Irina Olsen taler ud om fertilitetsproblemer
Foto: Dan Mariegaard
Bryd tabuet

Irina Olsen åbner op om fertilitetsproblemer

af Cecilie Stubkjær Ottosen 13/04/2021
Mange danske kvinder kæmper med at blive gravide, og det samme gør skønhedsentreprenør og influencer Irina Olsen. Hun har for nyligt brudt tabuet, og talt ud om sine fertilitetsproblemer. Læs med, og se Irinas vigtige opslag.

Det at blive gravid kan for mange være et stort problem, og noget, som både kan tage lang tid og være psykisk hårdt. Faktisk har hele 15% af alle par i Danmark problemer med at få børn.

Og selv hvis man så endelig bliver gravid, så er risikoen der stadig for, at man mister barnet igen. I Danmark bliver cirka 20.000 fostre årligt tabt, hvilket svarer til, at cirka 25 procent af alle opnåede graviditeter går til grunde. Det kan du læse meget mere om lige HER.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Flere og flere kendte danskere er begyndt at åbne op om graviditetstab og kampen for at blive gravid, og nu har skønhedsentreprenør og influencer Irina Olsen talt ud om sine fertilitetsproblemer.

Læs også: 8 influencere viser her, hvorfor du ikke skal tro på alt, du ser online

Irina har sammen med manden, og den tidligere Vild med dans-deltager, Morten Olsen (bedre kendt som Faustix), datteren Allessia fra 2015, og de har i længere tid nu ønsket sig barn nummer to. Det har desværre ikke været så nemt, som de havde drømt om, og diverse spørgsmål fra omverdenen har ikke gjort processen nemmere.

Irina har derfor åbnet op på sin Instagram om sine fertilitetsproblemer.

Irina skriver til sit billede:

”"Irina, er det rigtigt, at du er gravid?"
Jeg bliver jo ikke overrasket over lignende spørgsmål hver dag. "Skulle I ikke have nr. 2?" Men det er som om ud over mine egne forventninger om, at det burde da ske lige så nemt som 1. gang, så kommer andres forventninger oveni det, og minder mig om det hver 5. minut af dagen. Jo længere tid det tager, jo mere fylder det. Men for nogle mdr. siden havde jeg ikke skrevet dette post - der var jeg ikke endnu. Jeg har haft lukket det her helt inde, og selv Faustix har haft svært ved at få ting ud af mig. Jeg er nu over fasen, hvor jeg tænker "Hvorfor gider min krop ikke det her?". Jeg bebrejder ikke mig selv og stoler på timingen af det hele. I have to!

Læs også: 20 spørgsmål til Ida-Sophia

Dem der har læst min bog ved, at der er lidt mere til denne historie, og det valg jeg tog dengang har også strejfet mine tanker nogle gange.

Sidste måned troede jeg ENDELIG, at det lykkedes, men ville lige vente med at fortælle det til Morten til, at jeg var 100%. Jeg var gået mange dage over tid, og testen var positiv. Men så kom smerterne, og det blev ikke til noget alligevel.

Jeg kan huske, at jeg gik rundt og gav mig selv lov til at være superglad i kort tid, for nu lykkedes det jo. Jeg kunne næsten ikke fremstamme ordene til Morten, da jeg skulle fortælle ham, hvorfor jeg græd så voldsomt. Man tør næsten ikke at glæde sig på forhånd, inden man tager 5 positive tests, og så braser det hele så hurtigt igen.

Læs også: Amanda Gorman stjæler showet endnu en gang med ny bog

Jeg er alligevel et ret godt sted i mit hoved i disse dage, og passer på mig selv, samtidig med at vi ikke stresser over noget, selvom frustrationen overtager lidt nogle dage. Påvirker det her mig - JA! Jeg kan blive lidt ked af det nogle dage, men er samtidig helt sikker på, at alt er, som det skal være, og vi selvfølgelig bliver forældre igen.

Det er noget, jeg har gået med det sidste års tid, og jeg havde brug for at sætte lidt ord på det nu. For jeg har egentlig tænkt på, at hver gang jeg har åbnet op om de sårbare emner de sidste 10 år, så har I også været der for mig. For i bund og grund går mange af os igennem de samme ting. Virtuelt kram.”

Vi kan kun tilslutte os alle de støttende kommentarer, som Irina har modtaget på sit opslag. Det er vigtigt at bryde tabuet om fertilitetsproblemer, og det er supersejt, når kvinder, som Irina, tør tale højt om de svære ting i livet. Vi er helt sikre på, at der sidder andre bag skærmen, som har kunnet finde støtte og trøst i Irinas vigtige opslag.

Læs også: Derfor bør alle kvinder (og mænd) vide, hvad tuberøse bryster er

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her