

ELLEupdate: Månedens bog, film og musik
Hvad skal du læse, se og høre i december? ELLE-redaktionens kloge hoveder og kulturkendere har valgt en bog, en film og en musikudgivelse, du ikke skal gå glip af.
Månedens bog
Caroline Boserup og Illa Westrup Stephensen: 'Om at gøre en forskel (Gyldendal)'
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
CSR-ildsjæle Hatten af og lommetørklædet frem! Natteravnene, Maternity
Worldwide, Team Succes, Baglandet og Refugees United er fem sociale foreninger,
som du føler dyb respekt for og kærlighed til, når du har læst journalist Caroline Boserup
og advokat Illa Westrup Stephensens bog. For CSR er muligvis buzzword nr. 1 for
tiden, men disse fem hjælper andre, fordi de ikke kan lade være, og fordi ingen andre
gør det. Og de hjælper, uanset hvad det koster af fritid og egne midler, fra at gøre
nattelivet tryggere til at forene splittede flygtningefamilier. Men vigtigst er, at de alle
har formaliseret deres hjælp med bestyrelser, økonomisk rådgivning, fondsstøtte m.m.
Rammer, der gør, at flammen kan holdes i live og ikke blæses ud. Den side af sagen
har de to forfattere blik for, så går du selv med CSR-tanker, så læs og bliv klogere, men
læs bogen ligegyldigt hvad. ****** Anmeldt af Marie Louise Wedel Bruun
Månedens film
'Killing Them Softly'
Gangsterhit Det er, som om Brad Pitt bliver mere og mere cool med
alderen. I dette stilsikre gangsterdrama spiller han en lejemorder, der kommer
til byen for at rydde op efter et røveri mod den lokale smågangster. Det
gør han effektivt og iskoldt, men ikke uden en vis uimodståelig charme. De
samme ord kan hæftes på Andrew Dominiks film som helhed, der er fortalt
med sans for detaljen, et unikt blik for stemninger og en helt særlig fortællestil,
hvor de enkelte scener nærmest bliver små afsluttede vignetter. Af en
gangsterfilm at være er Killing Me Softly overraskende ublodig - men når
det røde stads endelig får lov at flyde, er det til gengæld med fuld knald på
brutalitet og lydeffekter. Det er stilsikkert, intelligent fortalt og meget fascinerende.
Premiere 06.12.12. ****** Anmeldt af Louise Kidde Sauntved
Månedens Album
Hammonds, Harrington & Destroy: 'Sing the Apocalypse (Playground)'
Klassisk rock Det danske band spiller rock af typen, der giver dig lyst til
at tage på roadtrip ad støvede, amerikanske landeveje. Forvrængede guitarriff
danner et simpelt, men iørefaldende underlag for de energiske rockhymner, og
et gennemgående råbekor giver musikken et overmåde charmerende skær af
ungdommelig, punket kådhed. De kunne godt have eksperimenteret mere med
de trompet- og orgelflader, der til tider titter frem i lydbilledet, men er ikke desto
mindre et forfriskende og umiddelbart bekendtskab, der snildt fortjener en plads
ved siden af dine Bruce Springsteen-plader. ****** Anmeldt af Signe Palsøe
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
