna er hovedstad i den italienske region Emilia-Romana, og, som navnet antyder, er den charmerende by hjemsted for den berømte pasta bolognese.

Men selvom du sikkert kender og elsker byen for dens pastaret, har Bologna meget andet at byde på. Byen er nemlig kendt for sine håndværkstraditioner, der går helt tilbage til middelalderen, og området il Quadrilatero er i dag et mekka for madglade besøgende.

Her kommer Bolognas indbyggere for at mindes forgangne tider, drikke et godt glas vin og nyde det verdensberømte køkken. Flere af bydelens restauranter kan dateres helt tilbage til 1400-tallet og har bevaret sine opskrifter gennem generationer.

Foto: BolognaWelcome
Piazza Maggiore i Bologna.

Hvis (eller når) trangen til sødt melder sig, kan I besøge bageriet Forno Paolo Atti & Figli, som har bevaret en autentisk stemning og lækkert bagværk, siden det åbnede i 1868. Caféen La Torinese er berømt for sin varme chokolade, og på Drogheria Gilberto kan du prøvesmage ægte balsamicoeddike og købe søde sager to go.

I Bolognas ældste butik, Antica Aguzzeria del Cavallo, kan du shoppe husholdningsartikler, traditionelt fremstillede knive og designertasker. Generelt er mange butikker i Bologna gået i arv gennem generationer. Derfor er byen helt fantastisk til julegaveshopping – særligt dem af den velsmagende slags. Forær en kvalitetsost, frisk pasta eller andre lokale delikatesser til familiens madører.

Læs mere om Bologna her.

Havudsigt i Trieste

Trieste er en hyggelig havneby, som ligger tæt på grænsen til både Slovenien, Kroatien og Østrig. Byen er et mikrokosmos af diversitet, og så er det et perfekt sted for alle kaffeelskere. Her startede kaffeimporten allerede i det 18. århundrede, og på ethvert gadehjørne finder du kaffebarer – for ikke at tale om byens kaffeuniversitet.

I Trieste er kaffe synonym med litteratur, og således er byen rig på historiske caféer, hvor romanforfattere som James Joyce var stamgæster. De charmerende litterære retro-caféer er stadig populære vandhuller for byens intellektuelle, og skal du besøge en af dem, må du hellere få et lynkursus i det lokale kaffesprog. Her betyder nero espresso, og vil du have kaffe med mælk, kan du bede om en gocciato.

Foto: Fabrice Gallina_TurismoFVG
Castello di Miramare i Trieste.

Vil du julegaveshoppe, kan du besøge Triestes tre centrale shoppingområder. Hvis du leder efter en unik gave, er særligt det gamle jødiske kvarter oplagt. Her ligger antikvitetsbutikker side om side, og den tredje søndag i hver måned afholdes et stort loppemarked.

Triestes multikulturelle DNA kommer til udtryk på en række forskellige måder, ikke mindst i byens køkken. Gubana, presnitz og putizza er forskellige typer af fyldte kager, som har sin inspiration fra Balkan-landene på den anden side af Adriaterhavet.

Læs mere om Trieste her.

På eventyr i Rom

En shoppingtur i Rom kan bedst beskrives som et eventyr. Få steder i verden lever en så stærk passion for kvalitetshåndværk, og derfor er det en ideel destinationen til at shoppe julegaver.

Står dagen på shopping af den eksklusive slags, er området ved foden af ​​Den Spanske Trappe stedet at besøge. Store modedesignere har butikker her, ligesom du kan finde kunstgallerier og charmerende vintagebutikker. Om du er på et shopping spree eller blot vinduesshopper lidt, er området enhver fashionistas paradis.

I Monti lige øst for Colosseum finder du vinbarer, forgyldningsværksteder og kludehandlere sammen med pop-up gallerier langs kvarterets smalle gader. Området huser et prisvenligt indendørsmarked, der afholdes hver weekend. Her kan du finde originalt retro-tøj, designerartikler, sko og solbriller.

Foto: Sborisov/iStock by Getty Images
Udsigt over Rom.

I det sydlige Rom ligger Ostiense, som er en blanding af gammelt og nyt. Kvarteret ligger mellem de gamle isfabrikker og det postindustrielle Gasometer-gasur, og her finder du masser af gastronomiske oplevelser. Spis på Roms første Eataly, eller opdag bydelens rige natteliv. Felice og Checchino er klassiske værtshuse fra 1800-tallet, som emmer af historisk hygge. Er du i endnu mere festligt humør, er Ostiense også rig på natklubber, der har åbent til den tidlige morgen.

Læs mere om Rom her.

Antikke Brescia

Hvor Rom er storslået, har Brescia i Lombardiet en særlig charme. Start juleshoppingen i Brescias historiske bymidte, Corso Zanardelli, hvor store modenavne udsmykker butiksvinduerne, og tag eventuelt på tur til Franciacorta Outlet. Når du bliver træt af at bære på alle shoppingposerne, kan du holde en pause og udforske det lokale køkken. Bevæg dig op mod den venetianske Piazza della Loggia, hvor kunstgallerier og butikker ligger side om side og leder op til Quadriportico-antikmarkedet, hvor du kan gøre gode vintagefund.

På trods af sin beskedne størrelse, har Brescia et rigt og varieret natteliv. Ved Piazzale Arnaldo og i Carmine-distriktet finder du hyggelige værtshuse og natklubber, der frekventeres af både lokale og turister i alle aldre.

Brescia er i sig selv en skøn by at fordrive tiden i, men hvis I har lyst, kan I besøge nabobyen Bergamo, der blot er en time væk i tog. Her går ultramoderne og charmerende ældre bydele hånd i hånd, og ved juletid er stemningen altid festlig. For dem, der har lyst, byder bjergene omkring Bergamo også på smukke pister til skiløbere.

Læs mere om de smukke byer i Lombardiet her.

Juleshopping i Italien

Italien er det perfekte sted til årets julegaveshopping. Tag en forlænget weekend med veninderne, kæresten, din søster eller mor. Mangler du flere gode råd til seværdigheder at se, steder at spise og ikke mindst butikker til gode gaveindkøb, kan du læse mere lige her.