Toyota
Foto: Erik Eastman/Unsplash
Annonce

Mangaer i bogreolen, mættede farver i garderoben og ramen på menuen: Den japanske bølge er skyllet ind over os

Af ELLE Native, Annonce for Toyota 21/02/2023
Hippe spisesteder med ramen og izakaya popper frem i flertal i byen, manga trender som aldrig før og japansk keramik, kunst og mode er finurlige detaljer, vi gerne betaler dyrt for at udsmykke vores hjem og garderobe med. Tendensen er klar: Verdens nye modedestination er Japan.

Udenfor Nansensgade 90 i Indre København er der altid kø. Den lille madbiks på adressen er ellers så anonym, at du nok ikke ville have opdaget den, var det ikke for en neonlysende genspejling af en gravhund med briller i vinduet, servietter med den japanske tegneserie ’One Piece’ – og for menneskemængden, der venter på at komme indenfor.

Det lille spisested har én ret på menuen i fire varianter, som de til gengæld er lykkedes med til sådan en grad, at københavnere ved spisetid gerne venter længe på en skål nudelsuppe med soyasyltede æg på toppen, forårsløg og bouillon af langtidskogte kraftben.

Vores kærlighed til ramen er blot et eksempel ud af utallige succesfulde japanske koncepter, der er dukket op i det københavnske gadebillede de senere år. Og det er ikke blot inden for det gastronomiske felt, at den japanske kultur har vundet indpas i Vestens popkulturelle strømninger. Keramik, kunst, planter og design, verdensberømt filmkunst og innovative kreationer af modeskabere fra travle Tokyo sendes tværs gennem kontinenter for at havne i garderober, køkkenskabe og som vægdekorationer på danske adresser.

’Slurp’ på Nansensgade er således blot en lillebitte flig af et fænomen, der synes at have bredt sig i ikke bare København, men resten af landet og store dele af den vestlige verden: Nemlig den japanofile bølge.

”Når jeg tænker Japan, tænker jeg først og fremmest høj kvalitet,” forklarer Johanne Brøstrøm, moderedaktør på ELLE.

”Japansk design er for mig minimalistiske snit, men også legende snit med skæve og unikke detaljer. Japan er så anderledes og eksotisk, hvilket gør, at vi bliver draget.”

Men selvom Japan måske synes nyt og hipt, har vi haft øjnene rettet mod det helt særlige land på den anden side af jordkloden i meget længere tid, end man måske skulle tro.

Foto: Vojtěch Tesárek for Slurp
Ramen er blevet en ganske populær spise i København, og derfor er der altid kø foran 'Slurp' i Indre By – også selvom spisestedet blot har blot én enkelt hovedret i fire varianter på menuen.

En udsøgt kunstnerisk fantasi

”Japan som helhed er pure opspind,” sagde den berømte forfatter Oscar Wilde om Japan, da han i 1889 besøgte landet for første gang.

”Der er intet sådant land, og der er intet sådant folk…. Det japanske folk er i al simpelhed en stilart, en udsøgt kunstnerisk fantasi.”

Oscar Wildes forståelse af Japan skal ses i lyset af hans rolle i kunsten som selverklæret æstetiker. Med sit hovedværk, den dekadente udviklingsroman ’The Picture of Dorian Gray’, blev den britiske forfatter for alvor kendt i sin samtid som en provocateur.

Hvordan vi skal forstå Oscar Wildes mystiske beskrivelse af det kulturrige land, forbliver umuligt at afkode, men der er ingen tvivl om, at hans fascination af Japan var udtalt. Mødet med denne ekspressionistiske finkultur var spændende, anderledes, inspirerende og ikke mindst in vogue. I den vestlige elite var japansk kunst, håndværk og æstetik noget af det absolut mest moderne, du kunne udsmykke dit hjem med. Fænomenet bliver refereret i historiebøgerne under betegnelsen ’japonisme’.

