Fertilitet Tine laver kosttilskud til ufrivilligt barnløse: "Efter min tredje spontane abort måtte jeg gøre noget"

Foto: PR

Hvordan oplevede du selv den periode i dit liv, hvor du kæmpede med ufrivillig barnløshed?

”I perioder har det fyldt alt i mit liv. Første gang tog det ca. et år, før jeg blev gravid, så vi nåede at tænke, der måske var noget galt og fik undersøgt sædkvalitet mm. Jeg havde nok bare haft en forestilling om, at jeg ville stoppe med p-piller, få min menstruation og blive gravid måneden efter. I dag ved jeg, at der skal lidt mere til. Vi gik derfor i gang igen, da vores ældste datter, Charlie, var ca. 1,5 år. De efterfølgende 2,5 år blev nogle af de sværeste år i mit liv. På 18 måneder havde jeg 3 spontane aborter og var sammenlagt gravid i 9 måneder uden resultat. En af mine graviditeter endte med en operation i starten af uge 14. Det var en virkelig turbulent tid, og når jeg tænker tilbage på den tid, hvor alt handlede om ’projekt-baby’, så husker jeg den med enorm stor fortvivlelse, ensomhed og søgen efter svar. Fortvivlelse fordi; hvordan kunne det ske for mig? For os? Vi var begge 30+, men rent statistisk set ikke i nogen ’farezone’. Vi var begge sunde og raske, så hvad i alverden gik galt? Og ensomhed; selv om Peter og jeg havde hinanden, så gennemgik jeg nogle fysiske og psykiske forandringer undervejs, der gjorde ondt. Det var MIN krop, der ikke makkede ret. Hver dag gik jeg på arbejde med en kæmpe hemmelighed og for et ekstrovert menneske som mig, kan det virke ret ensomt ikke at dele sine følelser med mennesker, man holder af, men jeg var utrolig bange for at blive fyret, hvis jeg delte min sorg og drøm. Hver mandag blev jeg nødt til at komme med en dårlig undskyldning på arbejdet, så jeg kunne cykle ud til det tårnhøje helvede: Herlev Hospital, i raseri over modvinden, for at få taget endnu en blodprøve, der kunne måle mit hormontal. Hver mandag aften sang jeg for mere end én, når vores førstefødte, Charlie, skulle puttes. Jeg tænkte på mine tabte graviditeter med sorg og længsel, og det gør jeg i øvrigt stadig sommetider, men der går længere og længere imellem."

"Min læge var ikke specialiseret i fertilitet, og hun havde ingen råd til, hvad jeg selv kunne gøre. Hun forholdt sig kun til det hardcore medicinske. Hun vidste, at jeg skulle spise nogle vitaminer og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På nettet fandt jeg velmenende husmorråd, som ’persille øger sexlysten’, ’stil dig på hovedet efter sex’ og lignede pseudovidenskabelige fjollerier. På det tidspunkt kunne jeg heller ikke finde nogle netværk med ligesindede, så jeg endte faktisk med at grave mig dybt ned i researchen og undersøge sagerne selv. Det var nok min måde at overleve og forsøge at tage kontrollen tilbage over mit eget liv. ”

Hvad gjorde det ved jeres parforhold?

”Min søde mand kunne blot se til, mens jeg kastede mig rundt i hormonelle rutsjebaner og midlertidig sindssyge. Heldigvis har jeg giftet mig godt, og uden Peter var jeg aldrig kommet så stærkt igennem. Selv om jeg gerne ville, så var jeg måske ikke altid i stand til at se hans sorg. Jeg husker tydeligt en dag, og det blik han gav mig, hvor han sagde, at jeg altså ikke var den eneste i sorg. Jeg skammer mig faktisk lidt over, at han skulle sige det SÅ tydeligt til mig. Jeg havde bare hovedet omkring min egen smerte og krop, så jeg glemte at hæve blikket. Når jeg ser tilbage, så tænker jeg, at det var en ekstrem hård periode at være i for min krop, for min psyke og til tider også for Peters og mit parforhold, men jeg kan med stolthed i stemmen sige, at vi er kommet styrket ud af det hele.”

