Distortion
Foto: Instagram
Oplev

Her skal du feste: Guide til de fedeste gadefester under Distortion

af Maria Harder 1/06/2016
I dag starter gadefestivalen Distortion i København, og i den anledning har vi lavet en guide til seks gadefester, du kan tage til de kommende dage. Der er fester for enhver smag, så det er bare at vælge. Læs mere om gadefesterne her.
Det er 15. gang, at gadefestivalen Distortion afholdes i Købehavn. Festivalen er en fejring af det københavnske natteliv med musik, fest og glade dage i Københavns gader. I år varer Distortion i alt fem dage - fra onsdag d. 1. juni til søndag d. 5. juni. Vi har lavet en lille oversigt over seks gadefester, du skal tage til. De fleste fester starter kl. 16.00 og slutter kl. 22.00, og hvis du stadig er i festhumør efter dagens mange gadefester, er der naturligvis også en masse efterfester til Distortion Club. Fra kl. 21.00 - 05.00 kan du tage til afterparty på flere af Københavns spillesteder såsom Culture Box, Rust og Søpavillionen. Du kan se hele programmet for Distortion Club lige her. Onsdag - Streetparty på Nørrebro Onsdag er det Nørrebro, der står for alle festlighederne, så hvis du har tænkt dig at tage omkring bydelen efter arbejde, men endnu ikke er sikker på, hvor du skal tilbringe dine timer under onsdagens gadefester, har vi her lavet en lille guide med fester for enhver smag. På Nørrebro vil dagens gadefester være placeret omkring Sankt Hans Torv, Dronning Louises Bro og den centrale del af Nørrebrogade. Læs også: Max Factor og ELLE guider til årets hotteste festival-look Party starter - Red Bull Music Academy x Distortion Hvis du har haft en lang dag på jobbet, kan du passende tage fordi Red Bulls gadefest på Nørrebrogade 110, og være med til at sætte gang i en af de største gadefester, hvor bl.a. S!vas og Kesi optræder. Festen byder desuden på artister fra mange forskellige genrer og lande. Du kan læse mere på facebookeventet her. Afslapning i det grønne med Distortion x Alabama Social - The Soul Food Picnic Party Hvis du ikke lige er i humør til at starte dagen ud i det tempo, så er stemningen ved Dronning Louises Bro mere afslappet. Alabama Social inviterer med deres DJ’s og fried chicken til en picnic-inspireret Distortion chillout-fest med soulmusik. Festen finder sted ved græsarealet ved Dronning Louises Bro og Sortedam Dossering fra kl. 16.00. Se facebookeventet her. Caribisk karneval med Københavns Karneval and Supa Soca Bass – Carnival Fete Hvis du ikke er så meget til høj bas og elektronisk musik, men gerne vil danse, så kan du tage et smut til Caribien og danse farverig samba med Københavns Karneval og Supa Soca Bass. Den eksotiske fest foregår på Blågårds Plads kl. 16.00. Der vil være live optræden med caribiske kunstnere og ægte karnevalstemning. Se facebookeventet her. Læs også: Sådan holder du dig sund på festival Torsdag rykker Distortion til Vesterbro, hvor vi også har fundet tre gadefester, du med god grund kan tage til. Torsdag - gadefester på Vesterbro Fest og farver med Copenhagen Pride Hvem vil ikke gerne feste med Copenhagen Pride, når de fantastiske drag queens fylder gaderne? Det bliver med garanti den mest farverige fest under Distortion, når Copenhagen Pride holder fest i Flensborggade. Se mere her. Kampvognen er tilbage med Apropos Live X Street Party Distortion Vesterbro DJ-kollektivet Apropos Live ruller den velkendte Klashy kampvogn ud på Dybbølsgade, hvor de har i sinde at bæse deres publikum væk med god lyd. Se mere på facebookeventet her. Stor gadefest med TooManyLeftHands TooManyLeftHands inviterer til gadefest to dage i streg. Onsdag i Indre By på Vor Frue Plads, og torsdag på Vesterbro ved Sønder Boulevard. Normalt foregår festen ved Nørrebros Runddel, men i år rykker den tilbage til København K. Festen varer, i modsætning til de andre gadefester, helt til kl. 23, så hvis du liiige vil have det sidste med, så er det her stedet. Der er mellem 25 og 30 DJs på programmet, så musik kommer der ikke til at mangle. Du kan læse mere om festen her. Alle gadefesterne er helt gratis, men du kan købe et Distortion-armbånd til 100 kr. og støtte oprydningsarbejdet, så der forhåbentligt vil blive afholdt Distortion i mange år frem! Læs også: Her skal du spise til Distortion Fredag og lørdag - ø-fester på Distortion Ø Fredag og lørdag foregår festivalen udelukkende på Distortion Ø, der er placeret på refshaleøen. Her fortsætter festlighederne weekenden over med flere store koncerter. Fredag er festen fra 16.00 - 03.00 og lørdag fra kl. 18.00 til 06.00. I modsætning til gadefesterne, så kræver adgang til Distortion Ø, at du har et Distortion Pass. Hvis du kun vil ind én af dagene, så koster det mellem 325-375 kr. og hvis du vil ind begge dage, koster det 425 kr. i alt. Der er selvfølgelig mange flere fester under årets Distortion, og du kan se hele programmet på Distortions hjemmeside her. Så er der vidst ikke andet at sige end god fest! Og naturligvis give de obligatoriske festivalråd: Husk solcreme, håndsprit, at drikke rigeligt med vand og at være søde mod hinanden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her