Paris_unsplash
Foto: Unsplash
Annonce

Har du ofte drømt dig væk til Byernes By? Her er vores 5 yndlingssteder fra romanen Ambassadørfruen i Paris

Annonce for Gyldendal. Foto: Unsplash 6/02/2024
En storslået historie, der rummer alt det, vi drømmer om: Fashion, familiehemmeligheder og forbudt kærlighed. Og så foregår den i vores yndlingsby, Paris. Med udgangspunkt i romanen Ambassadørfruen i Paris giver vi dig her alle de steder, vi elsker allermest ved Byernes By.

En romantisk strøgtur langs de strålende butiksfacader, en kaffe på de hyggelige fortovscaféer og synet af klassicistiske bygninger, så langt øjet rækker.

Det er det, vi drømmer om, når vi forestiller os en tur til Byernes By; at valse ned ad en grøn, brostensbelagt allé med en eclair i hånden og kigge på indtagende udstillinger hos Dior og Chanel i bedste Emily in Paris-stil.

Vi tager dig med til vores favoritsteder i Byernes By – som du kan besøge gennem den helt nye roman Ambassadørfruen i Paris, hvis du ikke har planer om en tur til Frankrigs hovedstad i nærmeste fremtid.

Ambassadørfruen i Paris

Foto: Gyldendal
Gyldendal

Ambassadørfruen i Paris af Jade Beer er en rørende kærlighedshistorie, der udspiller sig i to tidsspor: 1950'ernes og nutidens Paris. Bogen tager dig med ind i en verden af glamour, haute couture kjoler og dyrebare hemmeligheder – og rejser med dig gennem Paris’ fantastiske gader.

I det ene tidsspor følger vi Lucille, der påtager sig opgaven at hente en særlig kjole hjem fra Paris. Uden at kende kjolens betydning begiver Lucille sig ud på en rejse gennem Paris’ historiske steder for at finde ledetråde og svar.

I et andet tidsspor, Paris 1952, udfoldes historien om Alice Ainsley, der som ambassadørfrue lever i efterkrigstidens Frankrig. Trods glitrende juveler og smukke couture-kjoler føler Alice sig ikke elsket af sin mand. En dag ændres alt, da hun ser et venligt ansigt til et selskab og beslutter sig for at følge sit hjerte … uanset konsekvenserne.

Hemmelighederne er knyttet til en samling Christian Dior-kjoler, og som Lucille graver dybere, afdækker hun ikke kun kjolens betydning, men også en familiehemmelighed og en forbudt kærlighedshistorie.

Ambassadørfruen i Paris er en spændende fortælling, der fletter historie, kærlighed og mysterium sammen i fantastiske beskrivelser.

Find Ambassadørfruen i Paris her.

5 af vores favoritsteder fra romanen

1. Champs-Élysées

Foto: Unsplash
Paris_unsplash

En tur op langs de smukke facader på Champs-Élysées er et absolut must, når vi tager til Paris. Her kigger vi på vinduer hos Louis Vuitton og Massimo Dutti og hopper gerne forbi det legendariske konditori Ladurée, som efter vores mening har byens absolut bedste macarons.

Er du ude efter en længere spadseretur, så start turen ved Louvre og gå op til Triumfbuen. Turen tager dig gennem Jardin des Tuileries, over Concorde-pladsen og forbi Jardins des Champs-Élysées, som bestemt også er et stop værd.

Besøger du observationsplatformen på toppen af Triumfbuen, har du en formidabel 360-graders udsigt over byen. Få ting kan måle sig med synet af den tur, du lige har gået: Champs-Élysées og Louvre for enden.

2. Musée de l’Orangérie

På vejen fra Louvre til Triumfbuen har du sikkert lagt mærke til en spektakulær bygning til venstre for Jardin des Tuileries, der sender associationer til et stort drivhus – eller et orangeri. Det er Musée de l’Orangérie, som er mest kendt for sin udstilling af Monets åkander. Men museet huser også andre kunstnere og er desuden anbefalelsesværdig for arkitekturen alene.

3. Place Vendôme

Foto: Unsplash
Paris_unsplash

Har du ikke fået nok af fantastiske vinduesudstillinger på Champs-Élysées, vil du elske Place Vendôme – og har du været i Paris før, er der en chance for, at du allerede har lagt vejen forbi den imponerende plads. Her ligger smykkeforretningerne på stribe – vi taler Cartier, Chanel og Gucci – og en slendretur på pladsen bliver aldrig kedelig.

Fra Vêndome-pladsen kan du fortsætte i området omkring Rue de Rivoli, hvor du finder masser af fine butikker og caféer.

4. Jardin du Luxembourg

Er du også blevet fanget af Simone de Beauvoirs værker, En Velopdragen Ung Piges Erindringer og De Uadskillelige, så kender du sikkert alt til Luxembourg-haven. Har du ikke været i den historiske park, er den helt sikkert et besøg værd. Her kan du slentre mellem romantiske rækker af frugttræer og orkideer, som vokser mellem de omhyggeligt geometriske stier. Trænger du til at hvile benene, kan du slå dig ned på en af de mange bænke omkring søen eller en af de velholdte, grønne plæner.

5. Eiffeltårnet

Foto: Unsplash
Paris_unsplash

Ingen bør besøge Paris uden at lægge vejen forbi Eiffeltårnet på den ene eller den anden måde. Vil du gerne til tops, er det en god idé at bestille tid. Men der er bestemt også andre måder at opleve Paris’ romantiske vartegn på.

Du kan gå en tur langs Seinen i nærheden, hvor du helt sikkert vil have udsigt til det 300 meter høje tårn – eller du kan købe en kop kaffe og en nybagt pain au chocolat og sætte dig i den omkringliggende have, Jardin de la Tour Eiffel. Hvem ved, om du bliver vidne til et frieri i haven? Det vil helt sikkert ikke være det første af slagsen.

Om aftenen fyldes selvsamme haver med unge mennesker, der sidder på picnictæpper og drikker et glas vin, og det er en helt særlig måde at opleve den parisiske stemning på.