Kultur

Jennifer Beals

af Rachel Shelley 27/10/2009
Husker du Alex fra Flashdance? ELLE har kigget i skuespiller Jennifer Beals’ dagbog fra optagelserne til den kommende storfilm The Book of Eli. En dag uden dans, men med kostumer, sport, musik og meditation.

05.10 New Mexico. Natten før den første dag på optagelse til The Book of Eli sover jeg dårligt. Jeg vågner. Mediterer og sørger for, at jeg er i min krop og ikke uden for mig selv.

05.40 I de seks uger, jeg skal være her, har jeg en "fantasy"- murstenshytte i Sandia Park, som ligger midt i ingenting. Jeg cykler op ad the Turquoise Trail - så smukt. Efter en halv time kan jeg ikke mærke mine fingre, så koldt er det. Jeg vender om. Solen er ved at stå op.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

06.40 Løber en tur i stedet for. Det føles rigtig godt, bortset fra at der ikke er noget ilt, fordi vi ligger så højt.

07.10 Et hurtigt bad. Jeans, Ugg'er (UGG-fåreskindsstøvler, red.) og en cowboyhat (skik følge ...). Ingen makeup, vådt hår. Kører til studiet i udkanten af Albuquerque med Joni Mitchell og Patsy Cline på iPod'en.

07.50 Går ned til kostumeafdelingen med en halskæde i postapokalyptisk stil, jeg har lavet til min karakter, Claudia, af ting, som "hun" har fundet. Jeg var tre timer om at lave den, det tager dem et kvarter at kopiere den. Dejligt!

08.00 Tilbage i min trailer. Skifter til Claudias tøj, der er en blanding af indianer, Woodstock og asiat. Mokkasinerne hjælper mig til i bogstaveligste forstand at bevare jordforbindelsen og holde fokus (i modsætning til høje hæle); lange nederdele minder om, at Claudia har været dronning. Luften er så tør, at jeg har lyst til at vaske mine øjne med olivenolie.

08.10 I makeup-traileren. Morgenmaden består af grapefrugt, havregryn, vand med ChlorOxygen (et helseprodukt, red.), et klorofyl-koncentrat, der hjælper mod højdesyge og styrker iltoptaget. Det smager af græs, men det hjælper. Makeuppen består af stort set ingenting - en smule pudder fra Laura Mercier, en fantastisk øjenblyant fra Shu Uemura, der gør mine øjenbryn lidt mere buskede. Min karakter er blind - makeup er derfor ikke rigtig en prioritet. Håret er simpelt: løsthængende eller samlet i en hurtig fletning. Ingen solcreme; det ændrer teksturen i makeuppen. Claudia ville være vejrbidt under alle omstændigheder.

09.00 Jeg er færdig med hår og makeup, men bliver hængende i traileren. Gary Oldman får mig til at grine. Den mand burde have sit eget show. Virkelig.

09.30 Vi øver min scene med Denzel (Washington). Jeg kender ham fra Djævel i Blåt, så der er en tryghed og noget forventningsfuldt over det. Den mand er så usædvanlig og talentfuld. Føler mig som et lille barn - glæder mig til at lege.

10.00 Crewet ordner lyssætningen. Jeg mediterer i min trailer. Det er min første dag, og jeg er nervøs. Så ingen kaffe.

10.40 Kaldes til settet og er skrækslagen, men må slippe det. Først optager vi min side, og Denzel gør noget, han ikke gjorde under prøverne - han trækker en pistol. Som Claudia kan jeg ikke se noget, men kan lugte metallet. Det kan lyde banalt, men for en skuespiller er det fantastisk. De små ting er de bedste. Vi vender kameraet mod Denzel. I slutningen af scenen begynder han at improvisere. Fantastisk. Jeg vil ikke have, at scenen slutter.

13.00 Frokost med skuespillerne Ray Stevenson og Mila Kunis. Jeg vælger laks med fem millioner forskellige salater. Jeg tager en lur i min trailer.

14.00 Til kostumefitting. Kostumedesigneren Sharen Davis (også fra Djævel i Blåt) er skøn. Hun har fundet fantastiske ting i genbrugsforretninger. Vi er som små børn, der raider vores mors klædeskab og prøver det hele. Tager tøj på med lukkede øjne for at finde ud af, hvad der er praktisk for en blind kvinde.

15.00 Finder en kniv til min karakter i rekvisitafdelingen.

16.30 Kører hjem.

17.30 Lynsteger en nem tofuret. Det er niveauet af mine kulinariske evner.

18.00 Tjekker tidsplanen for at se, hvornår jeg skal arbejde igen, og laver "lektier" - gennemgår scener.

19.30 Arbejder på min fotobog til The L Word. Jeg er omgivet af hundredvis af print på gigantiske tavler. Jeg prøver at vælge nogle billeder fra. Jeg er i gang i 45 minutter, bliver frustreret og vasker tøj i stedet for.

20.30 En gåtur i parken, mens jeg kigger på stjerner. Det er klart og stille. Jeg er en eneboer. Jeg er ikke nervøs ved at være her alene, jeg kan godt lide det.

21.30 Meditation.

22.00 En sjældent tilfredsstillende dag på settet. Gennemgår alt det, jeg ville have gjort anderledes, men er stadig glad for at være i Legeland med så mange talentfulde, engagerede mennesker. Læser The Hour I First Believed af Wally Lamb i sengen og falder hurtigt i søvn. En dejlig dag.

Læs også

24 timer med designeren Stine Goya

24 timer med journalisten Simi Jan

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her