Roskilde festival
Foto: Roskilde Festival
Kultur

7 ting, du skal lave, hvis du ville ønske, du var på Roskilde Festival lige nu

af Nikita Hoffmann Andersen 29/06/2023
Har du fortrudt, at du ikke har købt billet til årets Roskilde Festival? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan du får ’that orange feeling’ derhjemme.

Slutningen af juni og starten af juli betyder for manges vedkommende Roskilde Festival. En uge fyldt med glæde, latter, ubekymrede tanker, (tit) masser af alkohol, kolde nætter – efterfulgt af hedebølgemorgener i teltet –koncerter, solopgange og meget, meget mere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Når festivalen hvert år går i gang, fyldes diverse sociale medier samtidig også med en overflod af billeder og videoer fra både pladsen og campingområdet, hvor glade festivalgængere spiller ølbowling i det (selvfølgelig) gode vejr, skråler med på sange til koncerter eller danser hele natten foran et gigantisk anlæg.

Selvom der kan være masser af gode grunde til, at man ikke har billet til årets festival – fx nye børn i familien, skrantende økonomi eller en dårligt planlagt ferie med familien – så fortryder man altid lidt, at man ikke selv skal vågne i et telt på Dyrskuepladsen med tør mund og dunkende hovedpine, når billederne begynder at tikke ind på telefonen.

Og når FOMO'en melder sig, er gode råd dyre.

Nogle køber en billet til overpriser i panik – selvom det måske faktisk er muligt at score sig en billet til en god pris i år – andre logger af sociale medier i en uge, og så er der andre igen, der forsøger at bringe ’that orange feeling’ hjem i stuen.

Netop det sidste vil vi gerne hjælpe dig med – for hvis du ikke kan komme til Roskilde, må Roskilde komme til dig.

1. Drik varme øl

Stil en 6-pack direkte i solen – vent et par timer – og skyl så ned. Allerhelst via en ølbong, for alle ved jo, at en rigtig uge-26-øl skal drikkes varm og med en bismag af græs.

2. Sov i telt (fx i din gård)

Ahh, en dejlig nattesøvn på en luftmadras (der blev pumpet op for fen dage siden) med din rejsetaske som hovedpude og en halvvåd sovepose. Lyder det ikke skønt? Glem ikke de lave nattetemperaturer, der gør, at du klaprer tænder i et par timer – for dernæst at vågne op i et telt, der føles som Saharas ørken, når først morgen-julisolen har bagt derpå i et par timer. Tilsæt eventuelt en flercifret promille for ligesom at fuldende oplevelsen.

3. Spis noget greasy fastfood

Roskilde Festival er jo som bekendt fyldt med lækre madsteder, og selv om du i år må leve uden den velkendte spaghetti bolo og Dixie Burger, er der masser af RF-steder, der også lever resten af året ude i den virkelig verden. Du har garanteret aldrig været på Roskilde uden at få en flæskestegssandwich fra Meyers, så saml dine venner og vend snuden mod en af de butikker, der forhandler den. Du kan selvfølgelig også lave den selv, hvis du har overskud til det.

4. Hold hjemmekoncert

En stor del af Roskilde-oplevelsen er selvfølgelig de legendariske koncerter, hvor du, arm i arm med dine bedste venner, foran Orange Scene skråler med på de største hits, mens I seriøst føler, at hele verden ligger for jeres fødder, og at præcis dén her nat kunne vare for altid (lidt ligesom toiletkøerne). Derfor skal du selvfølgelig også fyre op for anlægget til en vaskeægte hjemmekoncert. Det gode ved den konstellation er, at du selv vælger setlisten, og at du ikke får hældt øl udover dit velplanlagte outfit fem minutter inde i koncerten.

5. Smid penge ud ad vinduet

Har du overhovedet været på festival, hvis ikke du er kommet hjem med en rippet bankkonto uden nogen anelse om, hvor pengene forsvandt hen? Nej vel. Så brug nogle penge! Men køb gerne noget vanvittig overpriced, for dit forbrug skal jo ikke give mening.

6. Tag et tykt armbånd om hånden

Det fede ved Roskilde Festival er jo, at den ikke slutter, når du (helt kvæstet) tager hjem søndag morgen. Minderne lever videre, og aftegningen om dit håndled, som du fik i løbet af ugen på grund af dit Roskilde-armbånd, fortæller jo det hele. Så skaf noget lignende (tag fx i Tivoli) og beundr det blege bevis.

7. Få nye venner

På Roskilde Festival hersker en fællesstemning, hvor alle er lige, seje og din potentielle nye ven (eller måske kæreste), og du har med garanti haft dybe, følelsesladede snakke med komplet fremmede på Dyrskuepladsen. Så lav et lignende set-up in real life. Du kan fx spørge en fremmed, om han/hun vil dele håndklæde på havnebadet. Det må vel være ”the outside Roskilde equivalent” til at dele gaffatape?

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her