Chart-direktør Julie Silbermann om årets kunstmesse: "Jeg vil gerne åbne for at kunst skal være for alle"

Da Julie Silbermann for en del år tilbage kuraterede en udstilling sammen med Martin Asbæk i New York for sidstnævntes galleri, inviterede de blandt andre den danske kunstner Astrid Kruse Jensen til at udstille. Kruse Jensen, som primært arbejder med fotografi, medbragte et ”helt særligt” værk af en kvinde, som gik rygvendt ud i havet. Silbermann beskriver det som både melankolsk og forløsende, fordi kvinden går frigjort i vandet med sin lange kjole hængende efter sig. ”Det værk, blev jeg simpelthen nødt til at eje. Det var smukt og nærmest malerisk. Astrid er så god til at fange de her drømmende øjeblikke. Nu har jeg tre værker af hende, som hænger ved siden af hinanden hjemme i min stue. De betyder ekstremt meget for mig. Det er kriteriet for mig, når jeg køber kunst – at jeg skal have en så personlig relation til værket,” siger Julie Silbermann.

Hun køber aldrig kunst impulsivt. For når man som hende har arbejdet med kunst i over 15 år på gallerier som Nils Stærk, David Risley Gallery og Martin Asbæk Gallery og været kunstrådgiver, så er man blevet eksponeret for rigtig meget kunst, ”og jeg har jo ikke råd til at købe noget, hver gang jeg bliver forelsket i et værk. Jeg har ofte sagt til gæster i gallerierne, at de skulle være lidt mere impulsive, men jeg har altid selv gået og tænkt og overvejet længe, før jeg har købt noget.” Hun vil ikke umiddelbart beskrive sig selv som kunstsamler, også selvom – som hun pointerer – at det ikke er en beskyttet titel. ”Jeg har kunst derhjemme, men er ikke hele tiden på jagt efter at eje mere.”

Hvad er så en kunstsamler? Det har Silbermann valgt at sætte fokus på som et af hovedtemaerne under årets udgave af kunstmessen CHART, som hun i efteråret 2022 blev ny direktør for. På talks-programmet vil de fleste samtaler omhandle det at samle på kunst – ud fra forskellige aspekter. Hvis man køber kunst til en museumssamling, det offentlige rum, en virksomhed eller til et privat hjem, hvilke overvejelser, bør man så gøre sig? Det ønsker Silbermann at starte dialog om. Og samtidigt er hendes ambition at fjerne nogle af adgangsbarriererne, som hun har erfaret, at mange mennesker har, når de går og drømmer om at komme i gang med at købe kunst. ”Jeg kan mærke en ekstrem stor nysgerrighed for samtidskunsten. Og jeg vil gerne åbne for at kunst skal være for alle.”

I et forsøg på at gøre kunsten mere tilgængelig, opsætter CHART i år en særudstilling, hvor ingen værker koster mere end 20.000 kroner. Kunstmessen har bedt alle de 37 udstillende gallerier om at medbringe et værk i denne prisklasse til udstillingen, Start Collecting with CHART, som vil indeholde litografier, fotografier, skulpturer, oliemalerier m.m., og vil være det første, man som gæst bliver mødt af, når man træder ind i foyeren på Charlottenborg, hvor CHART traditionen tro bliver afholdt.

Ligesom sidste år samarbejder CHART også med Tivoli under årets messe, når 15 billedkunstnere viser et værk hver rundt omkring i Tivolis have. Det bliver et bredt udsnit af kunstneriske medier fra skulptur til installation. ”Vi har opfordret kunstnerne til at bruge haven og lade værket indgå i dens miljø, for eksempel ved at placere en skulptur i et springvand eller overraskende steder blandt forlystelserne. Vi gør det for at vise kunst til et nyt og endnu større publikum, end dem, som kommer ind på Charlottenborg. At træde ind i Tivoli og blive eksponeret for samtidskunst bliver en helt særlig oplevelse,” siger Silbermann.

For niende gang afholder CHART sin faste arkitekturkonkurrence, som i år har temaet New European Bauhaus, som arbejder med tre bærende principper: inklusion, bæredygtighed og æstetik – og hvis vigtigste formål er at gøre det bæredygtige valg til det uimodståelige. New European Bauhaus er et kreativt og tværvidenskabeligt initiativ fra EU-kommissionen, hvorfra forskningsprojektet, Desire, er udsprunget og hvor lidt over 20 virksomheder fra hele Europa samarbejder for at etablere nogle værktøjer til at skabe det uimodståelige cirkulære samfund, og her er CHART iblandt for at sikre, at kunsten får en rolle i disse udviklingsprojekter. ”I år skal alle arkitekter på CHART Architecture altså lave noget, som er inkluderende for alle mennesker. For at skabe en mere bæredygtig arkitektur handler det om at have en forståelse for den eksisterende struktur, og så vidt muligt genanvende materialer”, fortæller direktøren. ”I Desire taler vi om, hvordan kunst kan tilføje et nyt æstetisk lag eller et mere levende udseende til eksisterende bygninger. Vi er nødt til at omfavne det, vi har, og udnytte dets potentialet for at skabe en mere bæredygtig fremtid.”

