Annonce

Fem måder, du kan gøre sommerferien mere miljøbevidst på

Af ELLE Native, Annonce for Volvo Cars 16/06/2022
Sommerferiens helt store dilemma banker på: For hvordan holder du sommerferie uden at bidrage negativt til miljøaftrykket? Du vil jo gerne rejse mageligt, bo godt og spise lækkert. Vi giver fem gode råd til at handle bevidst, når du planlægger og er på ferie.

Sommerferiens helt store dilemma banker på: For hvordan holder vi sommerferie uden at bidrage negativt til miljøaftrykket? Vi vil jo gerne rejse mageligt, bo godt og spise lækkert. Men er det overhovedet foreneligt med at tænke miljøansvarligt? For vi ved jo alle sammen godt at de gode intentioner om at mindske madspild, kun spise økologisk, bruge cyklen og spare på vandet ofte fordufter hurtigere end en regndråbe på en sommervarm bilrude, så snart kalenderen siger ferie.

Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at du sagtens kan blæse og have mel i munden, det vil altså sige holde dine gode og ansvarlige vaner i ed, selvom du slapper af og er på ferie. Jovist, det kræver at du er omhyggelig med planlægningen og tænker lidt længere end til næste pitstop på en benzintank på den tyske autobahn. Men helt ærligt, ville du ikke også lave din research og forberede dig selvom du ikke tænkte bæredygtighed med i ligningen? Jo, du ville.

Når du skal holde ferie uden at dine gode miljøintentioner går af fløjten, handler det i bund og grund om, at du langt hen ad vejen træffer de samme gode valg, som du gør i hverdagen. Går du op i at affaldssortere og vaske med så lidt vand som muligt og i ’rene’ parfumefri vaskemidler derhjemme? Så find et hotel, der deler din filosofi. Undgår du plastik og færdigproducerede måltider? Køb lokalt og emballagefrit, når du rejser. Og tænker du over om det, du underholder dig med til hverdag, påvirker miljøet? Så find rejseaktiviteter, der har så minimalt et miljøaftryk som muligt.

I galleriet nedenfor giver vi dig fem gode råd til at handle bevidst, også når du planlægger og er på ferie.

Foto: Unsplash

1. Book certificerede ’grønne’ eller svanemærkede hoteller
Du har sikkert mange kriterier, når du skal vælge det helt rigtige hotel til din ferie. Måske skal det have udsigt over havet, ligge tæt ved en bestemt attraktion eller have værelse med balkon. Men hvorfor ikke regne hotellets miljøpolitik ind i ligningen, og finde et hotel, der matcher dine egne principper? Dit valg af hotel har nemlig, ifølge Forbrugerrådet Tænk, stor betydning for, hvor bæredygtig din ferie bliver, da der er store udsving i hvordan de enkelte hoteller forholder sig til alt fra indkøb til rengøring og affaldssortering. Hvis du vil være sikker på at det hotel du vælger, har det ’grønne’ bagkatalog i orden, kan du i Danmark gå efter hoteller, der er Svanemærkede, hvilket betyder at hotellet lever op til en række krav, herunder at anvende miljømærkede produkter til rengøring, tilbyder økologisk og vegetarisk mad, sorterer affald til genanvendelse, begrænser energiforbruget og tager miljøhensyn ved transport. I EU kan du gå efter hoteller, der bærer EU-Blomstens certificering. Et alternativ til hoteller er at leje eller bytte hus, i cirkulære systemer som AirBnB, eller gå all-in på den naturlige oplevelse og kaste dig ud i vildmarkscamping eller glamping. Husk dog at efterlade naturen, som du fandt den.

Foto: Unsplash

2. Spis lokalt og i sæson
… også på køreturen til destinationen! Derhjemme går du sikkert op i, hvor det, du spiser, kommer fra. Er jordbærrene i december fra Egypten, lader du dem stå i plasticbakken i butikkens køleboks, men om sommeren kan du ikke køre forbi en vejbod med friske, danske jordbær i papbæger uden at stoppe op. Der tegner sig et billede, ikke? Hav samme tilgang til det, du køber og spiser, når du rejser. Er du et sted, hvor du kan lave mad selv, så køb ind på det lokale marked, hvor du både sikrer, at det du får med hjem, er mere eller mindre lokalt. Du sparer ofte også en masse unødig plastikemballage. Skal du køre på ferie, så sørg for at lave mad og snacks, der er gode på farten hjemmefra. Bag grovboller, lav muslibarer og tag udskåret frugt og grønt med i genanvendelige gasbeholdere, og selvfølgelig: postevand på flasker, du kan fylde op i løbet af turen. Spiser du ude på ferien, så gør dig umage efter at finde de restauranter, der går op i økologi og bruger lokale og sæsonaktuelle råvarer. Er der billeder af maden på menukortet, er det ofte et rødt flag, hvorimod en ’dagens menu’, der skifter hver dag, er et godt tegn.

