Oh Land: ”Jeg er blevet mere fri, efter jeg har opdaget, at man alligevel ikke kan planlægge noget”

Regnen lå tungt over den aarhusianske festival, NorthSide, kort tid før vores planlagte interview med sangerinden, Oh Land.

Men på slaget 14.00, da vi skulle mødes med den boblende, legesyge, smilende og smukke sangerinde, stoppede regnen, og man skulle næsten tro, at humørbomben, Oh Land, havde haft en finger med i spillet.

Lørdag den 8. juni 2019 kl. 17.45 var det Oh Lands tur til at indtage Grøn Scene på NorthSide Festival.

Et par timer før var hun fløjet ind fra Bruxelles, hvorfra hun havde givet koncert fredag, og vi fangede hende backstage i et stille øjeblik, før det atter gik løs.

Læs også: 10 styles til festivallooket på budget.

Der er gang i den for 34-årige Nanna Øland Fabricius, som Oh Land hedder i virkeligheden.

I 2018 gennemgik hun en skilsmisse, i 2019 agerede hun for første gang dommer i sangprogrammet, X-factor, og i dag har sangfuglen atter fundet kærligheden – ligesom hun er aktuel med et helt nyt album.

Vi mødte den smilende sangerinde, som det bare er svært ikke at forelske sig i:

Hvordan er det at være på NorthSide?

Det er fedt! Jeg elsker at være på NorthSide. Det er en total luksusfestival, man kan få klippet hår og få massage, og backstage-området er en drøm. Jeg har fået østers til morgenmad! Det er tredje gang, jeg spiller her nu, og det er virkelig et fedt sted at vende tilbage til. Det er jo en højprofilfestival - lidt som Roskilde Festival i Jylland - så det er virkelig nogle fede navne, der spiller her, og så er det rart, at det er lidt mindre, for både små og store bands spiller på lige store scener, så der er ret fed energi. Der er god fokus på dem, der spiller, fordi der ikke er tusinde scener samtidig. Alle har et stort publikum, og man får set mere, end hvad man ville gøre, når man skal prioritere.

Hvad er dit forhold til Aarhus?

Jeg har ret mange minder herfra og et godt forhold til Aarhus. Det er virkelig en magisk by for mig af personlige årsager. Jeg er kommet her meget, både fordi jeg studerede på Det Jyske Musikkonservatorium, men jeg har også spillet her en del og haft nogle virkelig fantastiske oplevelser her. Aarhus er mit sommerhus fra København – man kan få alle de samme ting bare i en ny scenografi.

Der er sket mange ting i dit liv på det seneste, og man kan høre at Family Tree er inspireret af din skilsmisse. Hvad har været den største lærestreg ved hele den oplevelse?

Family Tree er først og fremmest bare inspireret af alle de ting, der er sket i mit liv, inklusiv en skilsmisse, så det er ikke som sådan et skilsmissealbum, men jeg har oplevelet et kæmpe brud, og det handler det også om. Det er vigtigt for mig at sige, at det er fuldstændig subjektivt, hvordan man hører sangene og teksterne, og det er også skrevet som en abstraktion. Der er mange sandheder, og min musik og min kunst er ikke virkelighed. Det er sange, der er kommet ud fra nogle virkelige hændelser, men de er blevet opfattet af mig og omformet af mig. Det er ikke fakta, og man kan læse det ud af det, som man vil.

Den største lærestreg har nok været at opdage, at man ikke skal rende rundt og tro, at man kan planlægge alt i sit liv. Man bliver på en eller anden måde mere fri, når man opdager, at man alligevel ikke kan planlægge noget. Så er man i rimelig god kontakt med de huller, der kan være i tilværelsen, og det er nogle gange lettere end bare at gå og lade som om, at alting er perfekt.

Kunne du finde på at gifte dig igen?

Så langt er jeg ikke i mine tanker, men jeg vil i hvert fald sige det sådan her: Jeg fortryder intet.

Har du haft et holdepunkt igennem bruddet, som har hjulpet dig?

