Foto: Kavian Borhani
Kunst, bøger og musik

Kunstredaktør Maria Kjær Themsen: ”Uden musik, litteratur og kunst ville jeg ikke være den, jeg er"

af Christina Zemanova 25/08/2022
Uden musikken, litteraturen og kunsten ville Maria Kjær Themsen ikke være den, hun er. Det er også gennem kunsten, hun for alvor forstår de konflikter, krige og kriser, verden er præget af lige nu.

Hvilket kunstværk kan du huske som det allerførste, der rørte dig?
Jeg er vokset op i provinsen og havde aldrig været på museum, før jeg startede i gymnasiet. Dog så jeg én udstilling på Præstø bibliotek, da jeg gik i folkeskolen, og det ramte mig dybt. Det må have været i slutningen af 1980’erne, og den bestod af de smukkeste håndsyede tæpper, der hver især handlede om og var syet til en person, der var død af AIDS. På det tidspunkt var alle rædselsslagne for virussen, men tæpperne fik det abstrakte ved angsten til at blive helt konkret og ekstremt rørende.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det var først, da jeg kom i 3.G på Sankt Annæ Gymnasium og var på studietur til London, at jeg var på museum for første gang. Det var på National Gallery, og her så jeg William Hogarths satiriske og ret rå grafik om overklassens dekadence, hvor alle har syfilispletter. Her faldt jeg også i svime over Turners enorme og meget smukke malerier af skibe på havet, hvor lyset ligesom strømmede ud fra bagsiden af lærredet. Det var en nærmest sjælsudvidende oplevelse for mig, som jeg aldrig glemmer.

De store oplevelser, jeg havde med både litteratur og kunst, da jeg gik i gymnasiet, gjorde, at jeg valgte at læse litteraturvidenskab med kunsthistorie som tilvalgsfag. Det blev min skæbne.

Foto: Kavian Borhani

Er der en særlig kunstner, der har hjulpet dig til at forstå, hvem du er – eller som har åbnet verden for dig?
Uden musikken, litteraturen og kunsten ville jeg ikke være den, jeg er. Kunst er identitetsskabende. Både når man kan spejle nogle af de erfaringer, man selv har gjort sig, men særligt når noget bliver vakt i én, som indtil da har været fremmed og ukendt. Derfor er æstetikken også dybt politisk, for igennem kunsten kan bevidstheden om andres liv og smerte udvikle sig. Af konkrete og aktuelle oplevelser var det Francis Alÿs værk for den Belgiske Pavillon i Venedig, der gjorde et dybt indtryk. En masse videooptagelser af børn, der legede, blev vist på skærme i forskellige størrelser, og de var tydeligvis optaget under pandemien, for de fleste børn bar mundbind, selv om de rendte og legede udenfor. De optagelser af uskyldige og mange af dem også fattige børn, der trods mundbind alligevel fandt glæde i legen, ramte mig lige i hjertekulen.

Om Maria Kjær Themsen

Maria Kjær Themsen er kunstredaktør på Information og forfatter til bogen ’Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde’. Hun er også kurator. Hendes kommende udstilling, ’Kunstø 2022’ på Samsø i juli måned kredser om havets mytologi, længsel, sorg og økokritiske perspektiver på den danske selvfremstilling som ’særlig grøn’. Kunstnere som Esben Weile Kjær, Lea Porsager og Rasmus Myrup deltager.

Hvilken kunstner har lært dig mest om en verden, du ikke kendte?
Det var gennem den samiske kunstner Britta Marakatt-Labbas vævede værker, som jeg så på documenta 14 i Athen i 2017, at jeg første gang for alvor blev opmærksom på den kolonialisering af det samiske landområde, som er fundet sted i Norden. Gennem ret enkle broderier, hvor det meste af fladen er hvidt og bar, udtrykker Labba en erfaring om et landskab og et folk, der har været ladt ude af både historien og kunsten. Der er dog efterhånden ved at ske et skifte, hvor oprindelige folks kunst også bliver inddraget på de store udstillinger, og hvor historien om den vold, de ofte har været udsat for, ikke længere kan holdes skjult.

Hvilket værk har gjort størst indtryk på dig i dit voksne liv?
Én af de helt store, skelsættende oplevelser, jeg har haft, var, da jeg oplevede engelske Mike Nelsons fuldstændig overrumplende og enorme installation på det nedlagte Old Essex Market i New York i 2007. Installationen blev kaldt ’A Psychic Vacuum’, og det var vitterlig en form for psykisk vakuum-oplevelse på den måde at blive overmandet af kunsten, som her ikke var dekorative objekter, der hang sirligt på en væg, men ikke kunne skelnes fra den virkelighed, der omgav én i de mange gamle rum. Store stabler af gammel opvask i det første rum satte scenen, og en helt enorm stor bunke sand i det sidste rum afsluttede oplevelsen. For mig var det første gang, jeg oplevede en såkaldt ’immersiv’ udstilling i så stor en skala.

Det var vitterlig en form for psykisk vakuum-oplevelse på den måde at blive overmandet af kunsten

Har du et godt råd til en ung kunstner?
Jeg tror bare, jeg takker vedkommende for at ville bruge sit liv og virke på at skabe noget, der er så lidt rentabelt, men så vigtig en dimension af vores samfund.

Hvad fortæller samtidskunsten os om verden lige nu?
Jeg har lige været på Venedigbiennalen, hvor jeg igen oplevede, at det egentlig bedst er gennem kunsten, at jeg for alvor forstår de konflikter, krige og kriser, verden er præget af lige nu.

Hvem er verdens mest oversete kunstner?
Alle, der ikke er hvide mænd.

Er der en kunstner, du drømmer om at se en udstilling med i Danmark i år?
Ja! En stor udstilling med den tyske konceptkunstner Eva Hesse, der døde i en alt for ung alder, men som alligevel formåede at revolutionere skulptur- og installationskunsten.

Jeg ville også elske at se en hel udstilling med den tjekkiske surrealist Toyen, som jeg er helt betaget af. Til efteråret kommer der en stor udstilling med Leonora Carrington på Arken, som også er en drøm, der går i opfyldelse. Af nulevende kunstnere gad jeg godt se en solo med nigeriansk-amerikanske Precious Okoyomon. De bruger både mudder, lort, sommerfugle, såkaldte invasive arter og andet natur, der i smukke installationer kobles til den amerikanske slavehandel. Deres smukke og dybt politiske værk på Venedigbiennalen var så overlegen.

Hvad er det bedste, der er sket i dansk samtidskunst de seneste år?
At der findes en virkelig talentfuld skare af unge kunstnere, der trods udsigt til fattigdom og fordømmelse alligevel vælger at bruge deres liv på at skabe kunst. Sikke et sjæleligt forarmet samfund vi ville være uden billedkunstens fortsatte udfordring af vores mest bekvemme forestillinger om verden.

Hvilken kunstner har du senest købt et værk af?
Her i foråret købte jeg et meget smukt værk af Lea Porsager. Det er et stykke af en vindmøllevinge, som er blevet skåret sådan, at man kan se det indre af vingen. Når en sådan vindmøllevinge skæres i skiver, har den en skøn vulvaform, der gør det, man normalt kun ser på afstand og i bevægelse, sært genkendelig og kropslig.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her