Foto: Kavian Borhani
Kunst, bøger og musik

Stine Regild står bag den visuelle identitet til ELLE Awards: "Som visuelt menneske hænger moden og kunsten sammen for mig"

Af Christoffer Mygind Juul 15/09/2022
Grafisk designer og kunstner Stine Regild er vant til at arbejde med primært sorte, hvide og brune nuancer. Alligevel takkede hun ja, da vi stillede hende opgaven med at designe en farverig, visuel identitet til årets ELLE Awards. Værket er blevet et pastelfarvet nik til 1920’erne og 30’erne, og projektet har vist sig at åbne nogle helt nye døre for kunstneren, der har fundet uvant inspiration i de smukke farver.

Genbrugsrammer er en central del af dine værker. Hvorfor?

“Det starter normalt med rammerne. Jeg opkøber gamle rammer, fordi det er smukt håndværk i sig selv, og de taler om en tid, jeg er meget fascineret af, som er 1920’erne og 30’erne. Jeg sliber dem ned og bygger dem sammen for at skabe nogle helt nye rammer, som kan bygge noget op til en meget stærk komposition.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Så i de fleste tilfælde er rammerne lige så stor en del af værket som værket i sig selv. Men med collagen til ELLE Awards har rammerne ikke været en del af processen, for der var nogle andre rammer så at sige.”

Du arbejder normalt i neutrale toner. Hvordan har det været at arbejde med farver?

"Selv om det har været meget nyt for mig at arbejde med farver, har det alligevel været nogle farver fra den tid, som jeg er meget inspireret af helt generelt. Så på den måde var det ikke særligt svært for mig at forholde mig til dem. Men det har været vigtigt for mig at undersøge farverne, fordi der sker noget andet som kunstner, når man arbejder med en ny palette.”

Foto: Kavian Borhani

Hvad vil du gerne vække hos folk med din kunst?

“Jeg tænker ikke i bestemte følelser, når jeg arbejder. Men jeg vil gerne selv flytte mig i min kunst, og jeg vil gerne selv opleve noget i processen. Jeg skal blive inspireret af det – både undervejs, og når det er færdigt.”

Stine Regild er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Hun er grafisk designer og kunstner med en baggrund hos blandt andre By Malene Birger, hvor hun var i 15 år indtil hun i 2020 gik selvstændig. Hendes kunst undersøger forholdet mellem former og silhuetter gennem collage, udklip og unikke rammer.

Hvordan er din process, når du starter på et værk?

“Alt roder og sviner lidt, når jeg arbejder. Og sådan skal det gerne være. Hvis man skal gå og rydde op hele tiden, så dræber man energien. Jeg starter ofte med at lægge elementerne løst op. Måske jeg skitserer en streg for at bryde det hvide papir. For så står det ikke bare der og skriger. Derefter bygger jeg stille og roligt op, uden at det hele bliver for sirligt.

Man må gerne kunne se stoflighederne i materialer og farver, så det er tydeligt, at der har været hænder bag. Jeg vil ikke fjerne alle spor af maling og blyant, for det må ikke være for perfekt. Men det handler jo også om at skabe en rytme og energi i billedet, og dér kan farverne virkelig noget, for de arbejder meget forskelligt.

Derfor har det her projekt været meget inspirerende for mig, og derfor bliver jeg nødt til at arbejde meget mere med flere farver fremover.”

Foto: Kavian Borhani

Hvordan hænger mode og kunst sammen for dig?

“Skellet mellem mode og kunst er for mig meget småt. Jeg har aldrig set de to ting som værende adskilt. Malene Birger og jeg har altid snakket meget om kunst, for både kunst og mode er meget visuelle ting, hvor farver og former har en vigtig rolle.

Derfor kunne jeg som kunstner også sagtens blive inspireret af tøj, men så se det i en abstraktion i forhold til en silhuet eller en stil, som jeg kan skabe noget ud fra. Nok er det to forskellige verdener, men som visuelt menneske hænger moden og kunsten sammen for mig. Så jeg er kun glad for, at jeg med det her projekt nu vender tilbage til moden for en stund.”

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her