Unge kvinder glemmer livsvigtig undersøgelse

Det var bare lidt blødning under sex. Måske nogle uregelmæssige menstruationer eller bare kontaktblødning. Sikkert ikke noget særligt. Sådan tænkte den dengang 22-årige studerende Sofie Winther tilbage i 2020.

“Jeg tænkte overhovedet ikke, at jeg kunne være syg. Jeg kendte intet til livmoderhalskræft og kendte heller ingen, der havde haft celleforandringer, så jeg havde ikke rigtigt nogen at sammenligne mig med,” siger hun.

Der skulle gå næsten fem måneder, før Sofie Winther fik bestilt tid hos lægen. Hun blev henvist til en gynækolog, som foretog et celleskrab, og i november sidste år kom svaret: Sofie Winther havde celleforandringer i livmoderhalsen i stadie CIN3, som er stadiet lige inden kræft. Hun læste svaret i app’en MinSundhed, inden hun kort efter blev ringet op af gynækologen.

“Jeg var virkelig chokeret. Jeg havde jo slet ikke tænkt, at det var noget alvorligt.Og det var ikke bare en lille smule celleforandringer, men ret fremskredent. Pludselig blev jeg bange for, om jeg var alvorligt syg eller ikke kunne få børn,” siger Sofie Winther, der i dag er 23 år.

Risikerer ikke at kunne få børn

Sofie Winther ligger i den unge ende af skalaen for dem, der hyppigst får kræft i livmoderhalsen, som topper mellem 35-45 år, men hun er et eksempel på, at sygdommen, eller forstadierne til den, oftere rammer unge sammenlignet med andre kræftformer. Det er også derfor, at man allerede, fra man er 23 år, bliver tilbudt at gå til screening, også kendt som celleskrab, hver tredje år, så lægerne kan holde øje med eventuelle celleforandringer.

Men i 2020, hvor corona-pandemien fyldte, har 10 procent færre kvinder fået foretaget celleskrab end året før, viser den årlige opgørelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Det er især de unge under 30 år, der er tilbøjelige til at udskyde eller slet ikke tage imod tilbuddet om screening, fortæller overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard. Men det er en rigtig dårlig idé, for næsten 100 kvinder dør af livmoderhalskræft om året.

“Livmoderhalskræft er alvorlig, fordi man kan dø, hvis den opdages sent, og fordi den rammer unge, hvor mange andre kræftsygdomme er hyppigere, jo ældre du bliver,” siger Janne Bigaard.

I dag tager omkring halvdelen af unge ikke imod den første invitation til screening, og de udsætter sig selv for en stor risiko ved ikke at blive screenet. Op mod to-tredjedele af dem, der får konstateret livmoderhalskræft er nemlig kvinder, der ikke har fulgt screeningsprogrammet. Og det handler ikke kun om at undgå kræft, men også om at bevare muligheden for at kunne få børn.

“Hvis man opdager celleforandringerne for sent, risikerer de at have udviklet sig til kræft, og så kan det i mange tilfælde være nødvendigt at fjerne livmoderen. Fordi livmoderhalsen er så kort, skal en kræftknude ikke være ret stor, før man må fjerne livmoderen. Og da sygdommen rammer mange unge, betyder det, at mange risikerer ikke at nå at få de børn, de gerne vil have,” siger Janne Bigaard.

Frygt for fremtiden

Det var bl.a. frygten for ikke at kunne få børn, som fyldte meget hos Sofie Winther. Det satte tanker i gang, hun slet ikke havde på det tidspunkt.

“Jeg havde overhovedet ingen planer om at få børn foreløbig, men da jeg fik at vide, at jeg havde celleforandringer, stod jeg pludselig med en masse overvejelser, som jeg ikke var helt klar til at forholde mig til. Hvad nu, hvis jeg skal have fjernet min livmoder, inden jeg når at få børn?” siger hun.

Fordi Sofie Winthers celleforandringer var i det sidste stadie inden kræft, var det nødvendigt med et såkaldt keglesnit. Hun blev derfor henvist til en specialiseret gynækolog, som fjernede den del af vævet, hvor celleforandringerne sad, i et snit, der har “kegleform”. Indgrebet foretages som regel ambulant og med en såkaldt elektrisk slynge. Sofie Winther var efterfølgende sygemeldt i to uger, hvor hun skulle tage den med ro og bl.a. ikke måtte løfte noget. Men det var ikke så meget de fysiske gener efter indgrebet, der fyldte.

“Jeg var virkelig nervøs efter operationen. Det satte mange tanker om, hvor vigtigt det er at lytte til sin krops signaler og tage det seriøst, når man har symptomer. Det tog lidt tid at forstå, at det kunne ske for folk på min alder,” siger Sofie Winther.

Det er ifølge overlæge Janne Bigaard heller ikke helt uden risici, at omkring 6.000 kvinder om året får foretaget et keglesnit.

“Et keglesnit kan betyde, at man føder for tidligt, fordi man fjerner noget af livmoderhalsen, som i forvejen er meget kort. Man er jo meget forsigtige med indgrebet i dag, men der er en risiko for at føde for tidligt," siger Janne Bigaard og tilføjer, at det er lige meget, om man bliver gravid kort tid efter eller flere år efter et keglesnit.

Når først et stykke at livmoderhalsen er fjernet, kommer det ikke tilbage, og derfor er det bedre at opdage celleforandringerne på et tidligere stadie, så man kan undgå et keglesnit.

