Kommentar Karen Dich: "Tillykke til de danske fædre med, at de nu bliver ligestillet som forældre og omsorgspersoner"

Foto: Karen Dich

Karen Dich er journalist og forfatter og mor til Astrid, som er få uger gammel. Dette er en kommentar, som udtrykker skribentens holdning.

I de snart ti år jeg har deltaget i ligestillingsdebatten, har mere barsel til far været en kæphest, jeg har redet, til jeg fik splinter i røven. For barsel til far er det værktøj, der vil gøre allermest for ligestillingen: Bedre vilkår for mor på arbejdsmarkedet og bedre vilkår for far i familien. Og nu kommer det endelig, og jeg skriver klummen med min få uger gamle datter ved siden af mig. Hendes far er på arbejde, og vi glæder os alle tre til foråret, hvor faren og jeg bytter.

Har man fulgt debatten de seneste dage efter at fagbevægelsen og arbejdsgiverne, FH og DA, har lavet et nyt barselsudspil, der ligestiller forældrene og øremærker 11 ugers barsel til fædrene, kan man ellers godt få den idé, at mænd ikke er særligt gode omsorgspersoner. Men selvfølgelig er de det, og vi er som samfund nødt til at opgive ideen om, at mødre er bedre til at tage sig af børnene end fædrene. Det skal det nye forslag hjælpe til med.

Og selvom udspillet reelt er det minimale, vi kan slippe afsted med i forhold til EU, og man kan være misundelige på den længere barsel til begge forældre, som svenskerne har, så er det stadig en landvinding. Øremærket barsel er godt for alle, mens først og fremmest er det en rettighed og en mulighed for fædrene.

Det (u)frie valg

I Danmark bryster vi os ofte af at være langt fremme på ligestillingsfronten, men Danmark er det eneste land i Norden, der ikke allerede har øremærket barsel. Og danske mænd er derfor de mænd i Norden, der tager mindst barsel: I gennemsnit 30 dage. Danske kvinder tager cirka ni gange så meget. Når vi siger, at familierne skal kunne vælge selv, må jeg blot konstatere, at vi som samfund har vist, at vi ikke er i stand til at forvalte det frie valg – måske fordi det ikke reelt er så frit, som vi går og tror.

I dag tvinger vi faktisk kvinder på barsel: To ugers orlov er pligt for den fødende, 12 uger er øremærket og kan ikke overføres til partner. Vi diskuterer reelt ikke for og imod øremærkning, vi diskuterer fordelingsnøglen. Med det nye udspil vil det for øvrigt stadig være muligt, at mor tager tre fjerdedele af den samlede orlov. Det nye er at det også vil være muligt, at far gør det samme.

Kritikerne taler om familiens frie valg, men det kritikerne i virkeligheden siger er, at kvinder er bedre til – måske endda rent biologisk – at tage sig af børn. Men hvor er det dog en vild – og temmelig forstokket – ting at påstå.

Når kritikerne siger, at familierne ikke har råd til at sende far på barsel, så anerkender de faktisk, at der i dag ikke er frit valg. Barslen fordeles ikke frivilligt, men efter økonomiske strukturer, hvor kvinder er dårligere betalt. Kvinders løn halter bagefter mænds som følge af barsel (og barns sygedage, omsorgsdage og nedsat arbejdstid), altså som en direkte konsekvens af, at kvinder betragtes som primære omsorgspersoner – og dermed en større udgift for arbejdspladserne. Og så er det endda selvforstærkende: Kvinder taber cirka 10% af deres løn for hvert barn. Mænds indkomst påvirkes ikke. Argumentet om, at mor tjener mindst og derfor er ’billigst’ at sende på barsel, bliver altså kun stærkere, desto flere børn man får. Det er også disse strukturer, som den øremærkede barsel siger mod at ændre.

