Velgørenhed Copenhagen Charity Week byder dig velkommen i velgørenheds tegn

copenhagen-charity-week-elle-dk.jpg
Foto: Chad T. Charlton

”It’s cool to be kind”, sagde den britiske hertuginde, Meghan Markle, i december 2018, da hun gik på scenen under British Fashion Awards.

Og det er lige hvad det er!

Copenhagen Charity Week er en non profit organisation, der via modebranchen stræber efter at skabe velgørenhedsarrangementer i samarbejde med NGO'er. 

Stifter af Copenhagen Charity Week, Laura Petersen, drømmer om at gøre en forskel netop ved hjælp af venlighed og næstekærlighed. Derfor byder hun, og Copenhagen Charity Week, endnu engang velkommen til en uge i velgørenhedens tegn.

Læs også: ELLE Update - Det sker i januar.

Du er altså hermed inviteret til velgørenhedsarrangement, men ikke bare hvilket som helst. Copenhagen Charity Week samarbejder med nogle af landets største NGO’er, og derfor får du muligheden for at vælge lige præcis din hjertesag.

Foto: Chad T. Charlton

Stifter, Laura Petersen, og ambassadør, Mai Manniche.

Copenhagen Charity Week slår dørene op for sæsonens første arrangement fredag den 1. marts 2019. Her samles penge ind til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og i løbet af de næste otte dage vil også Dansk Flygtningehjælp, Børnecancerfonden, Støt Brysterne, Alzheimerforeningen, Kirkens Korshær, Hjerteforeningen og Red Barnet holde events i samarbejde med Copenhagen Charity Week - i håbet om at samle penge ind – og så endda i spændende og ikke mindst velsmagende omgivelser som Orangeriet og Kokkeriet.

Du kan glæde dig til nogle spændende arrangementer med gode middage, live musikunderholdning, auktioner og biludlodninger. 

Nolge arrangementer er gratis at deltage ved, mens andre kræver billetadgang. Billetterne er netop sat til salg, og det er nu, du skal vælge, hvilke events du vil kaste din næstekærlighed over.

I galleriet herunder har vi samlet de forskellige events under Copenhagen Charity Week. Så scroll løs - og shop løs - med god samvittighed.

Copenhagen Charity Week byder dig velkommen i velgørenheds tegn

Relaterede artikler