Foto: PR
Bingewatch

Netflix hylder Kvindernes Internationale Kampdag med ekstraordinær samling af film og serier, som du kan bingewatche

af Amalie Takahashi Christiansen 4/03/2020
Streaming-tjenesten Netflix hylder Kvindernes Internationale Kampdag ved at lancere en ekstraordinær Netflix-samling af serier, film og dokumentarer i samarbejde med den globale forkæmper for ligestilling mellem kønnene: UN Women.

Du har måske ikke fejret Kvindernes Internationale Kampdag før – og hvordan fejrer du egentlig en dag, der sætter fokus på kvinders ligestilling verden over? Et (stille, men dejligt) forslag ville være at finde popcornene frem og give dig hen foran TV’et – når Netflix i anledning af dagen lancerer en ekstraordinær Netflix-samling af serier, film og dokumentarer den 4. marts 2020 i samarbejde med den globale forkæmper for ligestilling mellem kønnene: UN Women.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

“Det her samarbejde handler om at fortælle kvinders historier og at vise kvinder i al deres forskellighed. Det handler om at gøre det usynlige synligt og at bevise, at man kun ved at sætte kvinder på skærmen, bag kameraet og i vores historiefortællinger kan trives som samfund,” siger UN Women Deputy Executive Director, Anita Bhatia, i forbindelse med Netflix-samarbejdet.

Kvinderne, der har udvalgt samlingen, vi skal spise popcorn til, hvis vi vil hoppe med på Netflixs fejring af kvindedagen, er 55 banebrydende kvinder, der normalt huserer foran og bagved kameraet - som blandt andet skuespillerinderne Salma Hayek, Millie Bobby Brown og Sophia Loren.

På Netflix kan du finde den nye samling, hvis du søger efter ’Fordi hun har set med’ – og ved hver titel i samlingen er der et tag, så du nemt kan se, hvilken kvinde, der valgte hvilken titel.

Læs også: Vestiaire Collective fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med eksklusivt velgørenhedssalg.

Titelsamlingen vil bestå af film, serier og dokumentarer, der skildrer svære, men vigtige samtaler og som har udfordret den måde, vi ser verden på – heriblandt den sandhedsbaserede miniserie Unbelievable, serien Orange Is the New Black som de fleste af os bingewatchede i sin tid, filmen Lionheart og den humoristiske men alvorsfulde serie Sex Education.

Den transkønnede skuespillerinde Laverne Cox, spillede rollen som Sophia Burset i Orange is the New Black – og hun var den første transkønnede, der blev nomineret til en Emmy Award siden 1990.

“Orange is the New Black var det første projekt, hvor jeg virkelig følte mig bemyndiget som kvinde, takket været kvinden ved roret, Jenji Kohan, og de mange instruktører, forfattere, producere og holdmedlemmer, såvel som historierne, som har sat kvindelig diversitet på dagsordenen på en hidtil uset måde. Dén serie skabte et rum og en platform for mig som en sort, transkønnet kvinde, som igen skabte et rum for andre transkønnede kvinder af alle hudfarver til virkelig at blive set,” har skuespillerinden Laverne Cox udtalt om sin medvirken i serien.

Foto: Orange Is the New Black

Netflix-samlingen vil være tilgængelig hele året, og der vil derfor være masser af tid til, at du roligt kan streame alle de udvalgte titler på verdens førende streamingtjeneste for underholdning, der i øvrigt har over 167 millioner betalende medlemmer i over 190 lande.

“TV og film har magten til at vise og forme popkultur, og det er derfor, vi mener, at det er meget vigtigt, at flere mennesker ser deres liv blive skildret i historiefortælling,” har stifteren af den ledende tænketank indenfor diversitet, UCS Annenberg Inclusion Initiative - Dr. Stacy L. Smith, udtalt – og hun fremhæver i øvrigt sin glæde over, at 20% af instruktørerne på Netflix Originals er kvinder.

UN Women og Netflixs partnerskab støtter Generation Equality-kampagnen, som kommer på 25-års jubilæet for Beijing Declaration and Platform for Action, en visionær dagsorden for kvinders rettigheder - og her på ELLE-redaktionen håber vi på at budskabet, der støtter kvinders rettigheder og ligestilling verden over, bliver spredt bredt!

Hvis du er nysgerrig på den ekstraordinære Netflix-samling, kan du se kampagnevideoen nedenunder og streame samlingen direkte fra Netflix fra den 4. marts 2020.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her