Når kritikerne siger, at forslaget ofrer barnets tarv på ligestillingens alter, så siger de samtidig, at barnets tarv er at tilbringe mest tid med sin mor. De siger, at mænd er dårligere til at tage sig af deres børn – eller at de ikke vil. Begge dele er for øvrigt usandt.

Drop omsorgsmonopolet

Mændene gerne vil tage mere barsel. 40 procent af DJØF’s mandlige medlemmer vil gerne have holdt mere orlov, end de har gjort. Blandt de mandlige medlemmer af HK Privat er det tal næsten 50 procent. En undersøgelse fra Institut for menneskerettigheder tyder faktisk på, at kvinder i højere grad end mænd er modstandere af øremærket barsel til far. Og der er vi kvinder nødt til at give afkald på vores privilegerede stilling i forhold til børn, hvis vi virkelig mener det med ligestillingen. Vi har brug for øremærkningen – for mændenes skyld. Og for familiernes.

Når mænd får større andel af barslen, tager faren også en større andel af arbejdet i hjemmet. Det betyder færre konflikter i hjemmet og færre skilsmisser. Der viser tal fra Island og Sverige. Det må vel netop siges at være barnets tarv.

Og skulle det alligevel ende med et brud mellem mor og far, så er fædre, der har taget barsel, bedre stillet i skilsmissesager. Data fra Island viser, at når fædres barsel øges, så stilles fædre også bedre øges antallet af skilsmisser, der ender med deleordninger.

Hvad, hvis faren ikke tager barslen, og barnet således må sendes tidligere i institution, spørges der. Og her må svaret være, at det jo er meningen, at faren skal tage den. Og tal fra Island, der allerede i 2001 indførte øremærket barsel, viser, at fædrene i dag tager 80 procent af den barsel, der er deres. Barslen går ikke ’til spilde’. Faktisk er danske børn de børn i Norden, der kommer tidligst i institution, til trods for at de andre lande har øremærket barsel til far.

Barsel er også politik

Hver gang kvinder har fået mulighed for at tage længere og længere barsel, er det blevet set som en sejr for kvinders rettigheder. Nu er mænds ret til barsel pludselig tvang. Men det er det ikke, det er en individuel rettighed. Med øremærkningen i hånden, kan mændene endelig kræve deres ret som omsorgspersoner – uanset om det er deres arbejdsgiver eller deres partnere, der ikke vil lade dem gå på barsel.

Og så skal mænd selvfølgelig sikres løn under barsel i kontrakter og overenskomster – ligesom kvinder. Derfor er det dejligt, at det nye udspil blandt andet kommer fra arbejdsgiverne, så kan man forvente, at de vil følge op med tidssvarende overenskomster. På længere sigt vil arbejdsmarkedet ikke længere dele ansøgere i udgiftstunge ’potentielle mødre’ og billige ’potentielle fædre’. Således kan vi også mindske løngabet.

Men hvad med familiernes frie valg? Hvad hvis mødre gerne vil være på barsel i 12 måneder? Eller sågar længere endnu?  Jamen det frie valg består. Ingen forhindrer familien i at fordele barslen på anden vis. De skal bare selv betale. Det, vi diskuterer, er, hvilken fordeling staten skal understøtte – og hvor uligestillet vi vil gøre den statslige finansiering. Og hvordan vi gør op med at arbejdsmarkedet er fars domæne, mens familien er mors.

I årevis har vi fået tudet ørene fulde af, at feminister kun går op i kvinders rettigheder. Og at ligestillingskampe kun handler om at stille kvinder bedre. Men øremærket barsel er - først og fremmest - en kæmpe ligestillingsmæssig sejr for mænd. 

Tillykke til de danske fædre med, at de nu bliver ligestillet som forældre og omsorgspersoner. Tillykke med, at de nu får ret til barsel, som kvinder har haft i årtier. Tillykke til fædrene med at de får ret til at være sammen med jeres børn, mens de er små. Tillykke med større tilknytning - som også stiller dem bedre i tilfælde af skilsmisse.

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler