Clara: ”Jeg vil ikke være en it-girl, jeg vil være en every-girl!”

Clara Toft Simonsen var kun 15 år gammel, da Sony Music Danmark tilbød hende en pladekontrakt. Clara gik på ungdomstalentskolen Shanghai Akademiet og havde en bekendt, der hed Jeppe. Han var producer og allerede i kontakt med Sony. Jeppe blev Claras dør ind i musikbranchen.

At sige ja tak til en pladekontrakt som 15-årig synes især Claras mor dog var for tidligt, og i stedet blev Clara, hendes mor og Sony enige om en udviklingskontrakt. Den betød, at Clara kom i stald hos Sony, men uden at sætte tidsramme på en pladeudgivelse gav den Clara plads og tid til at udvikle sig, og i år var tiden så moden til at udsende Claras første album.

Den 24. august 2018, på Claras 18-års fødselsdag, udgav hun sit første album August Eighteen, og på den korte tid, der er gået siden da, er der allerede sket mange ting for den up-coming danske popsangerinde. ELLE mødte hende til en lille snak om musik, berømmelse og sporty scenetøj over en kop kaffe i smukke omgivelser på Apollo Bar i Nyhavn.

Inden for den sidste måned er du fyldt 18 år, har udgivet dit første album og spillet flere live koncerter blandt andet Wonder Festival, på VEGA og til The Voice '18. Kan du fortælle lidt om, hvordan det er at være Clara lige pt?

"Det er vildt fedt at være Clara lige nu, men også turbulent. Der sker mange nye ting, så samtidig med at jeg selvfølgelig lever drømmen, og jeg føler mig enormt privilegeret, er det også lidt skræmmende. Jeg har bare ’all the feelings’. Jeg håber, at der måske kommer lidt rutine i det i fremtiden, og at jeg ikke bliver så nervøs, hver gang jeg skal lave noget nyt. Men jeg føler, at jeg lige nu ’approacher’ musikverdenen på en totalt sund måde. Fordi jeg har mig selv med i det".

Fortæl lidt om dit album August Eighteen? Hvad var inspirationskilden, og er der en sang på dit nye album, som du er særligt glad for?

"Alle sangene har en betydning for mig, og de betyder alle sammen noget forskelligt for mig. De tre første sange ’Stop Pretending’ ,’What They Say’ og ’Forgive Me’ er helt klart de sange, som kommer tættest på mig, og helt klart dem, jeg kan se mig selv mest i. Jeg var 15-16 år da jeg lavede dem, og dengang gik jeg ikke ind i studiet med en bestemt formel for, hvordan man laver popmusik. Det var bare følelser. Jeg skrev, hvad jeg havde på hjertet. ’What They Say’ repræsenterer helt klart en periode i mit liv, hvor jeg havde brug for at høre de ord, jeg synger. Det var ret terapeutisk for mig at skrive den sang, det var ligesom en sang, jeg godt kunne have brugt".

Lige nu har du jo gang i rigtig mange spændende projekter. Men hvordan ser en normal dag ud for dig lige pt – hvis der er overhovedet er noget, der hedder det?

"Jojo, det er der da. Når jeg har en uge derhjemme, i Aarhus, så føler jeg jo lidt, at jeg går i musikskole. Jeg går til Logic, som er et musikprogram, hvor man lærer at producere. Så går jeg til sang og klaver, og så prøver jeg at få trænet. Jeg gør mig bedre. Jeg prøver at skabe en stabil hverdag derhjemme, fordi alt bare er så utilregneligt i musikbranchen. Det er ikke altid, jeg kan kontrollere, hvad der skal ske, og jeg har brug for en eller anden form for stabilitet i min hverdag, og det kan jeg få, når jeg er hjemme".

Du spiller klaver?

"Jeg spiller klaver. Jeg er jo ikke nogen Beethoven vel? Men jo jeg kan da godt sidde og komponere".

Hvordan er det at være så ung i den her branche?

"Jeg føler mig enormt privilegeret over, at være på et team, hvor jeg som person og min alder bliver respekteret. Jeg kunne jo være blevet sat sammen med alle, jeg kunne havde endt hos alle muligt pladeselskaber, der bare ville prøve at gøre mig til den næste Zara Larsson. Hos Sony ser de bare mig, der er plads til at være Clara, og min sangskrivning er i centrum".

