’Light Matter’ er sæsonens fineste fotoudstilling

'Light Matter' er sæsonens fineste fotoudstilling
Foto: PR

Denne måned åbner fotograf Jette Jørs dørene ind til sit poetiske univers af fotografier, som fortolker naturen gennem manipulerede landskaber i udstillingen ’Light Matter’.

Værkerne, du kan opleve på udstillingen, er fotograferet både digitalt og analogt og rummer en helt særlig mystik mellem drøm og virkelighed. Med sin anderledes indgangsvinkel til fotografiet, formår Jette Jørs derved altid at opsøge grænselandet mellem det vilde og det tæmmede, det synlige og usynlige, det nære og det fjerne.

Læs også: ELLE Update: Dét sker i november

Om fotografiet som kunstart udtaler Jette Jørs: ”For mig handler fotografiet om processen. Jeg arbejder intuitivt og uden forventninger til, hvad der er, og hvor det tager mig hen. Jeg bliver et med kameraet, som et film negativ, der bliver fremkaldt af lyset.”

Jette Jørs vinterlandskaber imponerer og forundrer

Den fine soloudstilling ’Light Matter’ vises på galleriet Les Gens Heureux på Store Strandstræde 19, 5. tv., 1255 København K. Fotoudstillingen bliver vist frem til d. 8. december 2017, og ferniseringen foregår fredag d. 3. november 2017 fra kl. 17-20, med åbningstale af forfatter Knud Romer. 

Her på ELLE er det bestemt ikke første gang, at vi stifter bekendtskab med den københavnerbaserede fotograf. Til ELLEs september magasin i 2011, skød Jette Jørs nemlig modeserien wild thing, hvor også grænselandet mellem det vilde og det tæmmede blev fortolket ved hjælp af en levende slange, en pony, leopardpelse og blødt rulam. 

Swipe dig igennem galleriet og kom tilbage til den dyriske modeserie fra 2011 af Jette Jørs...

’Light Matter’ er sæsonens fineste fotoudstilling

 

Relaterede artikler