Oplevede du, at det var en mulighed at tale med din omgangskreds om den krise, du gik igennem, eller er det et tabu?

”For mig var det et tabu, og jeg talte ikke med særlig mange om det. Ikke fordi jeg ikke ville eller havde behovet, men jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle starte den samtale… “Jo, forresten så har jeg lige haft en spontan abort...” Hvornår skulle jeg lige starte den samtale? Jeg kunne ikke lide at sætte mig selv i centrum som hende, det var synd for, men på den anden side, ville jeg også gerne dele min smerte. Ikke for medlidenhedens skyld, men for at vise hvor stærk, jeg i virkeligheden også følte mig, i min sorg - at jeg stadig magtede karriere, hjem og barn ved siden af. Du skal dæleme ikke tage fejl af en kvinde i fertilitetsbehandling - det kræver altså nosser at få det til at løbe rundt! I starten delte jeg mine graviditeter med min familie, men det stoppede jeg med. Jeg kunne mærke, at særligt min mor blev meget ked af det på mine vegne, når graviditeten gik til - og helt ærligt, så kunne jeg ikke rumme mere sorg.”

”Et af de steder jeg havde sværest ved at dele min sorg, var 'sjovt' nok et af de steder, jeg brugte det meste af min tid, nemlig på jobbet. Vi havde haft at et par fyringsrunder og var ved at flytte en stor kosttilskudsproduktion fra Danmark og ned til vores kollegaer i Italien. Som kvinde i fertilitetsbehandling er du ikke beskyttet på arbejdsmarkedet, medmindre du sygemelder dig, og jeg havde ikke lyst til at ryge ved næste runde. Så det blev til godt et år i en osteklokke, før jeg havde endnu en spontan abort i starten af uge 14. Netop som jeg havde fået fortalt om min lykkelige tilstand fredag eftermiddag, gik det galt igen, og jeg kunne så møde ind mandag morgen for at meddele, at det var tilbage til status quo. Mine kollegaer viste sig at være fuldstændig fantastiske, min arbejdsplads rummede mig, og jeg fik ovenikøbet den forfremmelse, jeg havde søgt. Jeg kan stadig blive helt rørt, når jeg tænker på deres omsorg, og det var en enorm befrielse for mig.”

Hvad er ifølge dig den største forskel på mænd og kvinder, når det kommer til ufrivillig barnløshed?

”Det er et rigtig godt spørgsmål. Først og fremmest tror jeg, det er individuelt fra mand til mand, kvinde til kvinde og par til par. Men hvis der er en stor nævneværdig forskel, udover den fysiske, så tror jeg, den ligger i, hvornår vi ’ankommer’ som mor og far. Når du som kvinde har besluttet dig for, at nu vil du være mor, så kommer det meget hurtigt til at fylde dine tanker, og med tiden fylder graviditeten det meste af din verden. Vi indstiller os og begynder at transformere os til mødre. Det er en løbende proces, men den sættes i gang, dét øjeblik du beslutter dig. Vi bliver hurtigt meget bevidste om vores kost og sundhed. Vi sættes på et cyklus-tog og begynder at undersøge vores fysiologi, og pludseligt ser vi barnevogne og gravide maver overalt. Med andre ord, så tror jeg, at vi kvinder ankommer som mødre langt før, manden ankommer som far. Og når det så viser sig, ikke at være så ligetil at blive forældre, som vi måske havde forestillet os, jamen så er det her, hvor vi får de her mange barnløse mødre, og med tiden også fædre. Det er nok noget af det mest smertelige ved ufrivillige barnløshed, at vi er ankommet som forældre, vi er klar til den del i livet, og så bliver vi bare sat på en lang venteliste.”

I dag er du mor til to. Hvad gjorde du for at blive gravid igen?

