Cecilie-Rudolph-elle-dk
Foto: Asger Mortensen
Fem minutter med

Printdesigner Cecilie Rudolph: ”Alt hvad du ønsker dig til jul, kan du finde her”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 27/11/2018
Planlægger du at tage på julemarkeder den kommende weekend? Så må du ikke gå glip af Cecilie Rudolphs julemarked på Frederiksberg!
For tredje år i træk åbner Print- og tekstildesigner Cecilie Rudolph den kommende weekenden, 1.-2. december, dørene til et af byens fineste julemarkeder, hvor du med garanti både kan finde en gave eller to og noget smukt, finurligt julepynt. Vi bad hende løfte lidt af sløret for, hvad hun selv går efter at købe, og hvad du kan glæde dig til at få fingrene i … Det er tredje år i træk, du holder julemarked i dit studie. Hvordan opstod ideen til det oprindeligt? ”Ideen opstod da jeg elsker jul, og hvad der dertil hører. Jeg har selv holdt meget af at tage på julemarkeder, men jeg syntes ofte, at det meget var det samme, man så og kunne købe. Så jeg havde lyst til at lave et julemarked, der kunne tilbyde noget andet. Jeg ønskede, at det skulle være et julemarked med noget specielt og unik. Og så syntes jeg også, at det var en oplagt mulighed for at samle en flok passionerede og kreative kollegaer, og derigennem skabe et julemarkedsfællesskab og en platform for os alle, hvor vi kan møde vores publikum og vores kunder. Julemarkedet er gået hen at blive en tradition og noget jeg glæder mig til hvert år. Hvert år bliver mit designstudie, C.E.R. STUDIO, transformeret til det hyggeligste juleeventyr med et virvar af magiske julegøgl, -gran, -glimmer, -gløgg, -guirlander og -gejl!”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad kan jeg finde på julemarkedet i år? ”Alt hvad du og dine ønsker sig til jul, kan du finde her. Kalendergaven, adventsgaven, mandelgaven, værtsgaven, julegaven ... Jeg har inviteret nogle virkelig dygtige og kreative kollegaer, venner, og familie, hvor vi sælger vores kunst og unikt håndværk. Du vil kunne finde interessant fotokunst fra Per Krogh, smukke planteindfarvede silketørklæder og -vintage skjorter af IGEN STUDIO, Andreas Rudolphs’ unikke rakukeramik, Hanne Søndergaard fra Falsled’s store mistelten direkte fra Bourgogne. Herudover vil Samira fra Drops By Samira lave lune lækre håndlavede bolsjer, og restaurant & Rudolph fra Østerbro vil servere deres berømte gløgg og lækre krydrede julekage. Jeg vil sælge håndlavet, unik og humoristisk julepynt, printede dækservietter, gavepapir og smukke lamper. Dertil har jeg lavet et helt særligt mini-samarbejde med Ingrid, en passioneret væver fra Nykøbing Falster, som har vævet de fineste køkkentekstiler. Du kan også finde årets adventskrans – nogle helt finurlige og smukke nogle af slagsen.” Og hvad gør i anderledes i år? ”Det er altid meget vigtigt for mig, at det hvert år er muligt at opleve og købe noget nyt på vores julemarked, så man som tilbagevendende besøgende bliver overrasket og f.eks. kan udvide og supplere ens julepyntssamling. Derudover vil det være muligt at hænge ud og få julestemningen helt under huden med julemusik, gløgg og farverige indtryk." Læs også: Cecilie Elisabeth Rudolph: Sådan bor jeg Hvad håber du selv at få fingrene i på julemarkedet? ”Jeg glæder mig enormt meget til at drikke gløgg sammen med venner og besøgende! Og så tror jeg, at jeg skal købe den fineste mistelten med hjem til min nye lejlighed. Jeg skal helt sikkert også have fat i noget af min fars keramik – måske en fin smykkeskål. Alt hvad han laver, er one-of-a-kind, så man skal være hurtig, hvis man skal have fat i noget af hans keramik.” Julemarkedet finder sted 1. og 2. december 2018 begge dage kl. 10-17 i C.E.R: STUDIO, Rahbeks Allé 30, 1801 Frederiksberg C. Psst ... I decembernummeret af ELLE, der er på gaden fra den 29.november, kan du møde også møde Cecilie Rudolph og læse om hendes forhold til jul ...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her