

Opskrift: Stegt fisk med sommergrøntsager og tatarsauce
Stegt fisk med blancherede sommergrøntsager og tatarsauce
Opskriften er til 2 personer.
Ingredienser
- 2-250 gram kuller
- 150 gram nye kartofler (forkogte)
- 1/2 spidskål skåret i både
- 2 gulerødder skrubbet og skåret i store stykker
- 1/2 bundt radiser
- Evt. nybælgede ærter, der kan serveres sammen med kartoflerne
Tatarsauce:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- 2 spsk. græsk yoghurt eller creme fraiche
- 2 spsk. mayonnaise
- 1 spsk. hakkede kapers
- 2 spsk. cornichoner
- 1 håndfuld finthakkede krydderurtemix - fx: kørvel, estragon, persille eller dild
- 1 citron
- Salt, sukker, frisk citronsaft

Opskrift
1. Del din fisk op i portioner, cirka 100 gram per person, og salt fisken. Stil den til side på et stykke køkkenrulle.
2. Så skal du i gang med din tatarsauce: Bland dine hakkede kapers, cornichoner og krydderurter med yoghurt og mayonnaise. Smag til med salt, sukker og citronsaft.
3. Sæt en gryde over med vand, salt og eventuelt med urter, hvis du har det. (Det kan fx være en løgtop, en skive citron, laurbærblade eller timian)
4. Mens du venter på, at vandet koger, skal du finde din fisk frem: Steg den på en varm pande med smagsneutral olie – når fisken er 80 procent tilberedt, kan du tilføje smør, krydderurter eller laurbærblade til panden.
Alt afhængig af tykkelsen på din fisk, tager det ikke mere end nogle minutter at stege et stykke fisk. Hvis du har en stegenål, er den god at bruge, hvis du ikke har det, kan du gå efter flagerne på fisken: Når de adskiller sig let, er den ved at være færdig.
5. Til sidst skal du klargøre alle dine grøntsager og derefter blanchere dem med et dyp i dit kogende vand i cirka 30 sekunder. Put dem derefter i en fælles skål, hvor du vender dem med en smule olivenolie, citronskal og citronsaft.
6. Anret fisken på en tallerken med både af citron. De blancherede grøntsager, kartofler og tatarsauce kan anrettes i separate skåle.


De 25 bedste frokoststeder i København
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Cecilie Ingdal: 9 ting, jeg drømmer om - og glæder mig til - i november

Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