"Når man er så ung, så er man jo enormt påvirkelig. Og man har bare brug for nogen, der giver en plads og ikke prøver at forme en for meget. Jeg har ikke skulle blive for hurtigt voksen, og samtidig er det jo lidt en voksenverden, jeg er i gang med at lære at navigere rundt i. I starten følte jeg virkelig, at Aarhus og København var to forskellige verdener".

Du er en af de mest spillede artister på The Voice det seneste halve år. Det betyder også, at du er ved at blive en offentlig kendt person. Hvordan har du det med det, og gør du nogle ting for at forberede dig på alt det, der følger med?

"Jeg tænker meget over det, og det føler jeg da også lidt er at forberede mig. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad det vil sige at være kendt, for det er jo en ret mærkelig ting. Det er jo ikke normalt for mennesket, at blive idealiseret på den måde. Så det er noget med at have begge ben på jorden og tage det ind, der er nødvendigt at tage ind. Der er så mange, der vil fortælle dig noget, så det handler om at være selektiv i forhold til, hvem du lukker ind, og hvilke meninger du lytter til. Lige pludseligt bliver man jo bare totalt højrøvet og arrogant, altså det er jo en ’tough business’, så man skal passe på sig selv. Det er okay at være lidt nærig med sig selv, du behøver ikke at give 100% til alle".

Hvordan er det at blive stoppet på gaden? Og er du bevidst omkring det, at du er ved at blive kendt, når du går på gaden?

"Det er mærkeligt. Det er grænseoverskridende. I starten brød jeg mig virkelig ikke om det, det er jo underligt at folk ved hvem du er, og du aner, ikke hvem de er".

"Hvis der er nogen, der kigger meget på mig, kan jeg godt tænke sådan lidt ’er det fordi, du synes jeg er pæn, eller er det fordi, du ved, hvem jeg er’. Men jeg prøver ikke at tænke for meget over det. Det skal ikke være det, der fylder".

Som sangerinde og offentlig person kan det jo være vigtigt at opbygge et signaturlook. Stilmæssigt i forhold til tøj og makeup hvad kan du så godt lide, og hvad bliver du inspireret af?

"Sporty! Jeg kan godt lide ting med sporty elementer. Ting man er komfortable i. Du ser godt ud, når du har det godt, og det er min holdning til tøj generelt. Jeg går klart mest efter de sporty referencer, men hvis jeg er i udlandet, og der er lidt eksotisk, kan jeg godt finde på at klæde mig efter det, og for eksempel bruge nogle feminine blonder ".

Er der forskel på dit look på scenen og i ’civil’?

"Ikke så meget. Jeg tænker ret meget over, at de ting, jeg har på på scenen, er ting jeg også kunne finde på at have på i min dagligdag. Det må jo godt poppe lidt mere, men det skal ikke være for langt væk fra Clara. Man skal kunne se og mærke, at det er mig. Hvis jeg kommer op på scenen og er for ’dressed’, så kan publikum ikke forholde sig til det, det bliver for uopnåeligt på en eller anden måde. Jeg føler bare, jeg ’connecter’ lidt mere med publikum, når jeg bare er nede på jorden. Jeg har jo altid sagt, at jeg ikke vil være en it-girl, jeg vil være en every-girl. Jeg vil ikke være hende pigen på Instagram, hvis profil man går ind på og tænker, ’Ej hun lever bare det fede liv, hun er bare perfekt’. Der er piger , der skriver til mig ’Ej du er bare altid flot Clara’ Løgn! Altså straight up. Jeg er et menneske lige som alle andre, og jeg har fejl. Det er vigtigt for mig at portrættere mig som et ægte menneske".

Vi ved jo, at du er en Aarhus-pige. Vil du dele dit bedste Aarhus tip med os?

"Det må være Trøjborg, hvor jeg bor. Her er alt! Biograf, cafeer, apotek, genbrugsbutikker. Jeg bevæger mig nærmest aldrig ud for Trøjborg. Det er bare det hyggeligste, og man bor lige ud til vandet, hvor jeg også elsker at tage ned og bade".

Skal du blive i Aarhus?

"Nej, det er jeg ret sikker på, at jeg ikke skal. Jeg ville helst blive i Århus, Århus er en perfekt størrelse, og menneskerne er bare søde. Det er trygt. Men alt er herovre i København, og jeg rejser rigtig meget frem og tilbage, så jeg kommer nok til at flytte herover om et års tid eller to".

Har du din første koncertoplevelse med Clara til gode, behøver du ikke vente længe. Clara spiller sin første ’head liner’-koncert torsdag den 20. september i Huset i København. Læs mere HER.