Love is not a crime Ina: ”I perioder bliver jeg mere seksuelt tiltrukket af et køn og romantisk af et andet”

Foto: Marco van Rijt

Vil du præsentere dig selv?

"Jeg hedder Ina, jeg er 20 år gammel, jeg bruger pronomenerne hun/hende, og jeg er her i dag, fordi jeg arbejder som model og udover dét, så støtter jeg også op omkring det her projekt (Love is not a crime, red.). Jeg har været med to gange før, og jeg synes, det er vigtigt, da jeg selv er biseksuel."

Hvad laver du til dagligt?

"Jeg har et job i Indkøberen på Christiania, som er en lille helsekiosk, hvor jeg arbejder frivilligt, og så arbejder jeg som sagt som model."

Hvilket seksualitet identificerer du dig med?

"Jeg identificerer mig som biseksuel, men i virkeligheden – og det tror jeg alle har – har jeg svært ved at putte ét ord på mig selv. Fordi man har ét billede af, hvordan en biseksuel person er og har hørt om, hvad det indebærer. Og dét er jo overhovedet ikke rigtigt. Alle vil jo bare være mennesker. Jeg er en person, der tiltrukket af mennesker, indtil videre har det primært været kvinder og mænd. Men det er ikke fordi, jeg føler mig som den klassiske biseksuelle person. “Det tog mig noget tid at finde ud af, at man godt kan flyde ind og ud af præferencer. I en periode kan jeg for eksempel blive seksuelt tiltrukket af et køn og romantisk af et andet. Jeg er blevet mere tryg og tilpas med at bruge udtrykket biseksuel om mig selv, efter at jeg har lært, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være biseksuel på.”

Kunne du ikke genkende dig selv i ordet?

"Jeg havde svært ved at ”committe” mig til ordet biseksuel, når jeg for eksempel har perioder, hvor jeg kun er sammen med mænd. Er jeg så nok biseksuel til at tage det ord på mig? En biseksuel kvinde er også ret privilegeret i LGBTQ+-samfundet i forhold til en homoseksuel mand, der oplever meget diskrimination. Derfor har jeg også haft svært ved at finde min plads i det her ”community”, fordi jeg slet ikke følte, jeg havde nok at kæmpe for. Jeg har også været bange for, at folk bare tænkte, at jeg gjorde det, for at være mere sexet. Folk kunne jo gå hen og tro, at jeg gjorde det fordi, at det var moderne – så derfor har jeg været bange for, at det skulle fremstå som en opmærksomhedsting. Hvilket også er derfor, at jeg er gået lidt stille med det, men det har aldrig været en hemmelighed."

Har nogen været negative omkring det?

"Nej. Men nu har jeg heller ikke brugt det ord så meget. Og jeg har også været heldig med, at jeg har været i nogle kredse, hvor det er meget acceptabelt. Min familie er meget accepterende overfor det, min bror er for eksempel homoseksuel. Så jeg har nogle gode mennesker omkring mig. Det eneste, jeg kan komme i tanke om, lige ud over samfundet, hvor det ikke altid er acceptabelt, var da jeg var 12 år, og lige var begyndt at komme i puberteten. Jeg havde indtil da kun haft øje for piger, og var overbevist om at jeg kun var til piger. Der sagde jeg det til min veninde, som så sagde ”bare rolig, det er bare en periode, det har jeg hørt, det er normalt”. Og det var jo egentlig en uskyldig kommentar, men dét der med at ”bare rolig, det er en periode”, som om, at det er slemt, hvis det var for evigt. Det fik mig alligevel til at trække lidt tilbage. Nu tænker jeg, at hendes svar jo er påvirket af hendes måde at vokse op på, men det har helt sikkert sat nogle tanker i mig, og det gjorde det også dengang. Jeg var helt sikkert skuffet over hendes svar, for jeg var ikke selv skamfuld over det. At hun så ikke forstod, at det var mig, der prøvede at sige, at jeg er til piger … Hun smed ligesom ordene tilbage i munden på mig."

Foto: Marco van Rijt

Har du oplevet hate i offentligheden?

