ELLE på NorthSide: 3 skarpe til Phlake

Foto: PR

Albertslund-duens frygt for at spille udelukkende for halvsovende festivalgængere i hjørnerne blev heldigvis ikke en realitet. Selv om Jonathan Elkær og Mads Bo åbnede programmet på Northsides sidste dag, var P6-scenen pakket med publikummer, der tog imod Phlakes både eftertænksomme og medrivende r’n’b med åbne arme.

Hvad syntes I om at spille på Northside?

Det var helt forrygende. Vi var i tvivl, om der overhovedet ville komme nogen, nu vi var sat på som det allerførste søndagsband, men der var jo helt pakket. Vi kunne kun se mennesker fra scenen og har aldrig spillet for så mange før. Der har jo sikkert været en del, der har kæmpet oven på en hård lørdag aften, men det er jo bare som et søndagsknald: Det starter nede og ender med et brag, ha ha. Vi har aldrig været her før, så nu skal vi bare ud og nyde den sidste dag uden de helt faste planer. Det bliver forhåbentlig som de allerbedste dage på Roskilde, hvor der er helt åbne muligheder.

I har lige udgivet pladen Slush Hour. Hvad handler den om?

Slush Hour er både pladens titel og et tema, der indkapsler hele albummet. Det er jo modsætningen til ’rush hour’ – de her sene timer, f.eks. efter en bytur, hvor alt bevæger sig langsommere, verden smelter sammen, og du måske har tid til at fundere for dig selv. Eller også kan det være i den helt anden grøft – du hænger med nogle få venner til en efterfest derhjemme, men alligevel er der den her anderledes stemning af langsommelighed og at vende nogle ting.

Hvad har ellers inspireret jer i jeres musik?

Den har plade er i virkeligheden lavet over en lang årrække. Vi har arbejdet på den, siden vi lærte hinanden at kende gennem fælles venner fra Albertslund for seks år siden, men først de sidste to et halvt år har det været meget intensivt. Der er sket en helt enorm udvikling, siden vi begyndte at spille sammen, og det har vi hele tiden givet plads til – at afprøve alting. Giver det og det nu mening? Derfor er vi på Slush Hour omkring alt fra oldschool r’n’b til futurisme og klassisk soul. Men selv om de nyere numre som f.eks. Angel Zoo har en mere frisk klang, er den røde tråd på pladen helt klart den her fornemmelse af langsommelig funderen, synes vi.

Relaterede artikler