Foto: Unsplash

3. Fokuser på aktiviteter med minimal miljøbelastning
Hvis du hader omrejsende tivolier, store, larmede menagerier med osende boder eller benzinslugende speedbåde, der forstyrrer strandfreden derhjemme, så gør du det nok også, når du er på ferie. Så hvorfor opsøge den slags, bare fordi det står anført som attraktion i Turen Går Til… Find i stedet på sjove aktiviteter, der ikke kræver vilde set-ups, og som ikke udleder store mængder af benzin, CO2 eller lignende. Er du i et område med smukke cykel- eller vandreruter, så snør skoen og spænd hjelmen og kom ud og oplev, hvad den lokale moder jord har at byde på – samtidig med at du får motion. Er du til lidt mere action, så prøv at kaste dig ud i bølgen på et surfbræt og se om windsurfing, kitesurfing eller wavesurfing er noget for dig – det ruller jo på ren vindenergi. Du kan også leje havkajakker eller SUP-boards og opleve livet fra vandsiden. Det kan noget.

Foto: Unsplash

4. Shop lokalt
Ligesom du synes at små, fine nichebutikker er det, der gør dit lokalområde derhjemme interessant, lige så forholder det sig når du rejser. Så hvis shoppetrangen melder sig på ferien, er der ingen skam i det, men se om det de lokale kunsthåndværkere, vintagebutikker eller delikatessebutikker ikke har noget langt sjovere og mere unikt at byde på, end det, turistfælderne falbyder hinden med. Du kom jo ikke til Toscana, for at købe noget, der var Made in China, vel?

Foto: PR

5. Tag på ferie i en bil kørt på 100% el
Og så er der jo lige transporten. Det er jo de færreste steder man kan cykle til – i hvert fald hvis ferien kun tæller 14 dage. Men du behøver bestemt ikke begrænse dig til det, der kan nås med en kort togtur eller minimal biltur, bare fordi du tænker på miljøet. I hvert fald ikke, hvis du kører på 100% el. I en ren elbil kan du nemlig køre både i og uden for byen og på lange strækninger uden at udlede drivhusgasser. Og som bonus slipper du for de uhørt høje benzin- og dieselpriser, når bilen skal fyldes op ligesom du kan nyde godt af en mere flydende køreoplevelse, mindre støj – og hvis du er på autobahn; en accelerationsevne, der siger spar to.

Volvo Cars har for nyligt lanceret den nye model, Volvo C40 Recharge, der er den første bil fra Volvos hånd, der er designet fuldt elektrisk, hvilket gør at man kan køre på ferie uden at bidrage negativt til CO2-aftrykket. Desuden har den anerkendte svenske bilproducent taget et skridt mod større ansvarlighed ved udelukkende at indrette bilen med et luksuriøst, vegansk alternativ til læder, fremstillet af af genanvendte PET-flasker, korkpropper fra vinindustrien og organiske materialer fra bæredygtige skovbrug i Sverige og Finland. Volvo C40 Recharge er den første bilmodel fra Volvo, der er designet fuldelektrisk og 100% læderfri.

Læs mere om Volvo C40 Recharge her

Volvo Cars

Volvo Cars er blandt verdens førende bilproducenter med en ansvarlig vision.

Volvo Cars har lanceret den fuldelektriske model, Volvo C40 Recharge, der ikke blot er rummelig, men som også har en rækkevidde på op til 449 km ved ren strømdrift, og som skal bruge 28 minutter på en hurtigopladning fra 10 til 80 procent. Læs mere om bilen her.

Volvo Cars har et mål om at 25 % af alle Volvo-biler i 2025 skal bestå af genanvendte eller bio-baserede materialer. I 2030 er Volvos mål kun at producere elektriske biler, og i 2040 vil bilproducenten være klimaneutrale og have en komplet cirkulær forretningsmodel.

Volvo Cars er desuden den første bilproducent, der undersøger mulighederne inden for produktion i fossilfrit stål i samarbejde med SSAB.

Volvo C40 Recharge Twin Ultimate. m/ekstraudstyr. Forbrug kWh/km v. Bl. Kørsel*: 223 (WLTP). Batteri: 78 kWh. Rækkevidde* v. bla. kørsel km op til: 449 (WLTP). Ingen CO2-udslip under kørsel. *Påvirkes bl.a. af kørestil, hastighed, vejrforhold, ekstraudstyr. Se mere på www.volvocars.com/dk.