Unikt at man kan vaccinere mod kræft

Der er ifølge Janne Bigaard stor uvidenhed og flere misforståelser blandt unge, når det handler om livmoderhalskræft. For det første ved mange ikke, hvorfor man får sygdommen. I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse svarede størstedelen, at celleforandringer skyldes faktorer som rygning, stress, forurening, genetik, alder eller tilfældigheder. Kun få var klar over, at årsagen til livmoderhalskræft er den seksuelt overførte virus, HPV. Og dem, der vidste det, var alle i gruppen af dem, der var blevet screenede.

“Det er et virus, der er årsag til den her sygdom, og det er jo helt unikt, for det har jo betydet, at man har kunne udvikle en vaccine, som beskytter mod en kræftform,” siger Janne Bigaard.

Men alt for mange unge, der er blevet vaccineret mod HPV, ved ikke, at at de rent faktisk bliver vaccinerede mod et virus, der forårsager kræft, forklarer overlægen. Det gjaldt også Sofie Winther. Hun hører til en af de første generationer, som siden 2009 er blevet tilbudt en vaccination mod HPV, som i 99% er årsag til sygdommen. Men selvom Sofie Winther blev vaccineret som ung teenager, koblede hun ikke vaccinen til kræft.

“Jeg tænkte ikke over, at HPV-vaccinationen havde noget at gøre med livmoderhalskræft. Jeg tror bare, mine forældre fortalte mig, at jeg skulle have den, og så tænkte jeg ikke mere over det,” siger hun.

Unge mangler viden

Det er også en udbredt misforståelse er, at man ikke kan få celleforandringer eller livmoderhalskræft, hvis man er vaccineret mod HPV. Men fordi der findes mange forskellige varianter af HPV, er vaccinen ikke en garanti for ikke at få celleforandringer.

“Vaccinen beskytter mod 90% af de virustyper, som kan give kræft. Derfor er det vigtigt at tage imod tilbuddet om screening på trods af vaccination,” siger Janne Bigaard.

Endelig er der for nogle en barriere i, at et celleskrab indebærer en gynækologisk undersøgelse.

“Kvinder mangler viden om formålet med undersøgelsen og synes derfor ikke, den er lige så relevant som andre undersøgelser. De synes, det er besværligt at bestille tid hos lægen, og at den gynækologiske undersøgelse er lidt træls, men de gør det, hvis de skal have p-piller eller er bekymrede for en kønssygdom,” siger Janne Bigaard, som samtidig erkender, at man godt kunne gøre mere for at nå de unge, som fx færdes mere på Instagram end i deres e-boks.

Sofie Winther var endnu ikke blevet indkaldt til screening, fordi hun kun var 22 år, da hun fik konstateret celleforandringer, men hun kan godt forestille sig, at en indkaldelse i e-boks kunne gå under radaren hos mange i hendes generation.

“Det er jo en svær alder, fordi mange enten holder sabbatår eller har travlt med studier, så jeg ville nok mest lægge mærke fx en kampagne eller video på sociale medier, som synliggør, hvorfor celleskrab er vigtig,” siger hun.

I dag, næsten et år efter, fylder det stadig meget hos hende, at hun har haft celleforandringer og er blevet opereret.

“Jeg tænker tit på, hvad der sker næste gang, jeg skal til tjek, hvis det skulle blive alvorligt. Jeg er også blevet bedre til at sætte pris på de små ting i mit liv, og at jeg er sund og rask. Det er i hvert fald noget, jeg prøver at efterleve,” siger Sofie Winther.

Hendes råd til andre er derfor at tage imod screeningerne og huske på, at man langt fra altid har symptomer, når celleforandringerne er i et tidligt stadie.

“Jeg skulle helt klart have været langt hurtigere om at gå til lægen. Selvom små ændringer med ens krop ikke virker som noget alvorligt, kan det sagtens være det, og det vil jeg klart tage mere alvorligt i fremtiden,” afslutter Sofie Winther.

Det skal du vide om livmoderhalskræft og HPV

• Livmoderhalskræft skyldes i over 99% af tilfældene HPV-virus. Over 80% af alle seksuelt aktive mænd og kvinder vil på et tidspunkt være smittet med HPV.
  

• Livmoderhalskræft er årsag til næsten 100 dødsfald om året. Hvert år får omkring 365 kvinder konstateret sygdommen.
  
• Cirka 15.000 kvinder får hvert år konstateret celleforandringer, eller forstadier, og cirka 6.000 af dem får foretaget et keglesnit.
  
• Siden 2009 er piger blevet tilbudt vaccine mod HPV-virus, og siden 2019 er vaccinationen også blevet tilbudt drenge. Vaccinen beskytter desuden mod bl.a. kræft i ydre kønsorganer, analkræft og mund-svælg-kræft, som også skyldes HPV.
  
• En ny stor dansk undersøgelse har vist, at vaccinen virker. Forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med 86% hos kvinder, der blev vaccineret mod HPV, inden de blev 20 år.
  
• Det er vigtigt at blive screenet for celleforandringer, selvom man er vaccineret, da vaccinen ikke dækker alle de HPV-vira, som giver kræft. Kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt screening for celleforandringer. Også kendt som celleskrab.
  
• Celleforandringer eller livmoderhalskræft giver sjældent symptomer i de tidlige stadier, men det kan være blødning ved samleje, blødningsforstyrrelser eller ildelugtende udflåd, som kan indeholde blod.
  
• Ved udbredt sygdom kan det være smerter i underlivet, som kan stråle om i ryggen eller ned i benene, vægttab, træthed og appetitløshed.
  
• Behandling af livmoderhalskræft kan være et keglesnit, men det kan ofte være nødvendigt at fjerne livmoderen. Kemoterapi og stråler kan være nødvendige ved spredning.
  

Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Statens Serum Institut.