"Jeg har aldrig decideret prøvet at blive shamet direkte, men jeg har til gengæld været vidne til meget had over for mine homoseksuelle venner, som er mænd. De mænd, jeg kender, klæder sig meget feminint og har ofte stiletter på byen, og der har jeg vitterligt oplevet folk blive overfaldet. Og det er jo pisseubehageligt, men det er heldigvis aldrig sket for mig, for jeg ser ”normal” ud. Lige så snart udseendet også begynder at skille sig ud, så kan folk slet ikke kapere det."

Hvordan får du det, når du oplever sådan noget?

"Det er jo forfærdeligt! Og jeg bliver pissefrustreret. Det er også overraskende, synes jeg. Jeg regnede ikke med, at jeg skulle opleve de former for udfordringer i en så moderne by som København, hvor man ikke særlig tit ser det – især ikke fra mit perspektiv. Men jeg kan huske engang, hvor min ven fik en knytnæve i hovedet, og det var bare kun mig og ham, og vi stod og var fulde ude foran en eller anden klub. Han væltede og blødte ud over det hele – det var en stor mand, der havde gjort det - og jeg kunne jo ikke andet end bare stå og skrige af ham. Jeg ville gerne have gjort et eller andet, men jeg var total magtesløs. Det var en kæmpe følelse af afmagt."

Hvordan beskriver du din kønsidentitet?

"Det har jeg faktisk tænkt over. Jeg har tænkt, at jeg umiddelbart ikke føler mig som noget, men så kom jeg også til at tænke på, at jeg nogle gange er blevet misforstået og blevet kaldt ”han”, og det var totalt mærkeligt for mig. Så jeg tror, at jeg identificerer mig meget som kvinde. Jeg tror først, at det er, når du bliver konfronteret med det, du tænker over det. Jeg kan godt lide at spille på min kønsidentitet, som også er meget flydende. Jeg kan samtidig godt lide at ”klæde mig ud” som kvinde og gøre meget ud af dét."

Hvad tager du på, når du vil føle dig ekstra feminin?

"Jeg kan godt lide at klæde mig ret sexet. Det føler jeg mig rigtig lækker i - nogle høje stiletter og generelt ret bart. Det er dét, jeg tager på, når jeg skal føle mig empoweret. Jeg har også lidt en ting med, når jeg går til eksamen og sådan noget, så tager jeg stiletter og læbestift på."

Foto: Marco van Rijt

Hvornår er du mest stolt af dig selv?

"Dét er jeg, når træffer valg, jeg kan stå inde for. Når jeg er der for dem omkring mig. Det er noget jeg går meget op i. Det handler klart mest om de indre ting, som mine handlinger, og når jeg har mig selv med i det jeg gør. Omvendt er det også, når jeg kan mærke, at jeg ikke er med i det, jeg laver, jeg får det skidt. For hvis jeg ikke respekterer mine egne grænser, så er jeg virkelig ikke stolt."

Hvad drømmer du om for fremtiden?

"Så mange ting! Jeg drømmer om, at folk passer sig selv lidt mere. Jeg er meget uforstående overfor, hvor meget vrede, der er. Jeg har bare virkelig svært ved at sætte mig ind i, at man kan være sur over andres personlige valg. Og det tror jeg egentlig bare bunder i had og vrede og frygt. Så jeg håber virkelig, at vi kan gøre noget ved samfundets mentale helbred, så vi alle sammen kan elske hinanden lidt mere."

Har du nogle gode råd til en anden queer person?

"Det, synes jeg egentlig, er ret svært. Jeg vil nok sige, at det er helt okay at flyde frem og tilbage. Man er ikke låst fast på én ting! Bare fordi du for eksempel er homoseksuel mand, så skal du ikke se feminin ud. Det er i virkeligheden nok mere anti-LGBTQ+-personer, der har brug for at høre det."

Hvilket råd ville du så give til allierede?

”Show your allyship. Det er altid dejligt at være sammen med og møde mennesker, hvor man ved, at man er accepteret. Så hvis det er tydeligt, er der mange mennesker, der føler sig velkommen i verden. Noget, der er gået op for mig i forbindelse med BLM det sidste år, er også, at jeg nogle gange har taget mig selv i at tysse lidt på mig selv, fordi det ikke er min plads, men i virkeligheden har du bare mere taletid i samfundet, hvis du ikke er LGBTIQ+-person, så på den måde kan man også sagtens bruge sin mening og stemme for andres skyld."

Foto: Marco van Rijt

Relaterede artikler