Foto: DANA SCHUTZ, PRESENTATION (FREMSTILLING), 2005. OVITZ FAMILY COLLECTION, LOS ANGELES© DANA SCHUTZ
Kunst, bøger og musik

3 kulturanbefalinger, du skal opleve og lytte til i februar

Af Redaktionen 9/02/2023
Februar byder blandt andet på en true crime podcast om (selv)mordet på en kendt kunstner.

Podcast: Death of an Artist’ af Helen Molesworth
Vi er tilbage i 1985. Kunstneren Ana Mendieta falder ud ad vinduet fra 34. etage i et højhus i New York. Har hun begået selvmord, som hendes mand, Carl Andre siger, da han ringer til alarmcentralen tidligt om morgenen. Nej, fastslår andre. Carl Andre er skyldig i mord. Men blot efter et døgn i fængslet på Rikers Island er han på fri fod igen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For Andre er ikke hvem som helst. Han er en anerkendt kunstner, hvis skulpturer er ’the shit’. Og så er han begavet med indflydelsesrige venner i branchen, der har råd til at stille kaution og lyst til at tysse sagen om Ana Mendietas dødsfald ned. Statsanklageren sammenligner tavsheden med den, hun møder hos mafiaen, og det gør mildt sagt indtryk. Tiltalen frafaldes grundet manglende beviser. ’Death of an Artist’ – fremragende tilrettelagt af den amerikanske kurator, Helen Molesworth – forener true crime og opgør med et kunst-system; Ana Mendieta genopstår i otte nervepirrende afsnit.

Foto: Pushkins Industries
'Death of an Artist', tilrettelagt af Helen Molesworth, Pushkins Industries

Between Us. Dana Schutz. Louisiana frem til 11. juni
Må en hvid kunstner skabe kunst om sort smerte? New York-kunstneren Dana Schutz blev i 2017 mødt af vrede, da hun udstillede værket ’Open Casket’ – bygget på et fotografi af den 15-årige Emmett Till, der i 1955 blev myrdet af racister. Hun blev opfordret til at destruere maleriet. Og – som hvid kvinde – anklaget for at kapitalisere på afro-amerikaneres lidelseshistorier.

Det blev til en debat om kulturel appropriation, identitetspolitik og cancelling. Schutz selv udtalte om maleriet i The New Yorker: “It’s evidence of something that really happened. I wasn’t alive then, and it wasn’t taught in our history classes. I like it as a painting, but I might want to try it again”. Nu er Dana Schutz (f.1976) aktuel med udstillingen ’Between Us’ på Louisiana, der undersøger ”alt det, der skiller os ad, knytter os sammen og foregår imellem os”. Man kan kun se frem til at gå på opdagelse i hendes malerier.

Foto: OVITZ FAMILY COLLECTION, LOS ANGELES© DANA SCHUTZ
Dana Schutz, 'Presentation' (fremstilling), 2005.

Nature Dreams. Arken frem til 27. august.
Digital kunst kan være svær at navigere i. Men det er ikke tilfældet, når Arken åbner det nye år med tre værker af Refik Anadol (f. 1985). De tre enorme installationer er skabt til udstillingen og tager alle afsæt i internettets og sociale mediers fremstillinger af naturen – brusende vandfald, solnedgange, skove og sletter, som påvirker vores forestillinger om, hvad natur er, og hvordan natur ser ud.

Gennem algoritmer omdanner Anadol millioner af disse naturbilleder til en skiftende computergenereret sanseeksplosion, der også vil vise sig på museets ydre arkitektur. Den tyrkiske kunstner, Refik Anadol, der også er aktuel på MoMA i New York, er en af pionererne indenfor den digitale kunst, og det er første gang, han udstiller i Danmark. Gå heller ikke glip af Esben Weile Kjærs ’Butterfly!’, hvor han har kurateret museets samling af dansk og international samtidskunst. Ja, Arken er ’The Place to Go’ i 2023.

Foto: © REFIK ANADOL STUDIO
Refik Anadol. 'Nature Dreams', 2021

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her