Pernille Blume: "Jeg havde brug for at være min egen boss"

Pernille Blume: "Jeg havde brug for at være min egen boss"
Foto: Asger Mortensen

Pernille Blume, 22 år, er Danmarks svømmedarling. Sidst i 2015 valgte hun at holde pause, men vendte derefter stærkt tilbage og vandt en OL-guldmedalje. Det gav hende prisen som Årets sportsnavn 2016, men medførte også en masse nye personlige valg om, hvad der var bedst for hendes krop – og sjæl.

Hvorfor valgte du at stoppe med at svømme lige inden OL?

Det handlede rigtig meget om at blive mere selvstændig. Herinde (i svømmeklubben, red.) er tingene meget organiserede, og der er en del autoritet og hierarki. Jeg har svømmet, siden jeg var barn, men har trænet i Bellahøj siden 2010. Dengang kom jeg ind som lilleput og skulle stå på egne ben, samtidig med at jeg skulle bygge mig selv op. Men det nåede jeg aldrig rigtigt; jeg blev altid betragtet som ’den lille’. Jeg havde heller ikke nok erfaring, samtidig med at jeg ikke helt kunne udtrykke min mening, fordi trænerne vidste bedst – de var jo eksperterne. Men da jeg stoppede (i tre måneder i vinteren 2015-16, red.), var det på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg tænkte: ’Nu er jeg 21 år, jeg kan ikke blive ved med at følge og gøre alt det, der bliver sagt, jeg bliver simpelthen nødt til at stå ved mig selv, bruge min stemme og være selvstændig i de valg, jeg tager.’ Jeg havde brug for at være min egen boss, og hvis der var andre, som ville være en del af min rejse, så måtte de hjertens gerne hoppe om bord på mit skib med masser af råd og vejledning, men i sidste ende skulle de også være bevidste om, at det var mig, der tog styringen.

Læs også: Emilie Lilja: Mine bedste motivationsråd til træning

Er du blevet mere selvstændig nu?

Ja, det synes jeg. Jeg bliver tit udfordret, også efter OL, da der er andre, som har meninger og ideer om, hvordan jeg skal gøre tingene. Så jeg har skullet stå fast i de valg og beslutninger, jeg har taget, for at forblive den, jeg er. Men jeg synes som regel, at det er positive udfordringer, for det styrker mig, hver eneste gang jeg tager en beslutning, da det kommer fra mig selv og ikke fra, hvad andre forventer. Jeg lytter og følger egentlig bare mit hjerte.

Du er blevet et ’navn’ efter OL, har fået en manager (Michelle Hatchwell, som også har Helena Christensen, red.) og er bl.a. blevet kampagneambassadør for forskellige brands, f.eks. kosttilskudsbrandet Daydose, som man har kunnet se i tv-reklamer. Hvorfor?

Vi havde en rigtig god relation til hinanden, Daydose og jeg. De er meget inde i sundhed og har en bred palet af muligheder – lige fra ’Essential’, som skal styrke hud, hår og negle, til ’Active’, ’Travel’ og ’Immune’ – og det kunne jeg virkelig godt lide. Jeg syntes selv, at det gav god mening, at jeg var en del af det, for det passer bare godt ind i min egen hverdag. Jeg går selv op i ting som sundt hår, hud og negle, for jeg kan godt lide at føle mig sund og smuk i min egen krop. Derfor var det ikke kun rettet mod sporten, for der er meget mere i mig end ’kun’ sport, og sådan er Daydose egentlig også, det er meget mere end bare vitaminer.

Hvordan holder du dig så i form?

Jamen det er jo lidt det, at når man er inde i en elitesport, så holder man sig automatisk i form. Ens træning er meget specifik. Jeg træner meget efter at kunne svømme korte distancer, og så er der andre, som træner for at kunne svømme længere. Jeg ville f.eks. aldrig kunne gå ud og løbe et maraton; det er jeg på ingen måde i form til. Men vi er alle bygget forskelligt, og alt efter hvad man er god til, om det så er en elitesport eller ej, må man rette sin træning efter, hvad der passer til ens krop og fysisk. Lige p.t. kører jeg ikke kun svømmetræning, men også styrketræning, klatring og yoga. Klatring var et nyt initiativ fra min træner, som syntes, det kunne være sjovt og samtidig udfordrende at prøve.

Du blev Årets sportsnavn 2016 og blev anerkendt for dit hårde arbejde, men hvad er det hårdeste egentlig?

Det hårdeste er faktisk ikke træningen, for det har jeg gjort hele mit liv. Det kan selvfølgelig være hårdt til tider, men det er et valg, som jeg har taget. Det, der er hårdt, er den måde, sporten kan være så ubarmhjertig på. Man kan ligge og træne nok så mange gange for at svømme 1/10 sekund hurtigere, og det er det, der afgør, om man fik det ud af det, som man skulle have. Det hele bliver afgjort med så lidt ... Man kan træne så meget og gøre så meget, for så at miste det. Dét er det hårdeste, for man kan ikke styre det. Der er så mange små detaljer, såsom at man kan have en dårlig dag eller komme forkert fra start, og folk glemmer lidt, hvor meget man har knoklet, og hvor mange ting der skulle gøres, for at det lykkedes en at komme ind i det lille felt – eller for at misse det.

Se også: 10 nye typer træning, du ikke har hørt om før

Har du nogle nye projekter i 2017?

Jeg er startet på nogle kurser, hvor man lærer om ni forskellige typer personligheder, enneagrammet. Det gør jeg for min egen personlige udvikling, da det interesserer mig en hel del. Noget andet, som jeg også fokuserer på, er at få en ny, normal dagligdag. Jeg skal lære at få det hele til at flyde i mit liv, så der bliver en god balancegang i det. Det første halve år efter at jeg vandt, skete der rigtig meget, og det har på mange måder været meget overvældende, men nu handler det om at finde balancen og finde sig til rette samt tilpasse mit private liv, træningen og alt det indimellem.

Køb ELLE

Relaterede artikler