Restaurantguide
Foto: Mangia
Mad og drikke

De 20 bedste restauranter i København

af Christoffer Mygind Juul 24/03/2023
Vi guider til nogle af hovedstadens bedste middagsrestauranter, hvor mad, omgivelser og service går op i en højere enhed.

Uanset anledning er det altid en god idé med et restaurantbesøg. Men hvad skal du vælge af restauranter i København, hvis du skal ud og nyde en lækker middag? Udvalget er bredt og mulighederne mange, så vi har udvalgt nogle af vores yndlingsrestauranter i hovedstaden her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fra tacos og vegetarisk til pasta og asiatisk

Over de seneste år har maden for alvor indtaget København med storm og har gjort hovedstaden til et madmekka uden lige, hvor du kan finde alt, hvad du craver. Om du skal have en hurtig middag midt på ugen, have femretters gourmetmiddag eller dele en masse småretter, så kan du finde det uden problemer.

Herunder har vi udvalgt vores favoritter, der spænder fra forskellige køkkener og prisklasser, så du ikke behøver lede selv. Se alle 20 restauranter i tilfældig rækkefølge herunder.

1. Silberbauers Bistro

Som navnet antyder får du på Silberbauers Bistro autentisk, sydfransk bistrostemning for alle pengene - og maden understøtter det kun på bedste vis. Bag stedet er Mathias Silberbauer, som har en fortid hos Bæst og Relæ, og bare fire måneder efter han åbnede stedet i Manfreds gamle lokaler, blev Silberbauers Bistri belønnet med en Bib Gourmand. Derfor er det en god idé er at booke bord, inden du kigger forbi.

Hvor: Jægersborggade 40, 2200 Nørrebro

Foto: Silberbauers Bistro

2. Fabro

Der er dømt traditionel, italiensk mad på den lille pastarestaurant Fabro i Indre By, hvor menuen tæller ganske få, men aldeles gode antipasti og pastaretter. Prøv foreksempel den cremede carbonara eller tomatpastaen med vodka og chili. Det er ikke muligt at reservere bord, så der kan være ventetid, når du kommer - men den er hvert et minut værd.

Hvor: Borgergade 134 , 1300 København K

Foto: Fabro

3. Mangia

En anden italiener i København er restauranten Mangia på Vesterbro, der er særligt kendt for deres få, men gode pastaretter. Her er stemningen høj og uformel, mens maden er klassisk italiensk med et moderne islæt. Perfekt til både større selskaber og til to personer.

Hvor: Bagerstræde 9, 1617 København V

Foto: Mangia

4. Osteria 16 Pesce

Fiskerestauranten Osteria 16 Pesce er en del af den italienske restaurantkæde Osteria 16, der efterhånden er blevet en Vesterbro institution for sin dedikation til italienske klassikere. Osteria 16 Pesce er ingen undtagelse, men her er friske fisk og skaldyr fællesnævnere. Menukortet er simpelt og prisvenligt med en sæsonbaseret tasting menu til 425 kr. Vinkortet er velbevandret i naturvin, og snyd endelig ikke dig selv for tiramisu desserten til rørende 55 kr.

Hvor: Sønder Boulevard 54, København V

Foto: Osteria 16 Pesce

5. Ripotot

Den franske bistro Ripotot er blevet kendt for sin evigt skiftende menu, der tilbyder det bedste af det bedste ud fra årstidens og sæsonens tilgængelig produkter. men selvom menuen skifter ofte, så skifter én ting ikke - du får nemlig altid fem retter for 550 kroner. Vil du gøre noget ekstra ud af oplevelsen, så prøv en af restaurantens mange, lækre vermouth-drinks.

Hvor: Store Kongensgade 56, 1264 København K

Foto Ripotot

6. Resto Bar

Vesterbros Torv er under noget af en forandring, og en er grundende er blandt andet, at den nye Resto bar er kommet til og forsødet området med et italiensk køkken, der har fået rod fra både anmeldere og madglade lokale. Bag Resto Bar står venneparret Mikkel Egelundog Morten Kaltoft, som har en fortid hos henholdsvis Pastis og Osteria 16, så du er i gode hænder, hvis du lægger vejen forbi til deres pasta eller risotto.

Hvor: Vesterbrogade 51, 1620 København V

Foto: Resto Bar

7. Baka d’Busk

Den vegetariske restaurant og bistro på Rantzausgade er hurtigt blevet en Nørrebro-favorit for lokale, der ikke spiser kød. Og det er forståeligt, for på Baka d'Busk får du smukke og veltilberedte grøntsagsretter uden så mange dikkedarer, mens naturvin sørger for, du ikke tørster - det hele til skarpe priser i forhold til kvaliteten.

Hvor: Rantzausgade 44, 2200 København N

Foto: Baka d'Busk

8. Barr

På Barr bliver det nordiske køkken repræsenteret i en bredere forstand, end du måske tror. For det er ikke kun fra Skandinavien, at køkkenet henter inspiration til deres eksperimenterende retter - også De Britiske Øer. Oplev derfor traditionelle, nordiske egnsretter blive transformeret til nye smagsoplevelser, mens ganen bliver renset af drikkevarer fra lokale destillerier.

Hvor: Strandgade 93, 1401 København K

Foto: Barr

9. Polly

Der gik ikke lang tid, før restauranten på Frederiksberg fik ros med sig fra alle leder og kanter. Og med god grund. Pollys ukompliceret, men alligevel velsammensatte, menu byder på lækre retter som risotto med oksekæberagout, sprøde kyllingekroketter, laks med glaskål og schnitzel, hvifor der næsten er noget til en hver, der elsker smagfyldt og varieret mad.

