Dagens gode nyhed: Her kan du streame 'Skam' sæson 4

Dagens gode nyhed: Her kan du streame 'Skam' sæson 4
Foto: NRK

I januar 2016 lukkede den norske tv-kanal NRK for, at personer uden for Norge kan streame, hvad der er blevet 2016's mest populære serie; tv-succesen 'Skam'. Årsagen var, at NRK ikke havde rettigheder til at spille seriens musik uden for Norges grænser, hvorfor de blev nødt til at lukke ned for muligheden for at streame serien til udlandet.

Da nyheden kom ud, medførte det selvsagt et ramaskrig i Danmark, da serien, udover at være blevet en af de mest streamede serier, nærmest har opnået kult-status i Danmark. 

Men nu kan alle danske 'Skam'-fans endelig ånde lettet op.

Se også: Derfor er vi besatte af 'Skam'

Den danske tv-distributør Yousee har nemlig netop meldt ud i en pressemeddelelse, at alle danske Yousee-kunder vil kunne streame fjerde sæson af serien, når den får premiere - og endda med danske undertekster: 

"Skuffelsen over ikke at kunne følge ’Skam’ har fyldt meget hos danskere i alle aldre og hos flere politikere, og derfor vil vi gerne give alle vores kunder en helt særlig mulighed for at se NRK3 og dermed fjerde sæson af ’Skam’", fortæller Christian Morgan, der er mediedirektør i Yousee.

Så hvis du er en af Yousee's 1,3 millioner kunder, kan du godt begynde at glæde dig til fjerde sæson af 'Skam', som efter signende skulle få premiere til foråret.

... Her på ELLE-redaktionen kan vi ikke få armene ned, og vi har bare én ting at sige til Yousee: Det er drittkult!

 

Relaterede artikler