Julie Silbermann har altid været omgivet af kunst. Som barn besøgte hun mange museer med sine forældre, som havde en stor forkærlighed for guldaldermalerier og den mere ”klassiske” kunst. På hendes børneværelse hang dog et litografi af billedkunstneren Wilhelm Freddie og en plakat med en modetegning af Paul Poiret, men i resten af huset var der primært romantisk kunst på væggene. Forældrenes glæde for kunst, tog Silbermann til sig, da hun som teenager selv begyndte at tage på museer. Lige efter gymnasiet begyndte hun på en bachelor i fransk, men da hun rejste til Paris for at studere, fandt hun ud af, at det nok snarere var kunsthistorie, hun skulle læse – det var der, hendes interesse lå. ”Jeg ville ikke læse klassisk kunsthistorie, så jeg kombinerede min bachelor i kunsthistorie med moderne kultur og kulturformidling, fordi jeg har altid godt kunne lidt at følge kunsten fra tanken, bliver skabt i kunstnerens atelier, til at værket kommer ind på et galleri og måske ender på et museum bagefter. Jeg var meget interesseret i at favne hele kunstbranchens økosystem,” siger Julie Silbermann.

Allerede under kandidaten fik hun arbejde på Galerie Asbæk, og blev med det samme draget af dynamikken i dagligdagen. ”Der var et specielt liv på galleriet. Det var vildt fedt at være med til at skabe udstillinger og formidle kunstnernes værker og tanker. Dagene op til en ny udstilling var noget særligt. Vi satte udstillingen op sammen med kunstneren, og der var run på, og så kom åbningsaftenen med en fantastisk vibe fra alle mulige typer gæster. Det er den samme stemning, som jeg har mærket, når jeg har været gæst på CHART,” fortæller Silbermann.

I de efterfølgende 15 år arbejdede hun for gallerier, inden hun blev kunstkonsulent, hvor hun rådgav private og virksomheder, som ønskede at investere i kunst. ”Det første jeg sagde til folk, som gerne ville købe sit første kunstværk, var, at de skulle lytte til deres egen mavefornemmelse. Selvfølgelig skal man spørge professionelle til råds, men jeg tror godt, at man kan mærke, når der er noget, man ikke kan give slip på.”

Det næste råd Silbermann altid giver til nye kunstinteresserede er, at de skal ud og se på en masse kunst. ”Du skal opleve kunsten og stå foran den, så du kan se teksturen i den. Du skal ikke sidde og se det på din skærm, putte det i en kurv og købe det online. Ud og se!” Silbermann anbefaler også, at man lægger en rute, hvor man besøger en række forskellige gallerier i København, hvor de velansete gallerier typisk ligger samlet i de forskellige byområder. I København ligger gallerierne typisk i Nordvest, i Kødbyen og inde omkring Bredgade. Og så skal man ifølge Silbermann ikke holde igen med spørgsmål til galleristerne. ”De repræsenterer kunstnerne, og de er der for at svare på spørgsmål. De vil enormt gerne fortælle om værkerne, så jeg synes, at man skal gribe den mulighed for at opnå en større viden om kunstneren og dennes værker.”

Hvis man bliver forelsket i en kunstner eller i et værk, så foreslår CHART-direktøren, at man går hjem og laver et grundigt hjemmearbejde og undersøger mere om kunstneren. For eksempel læser om, hvor kunstneren ellers har udstillet, nærstuderer flere af kunstnerens værker og måske følger kunstnerne på sociale medier. Derefter skal man sætte sig et budget og undersøge, hvad man kan få for det. Som hun siger, så har man måske kun råd til et tryk, for eksempel et litografi, eller et fotografi, men det kan også være at ens penge rækker til en skulptur eller et maleri. ”Mange kunstneres praksis spænder jo meget bredt prismæssigt, så det er svært at putte kunstpriser i kasser”, understreger Silbermann.

Set ud fra Julie Silbermanns perspektiv er kunst en bæredygtig investering - fordi kunstværker jo vil eksistere i mange hundrede, hvis ikke tusinde år. ”Kunsten skal være noget, du har lyst til at give videre til dine arvinger, siger hun. ” Og så skal man købe værker, man har lyst til at have hængende i sit hjem og kigge på hver dag. På kunstscenen vil der altid være nogle tendenser og nogle kunstnere, som er mere populære end andre, men de er ikke nødvendigvis de rigtige for dig. Det vigtigste er, at kunsten opfylder dine ønsker og behov. Du skal finde ud af, hvilken type kunst, som er en forlængelse af din identitet.”

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.