Hvor: Gammel Kongevej 96, 1850 Frederiksberg

Foto: Polly

10. Esmée

På Kongens Nytov ligger Esmée i Geists gamle lokaler. Her bliver fransk luksus forenet med lækker comfortfood i smukke omgivelser. Her er ingen fast menu, så du kan vælge frit mellem alt, du vil have fra a la carte-kortet. Og med upbeat loungemusik og en dedikeret cocktailbar kan Esmée være startskuddet til en sjov fredag.

Hvor: Kongens Nytorv 8, 1050 København K

Foto: Restaurant Esmée

11. Safari

Omgivelserne er hyggelige, priserne skarpe og maden simpel og frisk på Safari, som er åbnet af folkene, der også står bag en anden Nørrebro-favorit, Omar. Det enkle menukort byder på blandet romesco, blød kartoffelcreme, muslingeblanquette eller oksekæbe, og for bare 325 kroner får du otte serveringer.

Hvor: Baggesensgade 9, 2200 København N

Foto: Safari

12. Maison

Restaurant Maison i Indre By er ejet af Jesper Marcussen, som står bag andre populære københavnerrestauranter som både Pluto og Gorilla. Hos Maison i Indre By finder du en klassisk, fransk menu, der blandet byder på pâte, østers, terriner samt serveringer som fisk, tatar og klassisk peberbøf. Det hele serveret med et omfattende vinkort - eller en af husets cocktails i verdensklasse.

Hvor: Dronningens Tværgade 43, 1302 København K

Foto: Restaurant Maison

13. Jah Izakaya

Du har nok hørt om naturvin, men hvad med natur sake? På Vesterbro ligger København første (og eneste) sake bar, der udover et velassorteret udvalg i sake også rummer et autentisk japansk Izakaya køkken. Izakaya er det japanske svar på tapas, og her kan man nyde mindre deleretter af alt fra sashimi til gyoza. Alt lavet af økologiske og sæsonbaserede råvarer. Menukortet byder på både faste og sæsonbaserede tastingretter i prislejet 60-150 kr eller en tastingmenu til 450 kr.

Hvor: Gasværksvej 21, 1656 København V

Foto: Jah Izakaya

14. Casamadre

På en lidt overseelig lokation på Tagensvej ligger Casamadre. Men lad dig ikke snyde af det anonyme ydre, for indeni ligger en hyggelig lille italiensk perle, der lever op til sit navn med pastaretter og antipasti som kun en italiensk mor ville lave det.

Hvor: Tagensvej 67, st. th, 2200 København N

Foto: Casamadre

15. Sanchez

Det er moderne fortolkninger af ægte, mexikansk mad tilsat et snert af nordisk, der fylder menuen på Sanchez. Det er den tidligere Noma-kok Rosio Sànchez, der står bag restauranten, der på kort tid har opnået international anerkendelse for sine smagfulde tacos, der hylder den latinamerikanske kulturarv.

Hvor: Istedgade 60, 1650 København V

Foto: Sanchez

16. Cleo

På Rantzausgade åbnede Cleo i år. Som et nyt festligt spisested er den seneste skud på stammen fra folkene bag Frank, June og Polly. Her er en mere uformel vibe i højsædet med uprætentiøse retter og en afslappet stemning, hvor DJ's indimellem gæster restauranten. Menuen varierer efter sæson men er overvejende pescetarisk.

Hvor: Rantzausgade 58B, 2200 København N

Foto: Cleo

17. Donda

Midt på Christianshavn kan du få smagen af Latinamerika på spisestedet Donda, der åbnede i 2019. Her tilberedes der i det åbne køkken frisk fisk og skaldyr sammen med sæsonens grønt over kul. Vær klar på at dele, for hele menuen serveres family-style, hvor man for 495 kroner kommer igennem hele menukortet på én aften.

Hvor: Strandgade 20, 1401 København

Foto: Donda

18. Jatak

Jatak nåede knap nok at åbne, før restauranten blev lagt ned af sultne madentusiaster, der ville booke bord efter stjernekokken René Redzepi postede et billede af en dessert derfra. Og noget tyder på, at de ivrige gæster ikke bliver skuffet, for der er kredset om detaljerne på den lille restaurant, hvis menu er inspireret ud fra køkkenholdets forskellige kulturarv.

Hvor: Rantzausgade 39, 2200 København N

Foto: Jatak

19. Bar La Una

Det er ikke nødvendigvis kun hovedretten, der er stjernen på menuen. På den intime Bar La Una på Vesterbro er det særligt deres version af den klassiske dessert Tiramisu, der er værd at sætte tænderne i. Små lækre, barserveringer udgør størstedelen af menukortet, der er perfekt til deling over en flaske vin mellem venner.

Hvor: Oehlenschlægersgade 53A, 1663 København

Foto: Bar La Una

20. Babylon

Ud til Søerne i København ligger en af byens mest ikoniske bygninger, Søpavillonen, der i dag huser restauranten Babylon. Restauranten er særlig kendt for deres retter med frisk fisk og deres smukke skaldyrserveringer. Og så er restaurantens terrasse på vandet perfekt til en lækker frokost og iskold rosé på en varm sommerdag.

Foto: Babylon

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her