"Eftersom jeg var god til at blive gravid, så kom jeg aldrig i fertilitetsbehandling på en klinik, men stod på trappen ind til Enheden for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet. Efter min tredje abort var jeg fuldstændig ude af mig selv af både fysisk og psykisk smerte. Og jeg husker særligt en aften, hvor jeg sad på det kolde køkkengulv med mit grådopløste ansigt i mine lige så opløste hænder og tænkte, at nu måtte jeg simpelthen gøre noget anderledes. Jeg havde brug for selv at handle. Så fast besluttet gik jeg minutiøst i gang med at udrede min krop og dens mindste behov. Jeg ved ikke, om det var mit arbejde i medicinalindustrien, der fik mig tro på, at jeg kunne komme gennem bunker af kompleks forskning, men jeg kastede mig ud i det. Jeg besluttede mig for at terpe litteraturen. Jeg snakkede med laboratoriet på mit arbejde, med farmaceuter og fertilitetslæger, og så satte jeg mig særligt meget ind i, hvad der ville være den optimale kost for mig. Ikke at jeg begyndte at måle min kost ned til mindste gram eller leve efter en streng fertilitetskur, men jeg lavede en håndfuld tommelfingerregler, som jeg begyndte at spise og leve efter. Særligt var det vigtigt for mig at få gode næringsstoffer. Så masser af økologisk grønt, gode kosttilskud og meget mindre raffineret sukker blev en stor del af min hverdag, og er det stadig den dag i dag. Allerede efter en måned havde jeg det fysisk helt anderledes, og selv om jeg stadig havde meget frygt i mig, så kunne jeg oprigtig mærke, at min krop takkede mig for min kostomlægning. Så da jeg blev gravid fjerde gang efter min første fødsel, var jeg ved et helt andet mod. Vores anden datter, Emilie, bliver 4 år til oktober."

Nu har du jo nærmest viet dit liv til fertiliteten. Fortæl om La Roar Life Science?

"Efter sådan en aha-oplevelse fik jeg et stor behov for at dele det med andre kvinder i samme situation. La Roar Life Science udvikler kosttilskud til mænd og kvinder, der planlægger familieforøgelse. Efter min sidste graviditet havde jeg opbygget en enorm viden om min egen fertilitet og var dykket særlig meget ned i min kost og mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Al den viden ville jeg gerne give videre. Faktisk startede det helt af sig selv med rådgivning til veninder og veninders veninder, men efter ganske kort tid havde jeg kvinder i røret, jeg aldrig nogensinde havde mødt. Kvinder, der måske ligesom jeg, havde haft én eller flere spontane aborter, ikke havde nogen cyklus eller egentlig bare gerne ville være gravide og søgte viden ift. kosttilskud. Det fik mine øjne op for, hvor meget verden har brug for mere viden, når det handler om vores fertilitet."

"For mig var det naturligt at søge viden i faglitteraturen. Men i og med jeg på daværende tidspunkt også arbejdede i medicinal- og consumer healthcare-industrien, kunne jeg ikke begynde at produktudvikle, før jeg havde sat mig fri af vores kontrakt. Derfor sagde jeg efter 8 år farvel til mit gode job hos Pfizer og stiftede La Roar Life Science sammen med min mand Peter. Jeg søgte en plads inde på Sund Hub, en del af Copenhagen Science City, som jeg fik. Så fra at sidde hjemme ved køkkenbordet havde jeg nu adgang til Københavns Universitets humanernæringseksperter, farmaceuter, sygeplejersker, Ph.d-studierne og en kæmpe forskningsdatabase." 

"Vi brugte halvandet år på at opbygge vores egen forskningsdatabase, indhente råvarer og teste dem af i laboratoriet, før vi endelig var klar med FertilityCare, som er vores første produkt. Men allerede nu har vi FertilityMan, PregnancyCare og MommyCare på vej. Alle produkter, jeg er utrolig stolt af, og som jeg glæder mig til at lancere i løbet af sommeren 2020." 

Foto: PR

"Der er stadig en sund skepsis ved nogle af vores kunder, når vi møder dem første gang. For det er virkelig en jungle, og det er svært at vide, hvad man skal tro på. Men når vi forklarer og viser, hvordan vi følger Sundhedsstyrelsens og andre myndigheders videnskabelige retningslinjer, og at alle 28 aktive næringsstoffer rent faktisk har store internationale undersøgelser bag deres dokumenterede effekt, så oplever vi, at vores kunder virkelig tager FertilityCare til sig."

