Foto: PR
Annonce

Sådan finder du årets mest personlige julegave på auktion

Annonce for Bruun Rasmussen - af ELLE Native 30/11/2021
Julegavejagten nærmer sig, og det er for alvor tid til at gå i tænkeboks, hvis det skal være personlige julegaver, du lægger under træet. Vi guider dig til, hvordan du finder unikke gaver til dem, du holder af, uden at det skal koste en formue.

Juleperioden er den tid på året, hvor der bliver købt mest. Vi vandrer gaderne tynde og klikker internettet tomt, for at finde de helt rigtige julegaver, til vores kære, men stadig finder mange det svært, at købe noget nyt, der har sjæl og betydning.

Men hvem siger, at julegaven absolut skal være ny for at være god? At en gave ikke må have haft en tid, før du købte den?

Auktion er måske ikke lige det første du tænker, når du skal ud at købe gaver, men netauktioner er netop stedet, hvor du kan forene kvalitetsobjekter med et touch af personlighed. Og selvom det er købt brugt, er det jo nyt for modtageren.

Hos et af Danmarks største antik- og auktionshuse, Bruun Rasmussen, kan du med lidt held finde gaver til alle dem, der står dig nær. Netauktionerne er fyldt med skjulte skatte med deres helt egne historier og detaljer, som man ofte ikke finder på konventionelle masseproduktionsvarer. Du kan finde designeritems, der ikke længere produceres, til en overkommelig pris, eller keramik, smykker, kunst og møbler.

Én af de større kategorier hos Bruun Rasmussen er smykker. Smykker, der bliver solgt på netauktion, er som regel ikke længere i produktion, og det gør dem til unikke gaver. Du kan både finde kendt design, som armbånd fra Georg Jensen i 18 karat guld, eller ukendte smykkedesign med fine detaljer som sorte brillantslebne diamanter eller ringe med lilla rubiner omkranset af små diamanter. Og hvis du synes det lyder økonomisk uoverkommeligt, så tro om igen: Smykkerne, der bliver solgt på netauktionerne, bliver ofte solgt til langt under forretningsprisen.

Foto: PR

Bruun Rasmussen er også særligt kendte for deres udvalg af ting, der pynter i hjemmet som kunst og brugskunst. Måske en vase i en spændende form eller noget specielt til væggen som et litografi, som er en oplagt kunstjulegaveide, der ikke vender pungen på vrangen.

Har du en glas-, keramik- eller porcelænssamler i familien, er der også rig mulighed for at finde nye, brugte genstande til den personlige samling. Det kan være, at du er heldig at finde Musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen, krystalkaraffelsæt fra Baccarat eller måske et enkelt farvestrålende venetiansk vinglas fra Murano? Du kan jo nøjes med at købe en enkelt del, i gave, så udgiften passer perfekt til det, der forventes at lægge under træet.

Bruun Rasmussen afholder auktioner og netauktioner hver uge og sælger mere end 1.000 emner om ugen. Det er en god ide, hvis du allerede på forhånd ved hvad du er på udkig efter, så du hurtigt kan slå til, når dit emne kommer på bud.

Det er fast hver uge, hvilke kategorier der bliver solgt på bestemte dage, som du kan se her.

Mandage: Ældre malerier, møbler og varia

Tirsdage: Moderne kunst og design

Onsdage: Armbåndsure

Det, der bliver solgt på netauktion, er blevet vurderet af en ekspert, så du kan være sikker på at pris og kvalitet hænger sammen. Og hvis nu, at gaven alligevel ikke falder i din modtagers smag, så frygt ej, det kan altid sælges videre på auktion igen. Værdien går ikke tabt.

God julegaveauktionsshopping.

Bruun Rasmussen

Med et bredt sortiment inden for kunst, design, interiør, smykker og ure har Bruun Rasmussen skabt det bedste udgangspunkt for at gøre et godt køb på en netauktion.

Prisniveauet spænder bredt, så alle kan være med, det er let at få et præcist indtryk af, hvad du byder på, for hver genstand er nøje vurderet af nogle af landets førende eksperter. På hjemmesiden kan du oprette en søgeagent og modtage en notifikation, hvis der er en særlig kunstner eller genstand, du er på udkig efter, ligesom du kan hjerte-markere emner, du vil holde øje med og følge på auktionen.

Læg dit næste bud på bruun-rasmussen.dk