Foto: Ewa Mos
Hun Solo

Grundlægger Nana Jacobi: "Jeg drømmer om, at kvinder i hele verden kan få lov til noget så basalt som skolegang"

af Nikita Hoffmann Andersen 8/10/2018
Hun Solo har stiftet et pladeselskab og første singleudspil bliver Nana Jacobis "Pige", som udkommer mandag den 8. oktober 2018 - lige op til FNs Internationale Pigedag. ELLE har taget en snak med Nana om singlen, pigers rettigheder og kvindelige forbilleder…

Hun Solo har siden oprettelsen i 2016 slået et passioneret slag for kvinder i musikbranchen. Kunstnerprojektet har præsenteret koncerter med mere end 50 forskellige kunstnere, ligesom at de flere gange har turneret i Danmark og spillet på både Roskilde Festival, Smukfest og i Pakistan.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nana Jacobi er sangerinde, og sammen med Anya Mathilde Poulsen og Kirstine Stubbe Teglbjærg er hun medstifter af Hun Solo, som nu har stiftet pladeselskab. Første singleudspil fra Hun Solo Records bliver Jacobis ”Pige”, som udkommer mandag den 8. oktober 2018. Pladeselskabet har allieret sig med illustrator og videokunstner Ewa Mos, og sammen har de skabt en powerful musikvideo, som repræsenterer alle de slags piger, ”Pige” handler om.

Psst! Se musikvideoen under interviewet!

Sangen og musikvideoen udkommer blot få dage før Hun Solos koncert i Lille Vega, som afholdes på FNs Internationale Pigedag, torsdag den 11. oktober, i samarbejde med PlanBørnefonden.

ELLE-redaktionen består (stort set) udelukkende af kvinder. Kvinder, der hver dag går på arbejde for at hylde andre kvinder, og hvis du kender til ELLEs univers, ved du helt sikkert også, at netop kvindeagendaen er en grundsten.

Derfor var vi heller ikke sene til at invitere Nana Jacobi på en lille snak om alt det, ”Pige” handler om:

Først og fremmest tillykke med udgivelsen af Hun Solo Records første udgivelse ”Pige”, som du er artist på. Kan du fortælle os lidt om, hvad ”Pige” handler om for dig?

Nana: ”Mega tak! ”Pige” er en sang, der gerne vil synge pigerne op. En ’opsang’ i positiv betydning. Pigerne skal føle, at der er frihed til at være lige præcis sådan, som de nu engang er hver især – uanset om de går op i speedway, fægtning, klassisk ballet eller noget helt fjerde. Uanset hvordan de ser ud, eller hvordan deres personlighed er. Der er for mange piger, der føler sig forkerte. Det skal det så meget være slut med! Som teksten siger i omkvædet:

Du er den, du er menneskepige, du er det, du skal være (også det hemmelige), uanset hvad andre siger – dreng eller pige, er I ikke ens. Men I er lige!”

Foto: Ewa Mos

Er det en udfordring, du finder særlig tilstedeværende for piger – eller gælder den også for drenge?

Nana: ”Det gælder helt klart for alle. Drenge får i den grad også presset stereotyper ned over sig, og det kunne være fedt at lave om på! Men et sted hvor jeg oplever en ret tydelig forskel er, at hvor små drenge ofte opdrages til at være modige og handlekraftige, eksempelvis med sværd, fodboldkamp og klassiske ’kamplege’ som røver og soldater, cowboys og indianere, så præges piger ofte i forhold til noget, der enten handler om udseendet, eller noget omsorgsbetonet, eksempelvis leg med hår, tøj, make-up, Barbie eller ’far, mor og børn’. Måske er noget af det natur, men ubevidst kommer vi måske også på den måde til at kode vores piger til at være mindre modige og mindre handlekraftige end deres drenge-kammerater, og drengene til at være mindre følsomme end de måske egentlig er.

Sangen udkommer lige op til FN’s Internationale Pigedag, som har eksisteret siden år 2012. Hvorfor er det til stadighed vigtigt, at sætte fokus på pigers rettigheder? Og har vi rykket os i forhold til pigeagendaen?

