Kultur

Kvinder er de nye mænd

af Uffe Buchard 5/03/2009
Uffes ordstrøm

Uffe Buchard er medindehaver og kreativ direktør i bureauet Style Counsel, der blandt andet rådgivervirksomheder og står bag produktionerne af de flestemodeshows under Copenhagen fashion Week.

KVINDER ER DE NYE MÆND. Jamen det er de! Vi mænd har indtil videre overbærende trukket på de brede skuldre, hver gang kvinderne har tyvstjålet endnu en herrebeklædning og ladet den indgå i deres egen garderobe. Men nu går kvinderne altså efter mere end en pyjamastop eller et par tweedbukser med opslag. De er ved at sætte tænderne direkte i mandens potens i håb om overherredømme. I modens verden blev det ganske indlysende allerede under den sidste modeuge i Paris, hvor jeg som sædvanligt sneg mig backstage til det hypede Givenchy-show. Og hvad møder jeg? Et kæmpe skilt til de yndige pigemodeller ved udgangen til scenen med påskriften 'walk like a boy!' Kan det siges tydeligere? Inden vi ser os om, er mænd noget, kvinder spiser til morgenmad.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

HVORDAN FORHOLDER man sig lige til nye undersøgelser, der beviser, at kvinder er bedre til at investere end mænd? Og at kvinder nu er en hel del bedre og længere uddannet end mænd? Og hvad med den prognose, der viser, at kvinder i eksempelvis England kommer til at sidde på 60 procent af alle landets rigdomme omkring 2025? I en ny klog bog, Why Women Mean Business, kan man læse mere om de uhyggelige (for mændene) kendsgerninger og om, hvorfor kvinderne nu er ved at vende årtusinders kønsbalance. Påstanden om den eskalerende girlpower efterlader et næsten uundgåeligt spørgsmål. Er mænd så de nye kvinder? Tja, rigtig meget peger på det. Glem alt om de små omdiskuterede alfepiger på de internationale modeshows - nu er det mændene, der for alvor er skrumpet ind. Ingen machomænd og pornostjerne-fysik her. Tænk hulbryst og kyllingeben,så har du den moderne fortolkning af maskulinitet. De nyeste tal slår også fast, at mænd nu står for 25 procent af tilfældene af anoreksi og bulimi. Og har det ikke altid været kvinderne, der er blevet beskyldt for at være neurotiske? Det trofæ har mændene nu offi cielt overtaget. Mangler du beviser? Så tag et kig på de nyeste selvmordstal fra England. 75 procent af alle selvmord her bliver foretaget af de stakkels desillusionerede mænd.

LISTEN OVER deprimerende kendsgerninger er lang. Somom det ikke allerede var tydeligt for enhver, at manden er i dyb krise, har eksperter netop konstateret, at manden slet og ret vil uddø inden 125.000 år. Farvel og tak! Mændenes fertilitet er simpelt hen så ringe, at avlen er i fare. Skal vi stoppe her? Nej da! Nu er det lige så underholdende, så lad os sparke lidt til den arme mand, mens han i forvejen ligger ned i fosterstilling med tomlen i munden. En ny mammut-undersøgelse fra Frankrig viser overraskende, at hver femte unge franske mand mellem 18 og 24 år overhovedet ikke har interesse i nogen form for sex! Hvad skete der lige med den franske Casanova?

I DEN SAMMENHÆNG vil jeg da lige bringe en almen misforståelse i balance. De fleste har det indtryk, at englænderne er det mest aseksuelle folkefærd overhovedet. Tænk, hvor kan (pølse)skindet bedrage! Nu viser det sig, at de ellers så kultiverede englændere indtager en klar førsteplads blandt de vestlige lande, når det gælder onenight stands - det, de selv med en lidt pænere vending kalder 'casual sex'. Hvem havde troet det? Hvor kan man få billige billetter til London?! Tager vi en tur til Japan, får vi endnu et bevis på, at mænd er og bli'r de nye kvinder. Et japansk lingerifi rma har nemlig de seneste år haft forrygende succes medbh'er til mænd! Her er big tits såmænd blevet big business. Jeg trøster mig med, at denne nyhed kommer fra et land, der er kendt for sine uhyrligt fede sumobrydere med dertilhørende attributter. Det var så, indtil jeg opdagede den danske hjemmeside www.just2men.dk, der med stolthed sælger korsetter, brystholdere og baldeløftere til mænd. For real!!! Det er jo genialt og er da ligestilling i yderste potens ... hvis man kan tillade sig at udtrykke det på den måde. I alle disse år har kvinder smurt sig ind i makeup, skubbet brysterne opad, sat ekstra hår på, ja ... snydt og bedraget mændene godt og grundigt. Nu er det payback-time, og det bliver ikke noget kønt syn, mine damer. Ganske vist vurderer specialister, at manden i fremtiden bliver det nye sexsymbol i takt med hans nye undersåtige rolle i det moderne samfund. Jeg må dog gå ud fra, at de totalt havde overset denne omsiggribende undertøjstrend.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her