Møbeldesigner Amanda Lilholt: "At bidrage æstetisk til denne verden gør mig lykkelig"

Amanda Lilholt elsker ikke at gøre forskel på hverdag og weekend, og så drømmer hun om at købe et hus på landet. Lær møbeldesigneren bedre at kende her, og hør om hendes største inspirationskilder.

Mine første kulturoplevelse er i flertal, og nogle af de bedste minder fra min barndom. Hver sommer var vi på tour med Lars Lilholt, som er min onkel.

Min far, Kristian, og hans søster, Tine, var dengang en del af bandet, og alle os unger var altid med. Jeg husker særligt en koncert på fynske Egeskov Slot, da jeg var en syv år. Det var et smukt og magisk sted at løbe rundt og lege. Den aften var der tætpakket med publikum og lysshowet var vildt. Især sangen ’Café Måneskin’ var jeg vild med som barn. Og oveni det fik vi en Lars Lilholt-band-T-shirt, hvor vores egne navne var trykt på. Jeg har et enormt tæt forhold til min far og er ham meget taknemmelig for de gode barndomsminder på tour.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, var jeg endt i sportens verden. Jeg har spillet elitegolf og fodbold på højt plan, og indtil jeg var 17 år, troede jeg, at jeg skulle gå den vej. Men jeg fik en åbenbaring på en længere rejse rundt i Asien efter gymnasiet, hvor jeg på en netcafé i Vietnam faldt over designskolens hjemmeside og var helt opslugt af de uddannelser, man kunne tage der.

Dybest set havde det nok altid ulmet i mig. Jeg er vokset op i en meget kreativ familie, så måske var den mere regelrette sport et slags forældreoprør. Men i dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg er landet på den rette hylde. Det er fantastisk at kunne skabe møbler og kunst og se det blive værdsat af andre. Og få lov til at leve af det. Jeg elsker det taktile ved mit arbejde med forskellige former og materialer. At bidrage æstetisk til denne verden gør mig lykkelig.

I den sidste sms, jeg sendte, stod der: ”Jeg er lige blevet skidt i hovedet af en fugl”. Den var til min kæreste Loui. Jeg var ude at gå tur med vores søn Sui på 6 måneder, og min kæreste havde sendt en sms, hvor hun spurgte, om alt var godt. Og det bekræftede mit svar. For det bringer jo held at få sådan en klat serveret ovenpå hovedet.

Bedste gave, jeg for nylig har givet, er en bog, jeg har fået lavet til min kæreste. Gennem de sidste par år har hun skrevet en lang række tekster og digte. Og det er simpelthen så godt, at jeg synes, hun en dag skal udgive den. Hun blev så glad og rørt. Og jeg kunne se gnisten i hendes øje. Nu ved jeg, at hun på et tidspunkt kommer til at udgive bogen.

Når jeg har brug for inspiration, bevæger jeg mig væk fra den daglige rute. Nye horisonter hjælper altid. Jeg kører en tur i min bil og kigger ud på det skiftende landskab. Jeg lytter til Låpsley, Jada, John Mayer, Taylor Swift og mange flere.

Min livret er spaghetti vongole. Jeg elsker det italienske køkken. Egentlig kunne jeg spise pasta hver eneste dag.

Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er glow serum fra danske Nadilakai. Den er økologisk, potent, giver enorm fugt og efterlader huden med en naturlig glød, som holder hele dagen. Jeg bruger den året rundt.

Mit forbillede er ikke ét menneske. Men noget af det fineste er for mig mennesker, der er villige til at udvikle sig hele livet. Og jeg er fascineret af mennesker, som besidder evnen til at stå stærkt i sig selv. Det er forbilledligt.

Øverst på min ønskeliste står at skabe et liv for min søn, hvor han aldrig vil tvivle på sit værd i verden. Det og at hele min familie trives … så kan jeg ikke ønske mig mere.

Min personlige stil er enkel. Jeans, T-shirt, sneakers og en læderjakke. I mit hjem elsker jeg at omgive mig med skulpturelle ting, få og i rolige, rene rammer. Jeg er klart en less is more-person.