Musikken. Musikken er virkelig min allermest fortrolige, jeg har ikke noget at skjule overfor musikken, så jeg siger ikke, hvad musikken gerne vil høre, jeg siger bare præcis, hvad jeg føler. Musikken dømmer ikke, den bliver ikke skuffet, den bliver ikke vred, den bliver ikke ked af det, den går bare med lige meget hvilken følelse, man har, og derfor er musikken et sted, hvor jeg aldrig skammer mig over noget.

Betyder det, at du skriver nogle ting udelukkende grundet den personlige proces som aldrig bliver udgivet?

Sådan var det måske før i tiden, men jeg vil sige, jo ældre jeg bliver, jo mindre har jeg brug for at opretholde en distance, og jo mere har jeg lyst til at være i kontakt med folk på en ægte og ærlig måde, og derfor skjuler jeg færre og færre ting, og det kan du også høre på mit album.

Du har også haft et helt nyt job som X-factor-dommer. Hvordan var det?

Ja, det var fandeme vildt. Det er for sindssygt, det er jo ekstremsport indenfor musik- og tv-underholdning. Det var virkelig sjovt at gå ind i et fasttømret format, der bare kører på rutiner og med hardcore fans. Jeg var ikke selv en hardcore fredagsseer, men jeg har også boet syv år i New York, så jeg var i det hele taget rimelig sat af i forhold til, hvad der foregik af underholdning i Danmark. Men jeg kan huske, at jeg så det, dengang jeg stadig boede i Danmark, og særligt auditions, synes jeg, var sjove. Så det er da helt vildt sjovt, at jeg har set noget som helt ung, og nu er jeg selv inde i fjernsynet og laver det. Men det var også udfordrende. Jeg er vant til at være kreativ indenfor nogle rammer, som jeg selv sætter, og her var der lige pludseligt et format, som jeg til dels skulle passe ind i, men også lære at hacke, og dét prøvede jeg virkelig. Jeg fandt hullerne, hvor jeg kunne gøre noget anderledes, og så gjorde jeg det.

Kan du dele et X-factor-hack?

Jamen efter første live show gik jeg ud med en følelse af, at vi alle sammen gjorde det godt og lige ud af landevejen. Vi lavede nogle skidegode covers, Ankerstjerne var dygtig, Blachman var dygtig, jeg var dygtig, vi lavede dygtig, god covermusik. Og så havde jeg det bare sådan: Fuck hvor kedeligt. Det gider jeg simpelthen ikke. Så omlagde jeg bare hele min måde at tænke på, og derfra blandede vi numre og gjorde lige præcis, hvad vi havde lyst til. Fra da af lavede vi ikke en eneste original version, det var der, vi begyndte at lave orkestrale versioner af Gangsta’s Paradise og tage englevinger på og køre på el-scootere.

Har du stadig kontakt til dine deltagere?

Ja, det har jeg faktisk. Jeg er involveret i Maria og Beas management og guider og hjælper dem. Dem skal I nok høre mere til.

Du har en USA-tour planlagt til efteråret. Hvad glæder du dig til, og hvad kan det amerikanske publikum glæde sig til?

Jeg er turneret rigtig meget i USA, og det er et vildt land at turnere i, fordi det er så uendeligt stort, man kan aldrig blive færdig med det. Jeg elsker det, fordi jeg har nogle virkelig fantastiske fans derovre, som går all-in med glitter i hele hovedet, så det er virkelig fedt at tage rundt derovre. Det er nogle virkelig fede byer jeg skal til, men jeg har lavet en lidt mindre tour, fordi jeg kun turnerer de dage, hvor jeg ikke har min søn, Svend.

Du har fundet kærligheden på ny. Hvordan har det været at forelske sig som voksen kontra meget ung?

For mig ændrer følelsen af forelskelse sig ikke særlig meget. Jeg forelsker mig på samme måde, som jeg gjorde, da jeg var 10 år på den der fuldstændige fantastagtige, jeg-kan-flyve måde. Der bliver jeg ikke særlig meget mere moden.

Du har arbejdet med din kæreste Adi Zukanovic på det nye album. Hvordan var det?

Generelt blander jeg alt ret meget, det er måske både min force, men også min akilleshæl. Jeg har ikke tydeligt opdelte grænser mellem arbejde og privatliv og kærlighed og business, det hele smelter bare sammen i et stort rod, og det er både fantastisk, men det kan også have sine udfordringer – sådan har det nok i virkeligheden altid været med mig.