Nana: ”Den Internationale Pigedag er jo netop international. Mange piger rundt om i verden har stadig kæmpestore udfordringer, for eksempel med noget så basalt som muligheden for at gå i skole. PlanBørnefonden, som vi samarbejder med omkring vores Hun Solo-show i Vega, fortæller eksempelvis om projekter de har rundt om i verden, hvor de skaber ’safe-routes’ på pigernes vej til skole, så pigerne ikke bliver overfaldet og voldtaget på vejen og dermed kan få en skolegang. Herhjemme er tematikken naturligvis en noget anden. Her handler det måske mere om at klæde vores piger på til at have lige så meget frihed, værd og mod som deres drengevenner. Og så forsøger vi jo at råbe musikbranchen op omkring det underlige i, at der er så få synlige kvinder i dansk musik. Blandt andet for at pigerne kan få nogle flere – og mere forskelligartede rollemodeller at spejle sig i. Der må være noget, der kan gøres på en sjovere måde dér”.

Hvor drømmer du om, at vi er i forhold til piger og kvinders rettigheder om 10 år?

Nana: ”Jeg drømmer om, at man ikke tænker så meget over køn. Det kan virke underligt selvmodsigende, når jeg nu har valgt at beskæftige mig så meget med køn, gennem Hun Solo og en sang som denne. Men jeg drømmer jo netop om en virkelighed, hvor man ikke tænker så meget over, om en musiker, politiker eller en filminstruktør er mand eller kvinde, eller måske har en helt tredje kønsidentitet, fordi at det man møder i medier, på festivalplakater, på filmplakater og så videre er et mangfoldigt billede”

”Jeg drømmer om en virkelighed, hvor folk kan gøre lige præcis, hvad de har lyst til – så længe til ikke er til skade eller gene for nogen. Om mænd har lyst til at gå i høje hæle og skrive følsomme digte, eller kvinder har lyst til at bokse eller gå i seng med 100 mennesker, eller hvad det nu handler om, så er det fint. Jeg drømmer også om, at kvinder i hele verden kan få lov til noget så basalt som skolegang. At de ikke skal være bange for at blive voldtaget eller stigmatiseret. Jeg drømmer om, at respekt for andre mennesker, uanset hvordan de er, er fundamentet i alle samfund”.

På ELLE hylder vi jo hver dag danske såvel som udenlandske piger og kvinder. Er der nogle piger eller kvinder, som i særlig høj grad har inspireret dig igennem dit liv som pige og kvinde?

Nana: ”Jeg må sige Astrid Lindgren. Og ikke mindst alle hendes karakterer; Ronja, Pippi, Mio, Tvebak, Rasmus på farten og mange flere. Jeg læste hende intenst gennem hele min barndom, og jeg føler næsten, at tilstanden i hendes bøger og hendes blik på mennesker er sivet ind i mig og blevet en del af mit eget stof. At jeg så som voksen også opdager, hvor sindssygt skarp og modig hun var - at hun gik op imod store, autoritære, mandlige politikere i sin samtid, og faktisk ene kvinde var med til at skabe voldsom modvind mod regeringen, det gør bare min fascination større”.

”To af de første koncerter jeg rigtig husker er med Anne Linnet – Marquis de Sade, og med Savage Rose - med den vilde, barfodsdansende rose Annisette i front. Umiddelbart var det et tilfælde, at jeg gik til netop to koncerter med kraftfulde kvinder i front, men set i bakspejlet er det nok ikke tilfældigt, at jeg som teenagepige, der var i gang med at udvikle min nye identitet som kvinde, blev tiltrukket af stærke, udtryksfulde kvinder. Det er jo det, rollemodeller kan. De kan tilbyde billeder, og sige ”sådan her kan det se ud”. Det er derfor synlige rollemodeller er så vigtige. Det er af samme grund én af grundpillerne i Hun Solo”.

Se musikvideoen til ”Pige” lige her:

"Pige" udkommer mandag den 8. okotber 2018. Når Hun Solo tre dage senere, torsdag den 11. oktober 2018, afholder koncert i Lille Vega, bliver det med en hær af stærke kvinder. Aftenens fem artister: Dicte, Nabiha, Pernille Smith-Sivertsen (Blondage), Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi går på scenen med hver deres sødmefulde, flabede, intense og cool repertoire.

Du kan læse meget mere om koncerten og sikre dig din billet lige HER.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her