Drew "Formålet er at finde nogen derude, som har det ligesom mig"

Du kender måske følelsen af, at voksenlivet kan virke uoverskueligt. Spørgsmålene hober sig op – både de eksistentielle - men også dem, der relaterer sig til, hvordan du skal se ud, og hvad du skal lave.

De spørgsmål er (heller) ikke fremmede for den 28-årige dansk/walisiske sangerinde, Drew.

Drew er vokset op i landsbyen Hvilsom i Nordjylland, der tæller 500 beboere.

Efter gymnasiet rykkede hun teltpælene op, og den lille nordjyske landsby blev byttet ud med Southampton, hvor Drew læste Urban Electronic Music på universitet.

Under opholdet i Southampton mødte hun den tyske musiker, Philipp Hill, og de to satte et x imellem deres navne. Duoen DrewxHill nåede at udgive to ep’ere, men de respektive hjemlande trak som magneter, og Drew flyttede hjem til København.

I 2018 høstede Drew stor ros for singlerne ”Keeping Up” og ”Hard To Love”, der begge har over 215.000 streams på Spotify. Siden da har sangerinden haft en tiltrængt pause, som er blevet brugt på at fundere over nogle af de førnævnte spørgsmål, som følger med i den pakkeløsning, der hedder ”voksenliv”.

Læs også: Sangerinden Ea Kaya: ”På nuværende tidspunkt skal jeg være popstjerne”.

Drew har ikke nødvendigvis fundet alle svarene, men tænkepausen har blandt andet betydet, at hun netop er aktuel med sin nye single ”28”, der handler om en søgen på meningen med det hele og forventningen om at få svaret på det hele lige rundt om hjørnet.

ELLE mødte hende til en snak

Fortæl lidt om ”28” - hvordan er den fx forskellig fra ”Keeping Up” og ”Hard To Love”?

Der er mere guitar på. Den er lidt mere udleverende af mig selv, føler jeg - men mest af alt med det formål at finde nogen derude, som har det ligesom mig. Det er måske lidt en auditiv holde-i-hånd sang, og jeg vil gerne tage alle i hånden, som ’connecter’ med den her følelse.

Du har tidligere udtalt, at ”28” handler om ungdommens rastløshed, rodløshed, flere spørgsmål end svar og den evindelige følelse af at falde uden udsigt til at ramme noget. Hvordan har de emner vist sig i dit liv?

De viser sig i tankemyldret og de dilemmaer, man bliver stillet i, jo ældre man bliver. Nogle gange tager man fejl og fucker op, og andre gange kommer man ud og er stolt af sig selv, og hvordan man håndterede en situation. Der er ikke noget facit, desværre. Jeg regnede selv engang med at svarene ville vise sig for mig med tiden, men jeg får stadigvæk følelsen af frit fald og usikkerhed, og det tror jeg er menneskeligt og trodser alder, tid og sted.

”28” repræsenterer den mur af eksistentielle spørgsmål, som mange måske kan relatere til at stå overfor som ung. Har du selv fundet svar på spørgsmålene?

Nogle svar er kommet til mig, men det, der jo er ved livet, er, at det ændrer sig. Vi ændrer os hele tiden. Det eneste sande svar jeg har fået er, at man skal øve sig på at acceptere forandring. Både den indre og den ydre forandring.

Du har selv fortalt, at pausen mellem dine udgivelser i 2018 og til ”28” er blevet brugt på at finde ind til kernen af dig selv. Hvordan finder man derind? Har du nogle gode råd til andre unge mennesker, der har stået i samme situation?

Ting tager tid. Kunst tager tid. Der er en del af det, som er et håndværk, og noget af det er stjernestøv eller sådan noget. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg har taget mig den tid, jeg skulle bruge på at lave noget kunst, som jeg følte kunne gøre en forskel i verden og give nogen noget, de ikke havde før. Det er virkelig vigtigt for mig. Det, jeg sender ud i verden, skal lave ringe i vandet. Mit råd er, uanset hvad man laver, at man tænker på, hvilken positiv effekt det, man foretager sig, kan have på omverdenen. Hvordan kan vi give mere til hinanden? Det tror jeg, man finder lykke af i sin hverdag. Desuden er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man ønsker at leve sit liv nu og her og ikke tænke på livet om 5-10 år fra nu. Det er meningsløst og deprimerende. Lad være med det… Også selvom man får tudet ørene fulde fra sine forældre, lærere og politikere.

Du virker ret sikker i din personlige stil, der rummer alt fra feminine kjoler til vide 70’er bukser. Kan du fortælle lidt om din stil, og hvordan du fandt frem til den?

Jeg har stået til fester og følt mig superakavet og bedrøvet i noget helt forkert tøj ret mange gange. Og alle de gange har jeg sporet mig mere og mere ind på hvad det egentlig er, jeg har det godt i. Wow, jeg har købt meget tøj og mange sko, som jeg følte, jeg burde købe, fordi det så godt ud på Kendall Jenner eller andre kvinder, som ownede det, men som desværre overhovedet ikke var mig. Jeg elsker at føle mig sej. Basically. Om det så er et 70’er-look, kjole, street eller glam rock. Bare jeg føler; Jeg ser sgu sej ud! Tit er det en kombination af noget feminint, men som har noget sporty eller rocket. Jeg elsker at være mega ‘extra’, men det skal også være nede på jorden, og det gør jeg med et par gode støvler eller converse.

”The future is a mountain” synger du i “28”. Har du gjort dig nogle tanker om, hvad ”fremtidsbjerget” indeholder? Nogle drømme?

Rejser, mere musik, nye venner, børn, og alle de ting, som livet består af. Drømme har jeg mange af - det er vigtigt at drømme, for i min optik er drømme ikke lig med noget, som aldrig sker. Det er mine milepæle. Man skal have sig nogle mål i sigte og vide, hvor man gerne vil hen, baseret på hvordan man gerne vil leve dagen i morgen, når man slår øjnene op.