I min taske er der altid en læbepomade fra Herbal Salvation. Den kan også bruges på kinderne om vinteren.

Den bedste duft i verden er min søns. Den overgår alt andet, jeg kan forestille mig af lækre dufte.

En egenskab, jeg sætter stor pris på, er min intuition. Den er min største gave. Og jeg bliver bedre og bedre til at lytte og navigere ud fra den.

Seneste ting jeg har købt, som jeg elsker, er en lang, tynd sort vintage-læderjakke, som jeg fandt i en genbrugsbutik i Dragør. Den er på én gang klassisk og rå.

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er New York. I 2018 opholdt jeg mig der i tre uger med min far, som havde fået stillet en lejlighed til rådighed gennem sit arbejde som musiker. Jeg var lykkelig helt ind i cellerne. Vibrationen. Kulturen. Følelsen af at her var der højt til loftet, ja … det hele var så inspirerende.

Favoritrummet i vores lejlighed er vores to stuer en suite, som vender mod vest, hvor lyset strømmer ind det meste af dagen og kaster smukke skygger. Lys er enormt vigtigt for mit velbefindende.

Bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er faktisk en sjældenhed. For det er ikke noget, jeg plejer at løbe efter. Men sidste sommer købte min kæreste og jeg en kæmpe ametystkrystal på Bornholm, som står i vores stue. Den giver mig ro og minder om en dejlig sommer rundt i Danmark i vores van.

Bedste bog, jeg har læst, er helt klart ’Ærø Manifestet’ af Maj My. Den har bidraget til vores overvejelser om at bytte byen ud til fordel for livet på landet.

I mit køleskab er der altid havremælk til kaffen.

En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er Sune Christiansen. Hans univers og øje for farver og former taler i den grad til mit æstetiske univers.

På repeat hører jeg lige ’Wild’ med John Legend. Jeg er en sucker for popmusik.

Filmen, jeg kan se igen og igen, er ’Blinkende lygter’. En genistreg af en film.

Bedste tøjkøb er et mørkegrønt, nålestribet jakkesæt fra Gestuz. Det får mig til at føle mig så tjekket.

Det gør mig glad, at jeg har skabt en tilværelse, hvor der ikke er forskel på hverdag og weekend. At mit arbejde også er min største passion, det gør mig lykkelig!

Det gør mig vred, at man som kvinde stadig ikke har de samme vilkår som mænd.

Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, så må det være at forhindre fattigdom og hungersnød. Alle fortjener lige basale vilkår. Jeg har enormt svært ved at acceptere, at fordi man er født et bestemt sted i verden, har man ikke de samme muligheder, som jeg har. Det gør ondt helt ind i hjertekulen.

Min favoritfarve er okker i alle nuancer, deres dybde og ro.

Et projekt, jeg arbejder på nu, er en børneseng for Bedre Nætter, en sofa for Formel A og en spisebordsstol, jeg lancerer i eget navn. Min designproces er meget intuitiv og eksperimenterende, og jeg arbejder altid med form før funktion. Ordsproget ’form follows function’ har jeg altid undret mig over, jeg fungerer i hvert fald helt modsat, og det magiske i min designproces opstår altid ved at være eksperimenterende og glemme alt om funktion i den indledende proces. Når jeg har fundet en interessant form, begynder jeg at eksperimentere med funktionen. Jeg synes, det afspejler sig i mine møbler, som jeg vil definere som skulpturelle funktionsmøbler.

I år vil jeg købe et hus på landet, hvor min lille familie kan få græs under fødderne, og hvor jeg har et arbejdsatelier. Med fuglekvidder og havet tæt på. Efter femten år i København kan jeg mærke, at jeg har brug for et skifte. Nu har vi en lille søn – og ikke længere samme fascination af byens tempo. Jeg er selv opvokset på Samsø, og længslen efter natur og et lavere tempo bliver bare stærkere og stærkere.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.