’Mean Girls’ er tilbage på det store biograflærred
Foto: All Over Press
So fetch!

Kultfilmen Mean Girls kommer tilbage i biografen

af Christine Aaby Reitoft 12/09/2018
Hop i dit mest lyserøde outfit og tag veninderne under armen til en vaskeægte tøseaften. Onsdag den 3. oktober kan du nemlig gense kultfilmen ’Mean Girls’ med rivalerne Regina George og Cady Heron på det store lærred i forbindelse med filmfestivalen CPH PIX.

Danmarks største spillefilmsfestival CPH PIX, som byder på alverdens kræs for filmelskere, løber endnu engang af stablen den 27. september – 10. oktober i hovedstadsområdet. Traditionen tro bydes publikum indenfor i biografmørket til to uger med nogle af de bedste, modigste og mest øjenåbnende film, der normalt ikke finder vej til de danske biografer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ligesom de forrige år bugner dette års program af gode film. Her på redaktionen er der dog én, som vi glæder os særligt meget til at (gen)se – og det er teenagekomedien ’Mean Girls’. Den er god nok, for CPH PIX inviterer dig nemlig til et glædeligt gensyn med high school-kliken ’The Plastics’, som består af de lyserøde barbie-wannabes Regina George, Gretchen Wieners, Karen Smith og det nyeste medlem, Cady Heron.

Var du teenager i 00’erne, så husker du med garanti filmhittet ’Mean Girls’, der går over i historien for sine skarpe replikker og karikerede teenage-univers med de ”gode” mod de ”onde” (klassisk). Filmen har ikke bare været kilde til perfekte tøseaftener, men har også forsynet os med moderegler – såsom at gå i lyserød om onsdagen – og sit take på alvorlige emner som mobning, 'victimizing' og body shaming, som stadig er aktuelle i dag, også selvom de i filmen er sat på spidsen og tilsat en god dosis pink humor.

Læs også: 11 gange kultfilmen 'Mean Girls' har inspireret catwalken.

Til de af vores læsere, som ikke har set filmen eller måske blot trænger til en opfriskning af hukommelsen, så kommer plottet her:

Den 16-årige Cady, som spilles af den rødhårende skønhed Lindsay Lohan, flytter tilbage til USA efter at have brugt det meste af sin barndom i Afrika. Her opdager hun hurtigt, at hverdagen på en amerikansk high school er markant anderledes fra livet med hjemmeskoling. Der går ikke lang tid før hun bliver optaget i den populære klike, der ledes med hård hånd af skolens ukronede dronning, Regina George. Det viser sig dog at være svært for Cady at leve op til alle gruppens skrevne såvel som uskrevne regler, såsom ikke at blive forelsket i hinandens ekskærester, og snart mærker hun, hvilken mean girl Regina i virkeligheden er.

Filmen vises naturligvis on October 3rd – hvis du kender dine Mean Girl-referencer, så ved du, at det er dagen, hvor flirten mellem stegen Aaron Samuels og Cady virkelig begynder at stige i graderne. Så sæt kryds i kalenderen og inviter dine veninder med til en fabelagtig tøseaften, og husk så: ”On wednesdays we wear pink”.

Psst… Billetterne kan købes hos Cinemaxx og koster 95 kr. – er du studerende, får du 20% rabat.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet de 20 sjoveste citater fra filmen, så du kan blive helt up-to-date med Mean Girl-referencerne.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her