Spoler vi frem til nutiden, står det altså klart, at Japan langtfra er ny i rollen som kulturelt hotspot. I dag omfatter japanske trends ikke blot kunst, men også kultur, medier, gastronomi og teknologi – for ikke at tale om, hvordan Tokyo har udviklet sig fra en af mange modehovedstæder til arnestedet for nogle af verdens dygtigste modeskabere på en ganske kort årrække.

Her er særligt ét navn svært at komme udenom.

Mættede farver, stregtegnet kunst og 'koinoborier' – karpevimpler – er blot nogle af de japansk-inspirerede elementer, du kan bruge i din indretning.

Det smukke, det spændende – og det sikre

De særlige Manga-tegneserier, som læses over hele verden, keramik og brugskunst, som vi bruger til at servere det æstetiske måltid. Ja, sågar er den årlige Sakura Festival med storblomstrende kirsebærtræer kommet fra Kansai-regionen i Japan til Langelinie Park i København.

Med andre ord: Vi ved, Japan rummer både det smukke og det spændende, men en af landets allerstørste succeser er teknologi og sikkerhed. Her er bilmærket Toyota førende med sin fusion af de værdier, vi i forvejen forbinder med Japan: Den gode kvalitet, verdenskendt design, progressivitet og de nyeste teknologier i ét produkt, der altid har funktionalitet og sikkerhed som sine primære mål.

Snart kan mode tilføjes til rækken af værdier, Toyota har i sit DNA. Bilbrandet lancerer i samarbejde med den ikoniske streetwear-designer Jun Takahashi en redefineret udgave af Toyota Aygo X. Længere nede i denne artikel kan du se, hvordan modeskaberen har påklædt den funktionelle bybil.

Modstykket til minimalisme

Længe har Japan været toneangivende i kunstens verden. Kunst i form af japansk kalligrafi og malerier kan dateres tusinder af år tilbage i tiden, for ikke at tale om det særlige kvalitetsstempel det er, når keramik og lerpotter har mærkatet ’Made in Japan’.

Med sin lange tradition for fine arts og særligt udsøgte materialer og mønstre, var det kun naturligt, at den japanske hovedstad skulle indtage sin retmæssige plads som et af verdens epicentre for mode i 1980’erne.

”Tokyo er indbegrebet af kultur, mode, teknologi og gastronomi. Det hele hænger sammen. Det ligger i den japanske kultur at have fokus på æstetik og kvalitet, hvilket gør Japan inspirerende for resten af verden,” siger Johanne Brostrøm.

Som en af klodens mest pulserende storbyer rummer Tokyo både blinkende neonskilte og højkulturelle te-ceremonier. Det er den mangfoldige smeltedigel af stilretninger, hvor ’harajuku goth’ krydser silkekimonoer, som krydser punk streetstyle, som krydser grunge.

”Det er skulpturelle silhuetter, vilde materialer, masser af farver og print. Et unikt udtryk – og modstykket til den minimalistiske skandi-scene,” som Johanne Brostrøm opsummerer det.

Her smelter det praktiske (Asics) sammen med det normcore (Comme des Garçons), mens det budgetvenlige valg (Uniqlo) er perfekt til at teste nye trends. Men en helt fjerde modestrømning synes for alvor at definere japansk mode, nemlig streetwear.

Her er Jun Takahashi, manden bag det feterede brand ’UNDERCOVER Jun Takahashi’, på alles læber. I populærkulturen er han blevet kaldt ’gudfaderen af japansk streetwear’ og det med god grund. Brandet forstår den moderne ungdom og forener popkultur og punkkultur med udgangspunkt i et rebelsk fundament.

”We make noise, not clothes,” lyder deres motto, og på mange måder forklarer det den kreative linje for brandets æstetik.

Gigi Hadid iført UNDERCOVER Jun Takahashi SS23 til ELLE USA.

