Gossip Girl: Ny film er næsten en realitet!

Gossip Girl The Movie
Foto: Gossip Girl

Hey there, Upper Eastsiders! Gossip Girl here! Sommeren får temperaturen til at stige, og der er brand-varme nyheder, for alle, der har savnet et gensyn med Manhattans fineste elite-klan.

Det er fem år siden, at Blair fik sin Chuck og Dan og Serena endelig gjorde deres syv sæsoner lange on/off forhold permanent, og alle (tilsyneladende) levede lykkeligt til deres dages ende… Men hvorfor slutte der, når intrigerne stadig lurer lige under overfladen hos de skandaløse overklasse-karakterer fra Manhattans fineste elite?

Læs også: Her er stjernene fra Gossip Girl i dag

Rygterne har svirret længe, og i april teasede Blake Lively (måske) for, at der kunne være nyt ’gossip’ under opsejling. Og nu bliver de rygter endnu varmere, for Leighton Meester, Chance Crawford og Jessica Szohr er nemlig blevet ‘spotted’ i seriøse forhandlinger med Warner Bros., der efter alt at dømme er langt i processen med at lave en efterfølgende film, der skal genoplive Gossip Girl.

 

Warner Bros., der også stod bag de to Sex and the City film, har udtalt, at det giver mening at gøre det samme med Gossip Girl. Og vi er helt enige! Gossip Girl er nemlig, ud over Sex and The City, en af de serier, der har haft den største indflydelse på moden og ikke mindst skabelsen af it-items. Faktisk kunne New York Times allerede i 2008 drage direkte paralleller mellem de ting, der blev vist i Gossip Girl, og forbrugernes købsadfærd, og i dag ser vi stadig nye fortolkninger af Blair og Serenas karakteristiske looks både hos Kendall Jenner og Kate Middleton. Med andre ord drømmer vi allerede om at se, hvordan Blair vil give klassisk couture et nyt chikt twist og Serena vil føre it-girl stilen videre som moderigtig Manhattan mommy i en ny film.

Læs også: Se Serena og Chucks casting til deres roller i Gossip Girl

Men speaking off… Where’s Serena? I følge de nye rygter der svirrer om ‘Gossip Girl - The Movie’, så er Blake Lively, der spillede über-fashionistaen Serena van der Woodsen i alle syv sæsoner, den af karaktererne, der er mest tøvende omkring at genoplive serien. Men vi krydser fingre for, at hun er villig til at trække i sine Louboutins igen, nu hvor hun har haft et par år til at bevise, at hun kan andet og mere end at spille en langbenet gymnasie-pige, og derfor godt kan tåle at gå tilbage for nostalgiens skyld. Vi håber i hvert fald på et snarligt (gen-)indblik i ”the scandalous lives of Manhattans elite”.

We know, we’d love it! XOXO! 

I galleriet nedenfor har vi samlet vores yndlings Upper Eastsiders inden vi (måske) snart får et gensyn med dem sammen om nye intrigerer.

Dét laver vores favoritkarakterer fra Gossip Girl i dag

Relaterede artikler