Bag-om-udstillingen-Totem-elle-dk
Foto: Jette Jørs
Cathrine Raben Davidsen x Royal Copenhagen

Bag om udstillingen Totem

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 8/02/2019
Gennem de seneste to år har kunstneren Cathrine Raben Davidsen sammen med Royal Copenhagen arbejdet på udstillingen Totem, der åbner i dag.
Du kan både opleve keramik, maleri, tegninger, kobberstik og en animationsfilm skabt af Cathrine Raben Davidsen i samarbejde med Royal Copenhagen, når du lægger vejen forbi udstillingen med navnet Totem, der åbner i dag den 8. februar. I den forbindelse spurgte vi Cathrine Raben Davidsen om … Hvad ligger der bag udstillingens navn Totem? ”Et totem er et symbol på tilbedelse, som kan være med til at styrke en gruppes identitet og samhørighed. Men et totem kan også være et træ eller et dyr eller et andet naturligt fænomen. Noget der besidder en form for uforklarlig kraft. Helt overordnet handler udstillingen om naturen, forgængelighed, transformation og det spirituelle, men den handler også om fælleskaber og om hvor vi hører til i en gruppe. Der er meget historie omkring de krukkeformer, jeg har brugt. Fælles for dem er, at de alle sammen har haft modellerede påførte ansigtstræk. Jeg har været inspireret af bl.a. krukker fra den yngre danske Bronzealder (ca. 1000 -600 f.Kr) men også af Bartman-krukker fra det 16 århundrede. Krukkerne er ikke bare interessante pga. deres glasurer, men også fordi de historisk set har fungeret som beholdere for noget åndeligt. Nogle mener at krukkerne blev brugt som medicinflasker eller hekseflasker, og de blev tildelt magiske kræfter og brugt i okkulte ceremonier for at uddrive onde ånder. Det er en spændende dimension.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad var din første tanke, da Royal Copenhagen kontaktede dig? ”Det er faktisk ved at være 10 år siden, at jeg første gang lavede noget sammen med Royal Copenhagen. Da de dengang kontaktede mig, kendte jeg ikke så meget til fabrikken eller til deres kunstnersamarbejder, som har eksisteret siden 1820’erne. Det var en spændende udfordring at skulle bygge videre på den tradition. Jeg ser det som en god ting, at en virksomhed som Royal Copenhagen tilbyder sin ekspertise og skaber nogle rammer, som kan være med til at udvikle kunsten. Mange kunstnere i dag arbejder og samarbejder med store kommercielle virksomheder. F.eks. har Louis Vuitton siden 2001 arbejdet med kunstnere som Cindy Sherman og Takashi Murakami, og Elmgren & Dragset har lavet samarbejder med Prada. Man skal ikke være bange for at omfavne de muligheder, fordi der netop i kunstens verden er så få midler. Det kan være givende og udviklende for begge parter.” Kan du fortælle lidt om samarbejdet med Royal Copenhagens fabrik? ”Selve ideen til dette samarbejde har været en del år undervejs og der var ingen af os der vidste, hvad det ville munde ud i. Og slet ikke at vi nu har lavet over 150 unika-værker. Jeg elsker virkelig at arbejde med glasurer, og at få hjælp af de mange fantastiske mennesker på fabrikken, hvoraf mange faktisk har været der i hele livstider. Og porcelænsmalerne er en liga for sig. De arbejder ud fra 250 år gamle originale tegninger fra det store Flora Danica-værk. De tegninger er så kostbare, at de hver aften bliver låst inde i et pengeskab, hvor mange andre kostbare figurer befinder sig. For mig er fabrikken omgærdet af både magi og mystik.”
Foto: PR
Bag-om-udstillingen-Totem-elle-dk
Udover keramiske unikaværker byder Cathrine Raben Davidsen x Royal Copenhagens udstilling Totem på nye malerier, tegninger, grafik en animationsfilm.
Udstillingen har været to år undervejs. Hvad har været den største oplevelse i forbindelse med tilblivelsen? ”Det har været vigtigt at vise de keramiske værker sammen med mine malerier og tegninger. Så folk kan forstå hele mit værk, og jeg føler, at mine værker har fundet et fælles sprog. At malerier, tegninger og keramik fungerer side om side og har lige meget vægt. Jeg har lært rigtig meget fra glasurerne, og det har jeg overført til mine malerier og tegninger. Hvordan lagene arbejder mod og med hinanden. Og så også det her med at bruge så lang tid på noget. Det er sjældent, at man har mulighed for det, og det er et kæmpe privilegium at have tiden på sin side. Men vi vidste jo heller ikke fra starten, at det her samarbejde ville udvikle sig til noget så omfattende.” Hvad har samarbejdet lært dig? ”Det har lært mig meget om tålmodighed. Fordi man er afhængig af så mange arbejdsgange, mennesker og processer. Og fordi man må vente på ovnene, glasurer der skal findes frem, ler der skal tørre, de mange gange noget er kommet ud af ovnen og jeg ikke har været tilfreds, så er det i gang igen med at eksperimentere med nye lag af glasurer, nye brændinger osv. Det er lidt en evighedsting at arbejde med så levende et materiale.” Psst … Udstillingen Totem kan opleves hos Royal Copenhagen på Amagertorv 6, København K indtil den 31. marts 2019.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her