Foto: PR
Oplev

Søren Le Schmidt står bag kostumerne til 'Pretty Woman - The Musical': "Det er vigtigt at være tro mod originalen"

Af Nikita Hoffmann Andersen 14/09/2022
Den danske designer Søren Le Schmidt, der normalt skaber klæder til kendte og kongelige, står bag kostumerne til ‘Pretty Woman The Musical’, der får premiere i Tivoli den 14. september.

Ligner musicalkostumerne dem, vi kender fra filmen?

“Vi har selvfølgelig taget udgangspunkt i filmens kostumer, når vi har designet, men det var vigtigt for mig, at vi opdaterede alt til en 2022-version.

De allermest ikoniske looks som den blå minikjole, den hvide spadseredragt og den røde kjole fra operascenen ligner sig selv, men vi har ændret lidt på silhuetterne og givet den lidt mere gas.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For det første skal man kunne se kostumerne fra 50. række, og for det andet var der jo virkelig store skuldre og fremhævede taljer i slut 80'er-/start 90'er-moden, som filmen finder sted i. Den brune polkaprikkede kjole fra polo-scenen har til gengæld fået en helt ny farve.”

Kan man genkende Søren Le Schmidt-DNA’et i kostumerne?

“Vi har prøvet at inkorporere mine minimalistiske og grafiske snit, som især kommer til udtryk i den røde kjole. Jeg har haft 100 procent kreativ frihed i forhold til, hvilken retning jeg ville tage det i, men hvis jeg skulle ind og se 'Pretty Woman', ville jeg også have en forventning om at kunne genkende kostumerne.

Alle har jo et forhold til den her film, så jeg tror, det er vigtigt at være tro mod originalen.”

Har du et personligt favoritlook?

“Den hvide spadseredragt fra Rodeo Drive-shoppescenen. Jeg elsker de stringente skuldre, de smukke betrukne knapper, den matchende hat med en meters diameter og de lange, sorte handsker.”

Hvad har været den største forskel på at designe kostumer i forhold til det, du er vant til?

“Normalt går vi jo ekstremt meget op i, at alt skal være smukt fra inderste til yderste. Her har vi pludselig skulle tænke på funktionalitet, hvilket betyder, at vi har stået med de smukkeste kjoler, som vi har brugt uendelig lang tid på at skabe, og så har vi smækket en stribe velcro i ryggen, fordi kostumeskiftene skal gå hurtigt.

Det føles lidt, som om man ødelægger tøjet, når man vælger den grimmeste løsning bag på, og det strider totalt imod, hvad vi normalt ville gøre, men det har også været sjovt at opleve.”

'Pretty Woman The Musical' har Danmarkspremiere i Tivolis koncertsal 14. september 2022 og kan derefter ses i Randers, Viborg, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg, Holstebro og Aarhus.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her