Oplev

Royale dronninger og historiske queens: Det skal du opleve til Golden Days festival

af Christoffer Mygind Juul 2/09/2022
De næste 16 dage fylder historien for alvor København, når festivalen Golden Days indtager byen med et massivt program dedikeret til kvinder.

Historien om Danmark og verden har i langt tid været overskygget af mænd, der har sat deres præg på historien. Men også kvinder har fyldt den med visionære tanker, stærke fortællinger og imponerende bedrifter.

Det er bare noget af det, som årets Golden Days festival stiller skarpt på, når den årlige historiefestival indtager København fra fredag den 1. september til og med søndag den 18. september med et program, der både underholder, gør klogere og udbreder horisonter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I anledning af dronning Margrethes 50 års regeringsjubilæum har festivalen i år kaldt programmet ‘Queens’ og dedikeret det til de kvindeskikkelser, der har sat deres tydelige præg på historien – fra historiens dronninger og ikoniske forfattere til genderbending dragqueens og naturens royale vidundere.

Vi har taget et kig i det store program og udvalgt nogle af de arrangementer og events, du bør opleve.

50 Queens
Fredag åbnes festivalen med udstillingen ‘50 Queens’, der består af 50 piedestaler designet af Bjarke Ingels. De repræsenterer manglen på statuer af kvinder i byrummet, og derfor omdøbes den berømte plads også til Dronningens Nytorv gennem hele festivalen.

Fra fredag den 2. september til søndag den 18. september, Kongens Nytorv. Gratis adgang.

Hver piedestal i udstillingen '50 Queens' er blevet tildelt en historisk kvinde.

Det rationelle som magtmiddel - et foredrag med Emma Holten
Anklagen om at være følelsesladet har ofte været brugt til at lukke ned for mennesker og kritiske stemmer. Særligt blandt kvinder. Men det vil feminist og debattør Emma Holten gøre op med i dette foredrag, hvor hun tager dig med gennem rationalitetens rejse.

Søndag den 4. september klokken 16.00, Teater Republique, 195 kroner.

Tove Ditlevsen - mellem storby og forstad
Forfatter Lone Hørslev og dramatiker Jakob Weiss sætter scenen for en samtale om, hvordan det var for Tove Ditlevsen at være både husmor og kunstner, når de med afsæt i Weiss’ forestilling ‘Toves Værelse’ tager forfatterens mest produktive tid til eftertanke.

Mandag den 5. september klokken 16.30, Birkerød Bio, 50 kroner.

Ti argumenter imod dronningen
Forholder du dig også kritisk til kongehuset eller har det svært med autoriteter, er denne debataften noget for dig. Her er magasinet ATLAS vært for en aften, hvor argumenterne for at sige farvel til monarkiet bliver debatteret med udgangspunkt i eliter og magt.

Tirsdag den 6. september klokken 19.00, Admiral Gjeddes Gård, 30-60 kroner.

Det er et tema, der deler danskerne, der tages op, når der skal debatteres argumenter imod et monarki.

Damer, der var for for meget
Bliv klogere på de kvinder, der fra 1885 til 1919 brød med samfundets konventioner for at opnå stemmeret, når forfatter Sara Alfort fortæller om sin nye bog, der fortæller historien om de kvinder, der var i opposition til samfundets moral og var med til at skabe det samfund, du kender i dag.

Onsdag den 7. september klokken 16.30, Politikens Boghal. Gratis adgang.

Han, hun, hen og de - en samtale mellem Ane Cortzen og Ditlev Tamm
Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen mødes med forfatter og juraprofessor Ditlev Tamm for at tale om rumlighed, ligeværd, mod og forandringer med udgangspunkt i Tamms bog ‘Skabt som mand og kvinde’.

Torsdag den 8. september klokken 18.00, Dansk Arkitektur Center, 60-115 kroner.

Queerhistoriens Queens
Kom helt ind i historien om bøssernes danmarkshistorie, når Copenhagen Prides forperson Lars Henriksen og dragqueen Chantal Al Arab fortæller om deres bog ‘Bøssernes Danmarkshistorie’ og om alle de queens, provokatører og pionerer, der kæmpede mod ordensmagten og homofobien for at opnå lighed, kærlighed og ekstase.

Torsdag den 8. september kokken. 19.00, Københavns Museum, 90 kroner.

Chantal Al Arab og Lars Henriksen fortæller dig blandt andet om de dragqueens, der med fest og farver kæmpede for en bedre verden.

Queens in Clay: Croquis med ler
Tag croquis til nye højder og lav en smuk kvindefigur i ler i stedet for på et stykke papir efter en levende model. Alle kan være med, når aftenens vært guider undervejs i alt det, du skal vide for mestrer en kunstners blik.

Fredag den 9. september klokken 20.00, Folkehuset Absalon, 150 kroner.

Kvinder og litteratur: Hvorfor damer, der var for meget,bør være vores helte
Gennem tiden har flere kvindelige forfattere forarget og skabt skandale med deres bøger – og heldigvis for det! Journalist Sara Alfort fortæller denne aften om sin nye bog ‘Damer der var for meget’, der handler om de kvinder, der skubbede til grænsen for, hvad kvinder måtte.

Lørdag den 10. september klokken 13.00, Københavns Hovedbibliotek. Gratis adgang.

Naturens dronninger og dronningernes natur
Også i naturens verden har dronninger tronet mellem dyr og planter gennem historien. Det kan du blive klogere på på denne vandring gennem den smukke Botanisk Have.

Søndag den 11. september kl. 10.00, Botanisk Have. Gratis adgang.

En aften med kvindelige stjernekomponister
Violinkoncerter med Maddalena Sirmen og madrigaler af Vittoria Aleotti er blandt noget af det, du kan opleve denne aften i musikken tegn. Med improviserede toner og sprudlende formidling kan du opleve poetisk og klassisk musik skrevet af kvindelige komponister gennem tiden.

Fredag den 16. september klokken 19.00, Kvarterhuset, 50 kroner

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her