Foto: Asger Mortensen
Oplev

Evighedsturisten: Carin Olsson

af Louise T. Jakobsen 14/06/2016
Svenske Carin Olssons historie begynder som en klassiker: Hun var træt af Stockholm og tog derfor til Paris i fire måneder for at lære fransk. Da hun skulle hjem, vidste hun bare, at hun måtte tilbage...

I ELLEs juni nummer blev der lagt vægt på det parisiske tema 'Parisian Chic', hvor ELLE blandt andet interviewede den svenske fotograf Carin Olsson.

Læs også: Sådan bliver du sund på fransk manér

Carin Olsson tog til Paris i fire måneder for at lære fransk, men vidste efter at hun ville komme tilbage til den skønne by Paris igen. Den svenske fotograf begyndte at tage billeder af butiksvinduer til sin blog og arbejder nu som fotograf for alle de største modehuse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs interviewet med Carin Olsson her;

Tekst: Marie Louise Wedel Bruun

Hvad fik dig tilbage til Paris dengang?

"Det var mange forskellige ting, men – med fare for at lyde som en kliché – byen er bare så smuk og inspirerende. Det var også sådan, jeg begyndte at fotografere"

Du var ikke fotograf før?

"Slet ikke! Slet, slet ikke. Jeg købte et kamera, før jeg flyttede tilbage til Paris i 2013, bare så jeg kunne gå rundt i byen og tage billeder og sende dem hjem til mine forældre, fordi ... Hvis du går rundt med et kamera, føler du dig ikke rigtigt alene. Og jeg var så bange for at føle mig alene. Siden da blev jeg bare vild med det, og det endte på magisk vis med at fungere"

Hvordan fik du en omgangskreds i byen?

"Jeg startede min blog og Instagram som en personlig dagbog, da jeg flyttede hertil, og de fleste af mine venner og kontakter har jeg faktisk fået gennem dem. Selv om de var tiltænkt mine forældre, endte folk med at finde dem, og man får ligesom en slags onlinebekendtskaber, som udvikler sig i at mødes til en kop kaffe eller et stykke wienerbrød – så parisisk. Men jeg kendte ikke en levende sjæl, da jeg flyttede hertil."

Er Paris stadig magisk for dig, eller er den blevet hverdag?

"Takket være Instagram, min blog og nu også Snapchat er jeg på sin vis tvunget til at stoppe op og tage det hele ind. Det er også derfor, jeg elsker Instagram, for ellers ville jeg bare løbe hen til metroen, være på telefonen, ikke rigtigt kigge op. Men nu kigger jeg efter ting, der vil se godt ud på et billede, så ... Jeg tror helt klart, byen har mistet sin oprindelige magi for mig, men det er ligesom med et forhold: Selv om sommerfuglene forsvinder, er kærligheden der stadig. Men det er dyb kærlighed kombineret med vrede! Jeg elsker Paris, men byen kan være ret barsk. Hvis du ikke taler et ord fransk, hvis du ikke kender kulturen, så ... Og især som kvinde i et mandefag. Jeg må lægge øre til alt fra: ’Og hvornår kommer så fotografen?’ til jokes og flirteri. Og så er de ikke så effektive som i Sverige; hvis f.eks. det varme vand forsvinder, kan der let gå en uge, før det bliver ordnet; og så har du endda kæmpet for det ... Men sådan er det bare med Paris, og enten må du finde dig i det eller flytte."

Du har boet rundtom i hele byen, hvad er dit favoritkvarter?

"Jeg elsker 6. arrondissement, bedre kendt som Saint-Germain. Der finder du den klassiske parisiske arkitektur, masser af restauranter, barer og gode shoppegader. Der er også mange lækre kagesteder og min favoritpark, Jardin du Luxembourg, og Place Saint-Sulpice – et andet favoritsted i byen. Jeg drømmer om en dag at få en lejlighed der ..."

Hvilke franske vaner har du taget til dig?

"Det er fjollet, men sandt: Jeg elsker deres desserter og baguetter. Jeg køber stort set en baguette hver dag efterhånden – det havde jeg aldrig troet, at jeg ville gøre. Jeg finder det nærmest uacceptabelt ikke at få serveret brød til maden nu, ha ha. Brød er så typisk parisisk og noget, der virkelig har fæstnet sig hos mig. Og så tror jeg også, jeg er begyndt at gå mere klædt i sort, siden jeg flyttede til Paris – selv om det måske lyder usandsynligt, siden jeg er fra Sverige ... Men parisere klæder sig typisk ret konservativt og undgår farver, hvilket passer min tøjstil ret perfekt."

Har du lært at tale fransk nu?

"Jeg vil ikke sige, jeg taler det flydende, men ja. Jeg venter dog stadig på at nå dertil, hvor jeg kan have en rigtig ophidset diskussion på fransk og føle mig tryg i det, for jeg tror, det er meget vigtigt for denne her by."

Psst... Følg Carin Olsson på hendes Instagram-konto @Parisinfourmonths ligesom over 860.000 andre følgere og se hendes fantastiske billeder.

I galleriet kan du se 10 smukke billeder fra Carin Olssons inspirerende Instagram-konto @Parisinfourmonths...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her