Den 29. april 2020 udkommer jeres podcast Join The Pudding Club. Hvad kan lytterne glæde sig til?

"De kan glæde sig til at møde ægte fortællinger fra mænd og kvinder, der selv på den ene eller anden måde har haft udfordringerne helt tæt inde på livet, enten qua deres eget forløb eller via deres jobs. Vi har fx Sundhedsminister Magnus Heunicke inde for at snakke om, hvad Danmark vil gøre ved den store fertilitetskrise, vi oplever lige nu. Hvert fjerde par i Danmark oplever udfordringer med at blive gravide, hvilket er alt for mange. Der er store følelser på spil, og det er helt ærligt ikke altid let at lytte til. Men gennem smerten får vi virkelig også lov til at forstå og udvikle os både sammen og hver for sig." 

"Join the Pudding Club har i øvrigt sit helt eget panel bestående af Tina, Emma og Camilla, der alle tre kæmper med ufrivillig barnløshed. De er alle helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet. At være i fertilitetsbehandling eller ufrivillig barnløs er noget, der sætter sine spor i os. De giver et meget godt indblik i, hvad det er for nogle problematikker, man støder på i sin hverdag, når man kæmper. Vi får også eksperter i studiet, som fx læge Anna Grynnerup fra Læger Formidler, der tager os igennem det kvindelige reproduktive system, naturopath i funktionel medicin Caroline Fibæk, der fortæller om vores hormoner, og hvorfor det er så vigtig en del af vores fertilitet og fertilitets-coach, yoga- og mindfulness-instruktør Thilde Vesterby, der taler om det psykiske aspekt og om at finde ro i nuet."

Hvem drømmer du om at invitere ind i Pudding Club-studiet til en snak om ufrivillig barnløshed?

"Det kunne helt klart være fedt at vende blikket en tur mod udlandet. For selv om Danmark holder verdensrekorden i årlige fertilitetsbehandlinger, så står det heller ikke helt godt til hos vores skandinaviske naboer, og i England er det en kæmpe industri. Jeg er i det hele taget bare nysgerrig på, om vi kunne lære noget af hinanden, når det kommer til at forbedre fertiliteten blandt mænd og kvinder verden over."

Hvad ville du ønske, du kunne ændre ift. diskursen omkring fertilitet, ufrivillig barnløshed, behandlinger mm.?

"Jeg ville sætte mere fokus på forskning og forebyggelse. Vi ved ganske enkelt ikke nok om problematikken. Der findes hele den her gruppe af uforklarlige barnløse, hvor tilsyneladende sunde og raske individer bare ikke lykkes med at blive gravide eller med at gennemføre en graviditet. Rent genetisk har det ikke været en udfordring længe nok til, at vi har udviklet infertile gener, hvilket fortæller os, at så må det have noget med miljøet at gøre, og det mener jeg, vi bør forske mere i. Jeg mener også, vi bør oplyse og uddanne mere. Selv om vi ikke altid selv er skyld i vores infertilitet, så er der trods alt noget, vi selv kan gøre. Det ved vi fra forskning. Vi skal ikke først gribe ind, når de tre spontane aborter er sket, som vi gør i dag. Det bør vi allerede gøre efter én ufrivillig abort, og det kunne faktisk gøres med ganske få virkemidler, fx en infomail i din e-boks a la ’her er 7 gode råd til dig og din fertilitet, samt det forløb du kan forvente ved at naturlig abort, medicinsk abort eller udskrabning’. Mere behøves faktisk ikke. Men der går bureaukrati i det, hvilket gør sådan en mail enormt kompliceret at udforme, og så bliver det et spørgsmål om penge og prioriteringer. Det virker bare så omsonst, at vi alle selv skal ud og opfinde den dybe tallerken, og at vi ikke er bedre til at hjælpe hinanden i vores livs største krise."

Du kan læse mere om La Roar på hjemmesiden HER, følge med på Instagram HER og høre første afsnit af Join The Pudding Club HER

Relaterede artikler