Det Tokyo-baserede brand har eksisteret flere årtier i den etablerede modebranche og med adskillige højtprofilerede designsamarbejder i bagkataloget – Off-White, Nike, Uniqlo, Supreme for at nævne et par stykker – er UNDERCOVER Jun Takahashi blevet synonym med japansk streetwear. Adskillige af brandets helt tidlige styles hører til blandt de mest eftertragtede og efterspurgte varer i resale.

Jun Takahashi og UNDERCOVER er således kendt for sine innovative collabs – og et nyt af slagsen er på vej. Denne gang er samarbejdet en fusion med det, Japan er allerbedst til.

Teknologiske tigerspring

Det er næppe nogen hemmelighed, at Japan er kendt for at omfavne teknologiske fremskridt som ingen anden nation i verden. Vi hører om højhastighedstog, rullende fortove og robotter, der tager imod bestillinger på restaurant, alt sammen hverdagsteknologi, der blot er små tegn på landets bugnende industri.

Japan er hjemland for både PlayStation og Nintendo samt tech-virksomhederne SONY og Panasonic. Det østasiatiske land er også et af de absolut førende inden for fotografi med brands som Canon, Fujifilm, Olympus og Nikon. Desuden er japanske Toyota – kendt for sin gode kvalitet, det sikre håndværk og æstetisk finesse – verdens største automobilbrand.

Foto: Erik Eastman/Unsplash
Tokyo er blandt andet kendetegnet ved sit lige dele kaotiske og stemningsfyldte gadebillede fyldt med neonskilte. Særligt bydelen Shinjuku er kendt for at lyse både natten og dagen op.

De skjulte byer

Hvad sker der, når verdens stærkeste bilbrand finder sammen med ’gudfaderen af japansk streetwear’? Det finder vi ud af nu, hvor Toyota og UNDERCOVER Jun Takahashi har fusioneret design og teknologi for en stund i et ikonisk collab.

De to brands inviterer inden for i en skjult by, der både eksisterer som en fysisk udfoldelse og en teknologisk forestilling om et sted, hvor kreative og futuristiske ideer bliver til virkelighed. Kronen på værket er det materielle produkt, der symboliserer ’Hidden Cities’– nemlig Jun Takahashis redefinerede udgave af Toyotas populære bybil, Aygo X. Fra bilens vinduer skal byerne opleves, og fra bilens højttalere skal den høres. Kampagnens overordnede budskab handler om at se det gemte potentiale i de landskaber, vi tilbagelægger, når vi rejser med Aygo X fra Toyota x UNDERCOVER Jun Takahashi.

Hvor er Toyota og Jun Takahashis Hidden Cities?

Her, der og allevegne. Designsamarbejdets gemte by er en avantgarde forestilling, som kommer til live gennem portrætter, videoer og fysiske lokationer på tværs af Paris og Tokyo, der er oversat til online billeder gennem CGI. Byen huser et samfund af mangfoldige, inkluderende og radikale mennesker, som findes både i fysisk form og som avatars. Deres garderobe består af UNDERCOVER Jun Takahashi-styles, udformet i både bomuld og læder såvel som pixels og RGB-farvekoder. Se byen, beboere og bilen lige her hos Toyota x UNDERCOVER Jun Takahashi.

”Det er første gang nogensinde, jeg har arbejdet med biler, og Toyota er et prestigefuldt og innovativt japansk brand. Samarbejdet har haft en dyb emotionel betydning for mig,” fortæller Jun Takahashi og forklarer, hvordan særligt arbejdet med farver inspirerede værket.

”Jeg kører i min bil hver eneste dag og kan virkelig genkende alle byens farver og den betydning, de har.”

Foto: PR
Hidden Talents, Toyota x Undercover.

Made in Japan

Vi spiser ramen til middag, drikker vores sencha-te af japansk keramik, følger med når Tokyos store tegnestudier udgiver nye film og lader os i stor stil transportere rundt af Toyota. Lad dig inspirere af storbyens organiserede kaos, teknologiens fremvækst og de unikke detaljer denne sæson. I nakken skal der gerne stå 'Made in Japan'.