Bryllup

6 must-follow Instagram-profiler til dig, der skal giftes

af Rebecca Laudrup 29/05/2019
ELLEs skribent Rebecca Laudrup elsker detaljer og gik derfor også all-in, da det omhandlede hendes eget bryllup i april. Derfor giver hun nu sine bedste tips videre, og denne gang er det de 6 Instagram-profiler, som hun selv har brugt og fulgt det sidste år. Enjoy!

Det er næsten to måneder siden, at ELLEs skribent Rebecca Laudrup selv blev gift på Holckenhavn Slot. Hun kender derfor alt til det, at være skrubforvirret når det gælder hvem, hvad og hvor med hensyn til den store dag. For er de små detaljer virkelig så vigtige?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Den perfekte timline til dig, der skal planlægge et bryllup

Hvis du spørger Rebecca, så vil hun sige, at det er detaljerne, der sætter prikket over festen og det der gør dagen endnu mere fantastisk.

Så værsgo - her er de syv profiler, du skal følge på Instagram; dem som kan give dig ideer, inspiration og viden, når det kommer til din egen fest.

Invitationer, bordkort, bordplan, menukort, takkekort … Ja, listen fortsætter

@InkSaloon er dem du skal hive fat i, hvis du skal have den røde tråd med fra start til slut, eller hvis du egentlig bare gerne vil have skabelonen til de fineste invitationer, men samtidig selv vil personliggøre dem. Du kan inde på deres hjemmeside selv vælge farve, skrift og størrelse uden at side tusind år med photoshop og sved på panden. Og så er damerne hurtige til at svare tilbage på mails, samt hjælpe hvis der er nogen form for problemer. De laver også alt andet, såsom bordkort, menukort, ja endda personlige segl på kuverterne.

Brudesløret med kant

@am_faulkner bedre kendt som Ann Marie Faulkner, er en af de dygtigste til at lave håndlavet brudeslør, hårbånd og andet finurligt pynt til håret! Hun er især dygtig til blonder, blomster, prikker, pailletter og frynser. Hun er perfekt til den brud, som gerne vil skille sig ud og gøre noget andet, end det klassiske lange hvide slør – men husk at bestille i god tid!

Detaljer i træ!

@Creativewooddk startede, fordi grundlæggeren Samanda skulle giftes med sin mand Thomas. De synes, at der manglede nogle ting til deres eget bryllup, og derfra begyndte hele kreativiteten med at lave skilte, bordkort, invitationer, bordnumre, og meget i andet i træ. I dag laver de også meget andet også i akryl, men næsten alt er muligt, og især deres kreative ’save the dates’, bordkort og velkomstskilte er inspirerende, især hvis man gerne vil skille sig lidt mere ud!

Det finurlige bord

@Atablestory, og ja måske kender du i forvejen A Table Story, for herinde på ELLE elsker vi selv at benytte os af dem til fødselsdage, barnedåb, sommerfest og ja, bryllupper! De kan skabe magi på et bord, og når der er magi ved bordet, kommer stemningen automatisk også. Bevares, din kommende mand vil sikkert synes¨, at det er lige peberet nok, men det er så her, at vi kvinder må trampe lidt gulvet og fortælle dem at et pænt bord med smukke blomster, pænt service, og finurlige detaljer kan skabe det perfekte univers og danne en ramme for den perfekte dag.

Et evenetyrligt univers af blomster

Nicole Land og hendes Instagram @Soilandstem kan skabe magi ud af blomster. Desværre befinder hun sig ikke i Danmark, men derfor kan nu godt følge hende og få masser af inspiration til din egen brudebuket, blomsterkranse eller porte som ligner noget taget ud af et eventyr. Ja, Nicole kan altså noget med blomster, og man får i den grad lyst til at blive gift ude på en blomstereng.

Bryllupsbloggen

A couple som også har navnet @a_couple_wedding_journal emner af kærlighed og masser af inspiration. Det gode er, at den er på dansk, og derfor får du både råd om hvilke danske mærker, du skal holde øje med, og rørende historier om andres bryllupper. Den er genial, hvis man mere er til det trendbaserede, i stedet for det helt traditionelle bryllup med den store flødeskumskjole. Så smut og tag et kig, og blev inspireret af de mange finurlige kjoler, sko, tasker, blomster, og denimjakker – og den sidste nævnte, altså denimjakken, designer de selv og kan købes derinde.

Psst... Hvis du er til mere bryllupsinspiration, bør du læse Rebecca Laudrups 8 bedste tips til den kommende brud.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her