Petra Nagel ”Selvom det ser umuligt ud, så skal alt nok gå”
Foto: Petra Kleis
Interview

Petra Nagel: ”Jeg havde et billede af, at jeg skulle have styr på familie, bolig og arbejde, inden jeg blev 30 år”

af Josephine Sjelhøj 28/09/2021
Petra Nagel har netop udgivet den hudløst ærlige bog ’Ting, jeg har lært, da det var for sent’, der handler om alle livets vigtige lektier. ELLE har talt med tv-værten, som er klar til at dele ud af alt lige fra venskaber, forældre og ungdommens fejltagelser til kiksede sex-oplevelser og utroligt dårlig smag.

D. 28. september udgav journalist og tv-vært Petra Nagel bogen ’Ting, jeg har lært, da det var for sent’. En bog, der fortæller, at det er helt okay ikke at vide, hvem man er eller hvad man skal – det hele skal nemlig nok løse sig på et tidspunkt.

Igennem bogens 11 kapitler skriver Petra om alt lige fra venskaber, forældre og ungdommens fejltagelser til kiksede sex-oplevelser og utroligt dårlig smag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Når man spørger Petra om, hvorfor det lige præcis er denne bog, hun har valgt at lave, så er svaret simpelt.

”Fordi jeg syntes, at den manglede. Jeg gad godt selv at have haft sådan en bog, da jeg var yngre," fortæller hun til ELLE.

Netop det med at skabe noget, man selv mangler, er blevet hendes mantra i alt, hun gør. Hvis man tidligere har set tv-værten i programmerne ’Petra dater hele verden’ eller ’Petra elsker sig selv’, så er det tydeligt, at hun ikke er bange for at dele ud af de emner, der måske er svære for mange at tale om. Og det er der en god grund til. Petra har nemlig et mål om at komme ud med de budskaber, hun selv savnede i de hårde perioder af sit liv, og hun håber derfor, at hendes nye bog kan hjælpe andre med den følelse.

Jeg håber, at unge på en eller anden måde kan læse sig frem til, at bare fordi de ikke får 12 i skolen, eller hvis de måske savner at have en tæt veninde, så skal det hele nok gå,” siger hun.

Læs også: Ny trailer viser Kristen Stewart i prinsesse Dianas brudekjole

Fra uønsket hårvækst til følelsen af ikke at være nok

For mange kan det være svært at håndtere følelsen af ikke at have opnået alt det, man havde drømt om inden en bestemt alder. Presset om at skulle nå bestemte mål fylder hos rigtig mange – og det gjorde det også hos Petra. Det vil hun gerne være med til at gøre op med, og derfor skriver hun hudløst ærligt om alle de oplevelser, både gode og dårlige, hvor hun har lært noget vigtigt.

Jeg havde et billede af, at inden jeg fyldte 30 år, så skulle jeg have stiftet en familie, have et godt sted at bo, og have et godt arbejde. Tingene skulle være faldet på plads. Men da jeg så fyldte 30, var det overhovedet ikke sådan, det så ud. Jeg boede alene i en lejlighed og jeg havde ikke nogen kæreste. Jeg havde jobbet, men jeg syntes overhovedet ikke, at jeg matchede alt det, jeg burde, og det er jo egentlig ret fjollet at have det sådan,” fortæller Petra, og siger samtidig, at hun automatisk blev mere afklaret med sin alder, da hun fik sit første barn.

For Petra er det især også vigtigt at fortælle, at selvom det føles som om, at man skal opnå bestemte ting, inden man fylder en vis alder, så er det slet ikke sådan virkeligheden er. Man behøver nemlig ikke at være på en bestemt måde for at have et godt liv, så det handler om at være lidt sødere mod sig selv i stedet for at slå sig selv i hovedet over alle de ting, man måske ikke er. Og så skal man huske på, at selvom nogle ting virker store og uoverskuelige, så betyder de ikke helt lige så meget i det store billede.

Det var især, da jeg var yngre, at jeg gik meget op i de ting, jeg nu kan se, var meget små. Men det gør man jo. Det er det, der fylder. Men der er vigtigere ting, end at bekymre sig om man har fået en større mave eller være ked af, at ens veninder ikke ringer. Når man bliver ældre finder man ud af, at selvom de følelser er rigtige at have, så findes der andre ting, der betyder en smule mere,” fortæller Petra til ELLE.

Læs også: Kom helt tæt på et af Danmarks hotteste modepar i ny serie

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her