Foto: Disney
Mad og drikke

8 steder i København, du er sikret sol til din vin

af Christoffer Mygind Juul 12/05/2022
Vi har cyklet byen tynd for at notere solens pletskud og fundet steder, hvor du kan sommerdase i solen og slukke tørsten samtidig.

Klokken har lige slået 17.00, du har endelig fri, solen har braget løs hele dagen, og du skal hurtigst muligt ud og nyde det gode vejr med et glas koldt rosé.

Men det kan nogle gange være svært vide, hvor i København du er sikret den populære eftermiddagssol. Vi har cyklet byen tynd for at notere solens pletskud og samlet nogle af vores favoritter her, hvor du kan sommerdase i solen og slukke tørsten samtidig

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Friheden - Direkte sol fra ca. klokken 09.00 til 19.00
Med grantræer og skate-ramper som de nærmeste naboer ligger Friheden som en urban oase midt på travle Nørrebro, hvor du udover sol til din vin får masser summende stemning, hvad enten du sætter dig ud til parken i eller i deres gård. På vinkortet finder du naturvin fra alt fra Frankrig og Italien til Tjekkiet og Ungarn, mens priserne spænder vidt og bredt, så de fleste kan være med.
Esromgade 15, 1 1, 2200 København N

Fiskebaren - Direkte sol fra ca. klokken 12.00 til 19.45
Det er næsten lige meget, hvor du sætter dig i Kødbyen på Vesterbro, for der er stort set sol hele dagen og til langt ud på aftenen. Men på Fiskebaren finder du Kødbyens nok mest massive vinkort på over 20 sider, hvorfor du helt garanteret kan finde noget, der falder i din smag, om så du er ude efter et glas fransk Chablis, østrigsk rosé eller noget helt tredje.
Flæsketorvet 100, 1711 København V

Foto: Ritzau Scanpix

Sabotøren - Direkte sol fra ca. klokken 17.00 til 19.20
Den kombinerede vinbar og vinhandel Sabotøren på Nørrebro er en institution, når det kommer til økologisk og naturlig vin. Her importerer de selv deres vine fra særligt Sydfrankrig, og du finder altid et sted mellem 40 og 50 vin på glas på menuen. Køb en flaske biovin med hjem eller nyd et koldt glas i afslappede omgivelser i eftermiddagssolen foran butikken.
Fensmarkgade 27, 2200 København N

Kayak Bar - Direkte sol fra ca. klokken 17.30 til 20.00
Med en pram på vandet, klassiske liggestole og direkte sol det meste af aftenen, er Kayak Bar ved Knippelsbro det perfekte spot at nyde strålerne sammen med et glas vin eller en kande af deres signatur-Sangria - eller til at leje en kajak og udforske byen fra vandet. De er særligt kendt for deres moules frites, som er blandt nogle af de bedste i byen til prisen.
Børskaj 12, 1221 København K

Foto: Kayak Bar

Babylon - Direkte sol fra ca. klokken 16.00 til 20.00
I Københavns ikoniske Søpavillon ved Peblinge Sø har Restaurant Babylon til huse, der har indrettet en stor terrasse på den flydende ponton i søen, der leder tankerne hen på den franske Riviera. Her står solen højt det meste af eftermiddagen, hvorfor det er det perfekte sted at nyde et koldt glas bobler sammen med restaurantens kammuslinger anrettet smukt i store skaller med sæsonens tilbehør.
Gyldenløvesgade 24, 1369 København K

Ved Stranden 10 - Direkte sol fra ca. klokken 11.00 til 19.45
Som en ægte vinklassiker i indre København ligger Ved Stranden 10 med udsigt over kanalerne og Christiansborg. De var nogle af de første i byen til at servere naturvin fra nogle af verdens topproducenter, længe inden det blev populært. Her er vinen i højsædet med et evigt dynamisk vinkort og dertilhørende sommeliers, der virkelig kan deres kram og kan guide dig til lige netop den vin, du drømmer om.
Ved Stranden 10, 1061 København K

Foto: Ved Stranden 10

Yellow - Direkte sol fra ca. klokken 16.00 til 20.00
Det lille spot ved siden af Assistens Kirkegård er et af de få steder på Nørrebro, der ikke har bygninger omkring sig, der kan stjæle den dyrebare sol. Nyd et glas lækker orangevin fra det overskuelige og velkuraterede vinkort, eller gå ombord i en af husets lækre cocktails som deres Naked & Famous med Aperol, mezcal, Chartreuse og lime eller huset egen fortolkning af den populære Espresso Martini.
Kapelvej 1, 2200 København N

Enghave Plads 9 - Direkte sol fra ca. klokken 17.20 til 20.00
Ud til den summende plads på Vesterbro ligger baren Enghave Plads 9, hvor der serveres alt fra kølige naturvine til lækre ciders. Selvom pladserne udendørs er få, så er du sikret eftermiddagssolen her, og ellers kan du fra baren ud til gaden tage dine drikkevarer med over på de solbeskinnede bænke på pladsen.
Enghave Plads 9, 1670 København V

Foto: Enghave Plads 9

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her